Læserbrev
Det er altid sundt at forholde sig kritisk til alt det, man får serveret via medierne og politikerne. Derfor mener jeg også, at man lige skal slå koldt vand i blodet, før man panikker i forhold til nyhederne om, at tredje verdenskrig er brudt ud på grund af konflikten mellem Iran og Israel.
Vi har allerede fået serveret eksperternes betragtninger om, at krigen kan udvikle sig til en meget større regional krig. På samme vis har vi været vidne til, at de forskellige regeringsledere har fordømt angrebet på Israel, samtidig med at de har udtrykt deres frygt for en eskalering.
Uanset hvad sandheden er, går verden ind i en meget kaotisk periode.
Men er denne konflikt virkelig så sort-hvid, som den fremstilles? Eller er der mere under overfladen?
Det er nemlig en langvarig konflikt og konflikten kan ikke reduceres til en simpel sort-hvid fortælling. Mainstreammedierne og politikerne har i årevis præsenteret konflikten som en konflikt mellem de onde islamister i Iran og demokratiske og fredelige Israel.
Vi har i årevis fået præsenteret det iranske regime som “fjende” af Israel. Iranernes øverste religiøse ledere har flere gange truet med at ”udslette Israel”. Iran støtter terrorgrupper som Hamas og Hizbollah. Iran er en destabiliserende faktor i Mellemøsten.
Sådan er konflikten blevet præsenteret mellem de to lande. Men hvis man kigger på resultaterne af denne konflikt, og hvad mullahernes tilstedeværelse i Iran har skabt, er det svært at se, at Israel har været taberne i denne konflikt. Israel har fået fjernet al modstand fra palæstinenserne.
Arabisk nationalisme/socialisme blev fjernet med Hamas og den islamiske opblomstring i regionen. Israel har også fjernet al modstand fra Hizbollah i Libanon. Dette er især blevet tydeligt efter terrorangrebet oktober 2023. Vi har for få måneder tilbage været vidne til, at Bashar Al-Assad blev fjernet fra magten i Syrien. Det er ret tydeligt at se, at Israel ikke er blevet svækket på grund af den mangeårige konflikt med Iran, tværtimod.
Jeg siger ikke, at Israel har vundet disse krige/konflikter på grund af mullaherne i Iran, men et nærmere kig på konflikternes udfald afslører en paradoksal virkelighed: Mullaherne i Iran har været med til at underminere de kræfter, der engang var en større trussel mod Israel.
Når vi snakker om det iranske regime og mullaherne i Iran, er det også vigtigt at huske på, at Ayatollah Khomeini, som er den politiske og åndelige leder af den iranske revolution i 1979, boede i Paris, indtil han med et Air France-fly blev fløjet tilbage til Iran for at overtage magten.
Dette er vigtigt at have in mente, da intet land giver husly til en islamistisk revolutionær og tillader, at han kan vende tilbage, hvis ikke de så en strategisk fordel. Derudover er det også velkendt, at venstrefløjen og kommunisterne med Tudeh-partiet i spidsen stod stærke under den iranske revolution, og hvis ikke det havde været for Khomeini og islamisterne, ville Iran muligvis have endt med at være en socialistisk stat.
Dette ville selvfølgelig have været en større trussel mod amerikanerne og deres vestlige allierede under Den Kolde Krig. Det historiske perspektiv er også vigtigt at have med, når vi snakker om konflikten mellem Iran og Israel/USA.
Hvis vi antager, at det iranske regime og mullaherne var et vestligt projekt for at undgå, at kommunisterne overtog magten efter Shahen i 1979, og efterfølgende for at nedbryde den arabiske pro-palæstinensiske modstand i Gaza, Vestbredden, i Libanon og i Syrien, så kan vi godt formode, at det iranske regime har udspillet dets rolle og vil blive udskifte med et nyt regime.
I forhold til et nyt regime har Israel og USA længe støttet Reza Pahlavi, søn af den afdøde Shah af Iran Mohammad Reza. Tilbage i 2023 besøgte Pahlavi, Netanyahu i Israel, hvor han blandt andet tog del i en Holocaust Memorial Day-begivenhed, og bad en bøn ved Grædemuren i Jerusalem.
Året efter, i september 2024, udtalte Netanyahu, at det iranske regime vil vælte tidligere end, hvad det fleste tror. Samtidig har Pahlavi ad flere omgange på de sociale medier sendt flere videoer ud til iranerne og nabolandene til Iran, hvor han har opfordret det iranske folk til at vælte det iranske regime. Det kunne godt tænkes, at Iran muligvis ville opleve en ny blodig revolution/borgerkrig og efterfølgende se indsættelsen af Reza Pahlavi, som bor i eksil i USA.
Hvis vi i stedet antager, at ovenstående kun er gisninger eller konspiratorisk læsning, og hvis sandheden er, at Iran og Israel er ærkefjender, er min påstand, at denne konflikt er endnu et bevis på, at den globale magtbalance er ved at rykke fra vest til øst.
Det har kun været muligt for iranerne at foretage disse angreb, fordi de har tilnærmet sig Kina og Rusland. Kina er blevet iranernes største oliekunde og en vigtig partner i forhold til Kinas ’Belt and Road-initiativ’ – ’den nye silkevej’, som er en langsigtet plan om blandt andet at genoprette handelsvejen mellem Kina og Europa. Vi så i starten af i år, at Iran og Rusland, underskrev en 20-årig strategisk samarbejdsaftale.
Med aftalen styrkede de to lande samarbejdet på flere områder. Det gælder både sikkerhed, militærøvelser og fælles træning af officerer.
Derfor er det også meget muligt, at hvis denne konflikt mellem Iran og Israel fortsætter, kan vi endnu engang være vidne til en proxykrig mellem USA og dets vestlige allierede på den ene side og Kina, Rusland og BRIKS-landene på den anden side – præcis som vi har været vidne til under krigen mellem Ukraine og Rusland.
Uanset hvad sandheden er, går verden ind i en meget kaotisk periode.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
