Pres på politikere og fagforbund
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Der er en bekymrende udvikling i gang i Europa. En begrænsning i de rettigheder vi som medlemmer af et samfund har, for eksempel retten til at forsamle os og ytre os. Sidst illustreret med det engelske parlaments forbud mod Palestine Action, som nu er erklæret som en terrororganisation.
Det betyder, at de, der støtter organisationens handlinger og metoder, risikerer at få op til 14 års fængsel.
Med denne politiske beslutning og deraf følgende juridiske konsekvenser for Palestine Action er det første gang i Storbritannien (UK), at en protestorganisation er stemplet som en terrororganisation.
Kan det samme ske i Danmark? Med den nuværende regerings holdning til krigen i Gaza må svaret desværre være et ja.
Palestine Action er en organisation, der støtter kampen imod det israelske folkemord i Gaza. Deres konkrete handlinger sigter på at ramme den engelske våbenproduktion, der leverer våben til Israel, og at skabe protester og demonstrationer ved de engelske militærbaser.
Hvordan er det endt der?
Ifølge Declassified UK, en organisation der arbejder på at afdække UK’s militære rolle i verden, brød aktivister fra Palestine Action den 20. juni ind på RAF Brize Norton, den største militære luftbase i UK, og sprøjtede maling ind i motorerne på to Voyager-tankningsfly. Sagen har også være dækket af danske medier.
Der er uden tvivl tale om en ulovlig indtrængen og hærværk mod flyene, men er det terrorisme? Er der tale om en trussel mod den nationale sikkerhed?
Der har været modstand mod forbuddet fra parlamentsmedlemmer, fra embedsmænd, advokater, fagforeninger, religiøse grupper, fredsbevægelser og andre. Nogle har valgt at deltage i civil ulydighed for at modsætte sig forbuddet og risikerer dermed lange fængselsstraffe.
I Londons blev 27 personer arresteret i henhold til terrorloven for at have skilte med teksten: “Jeg er imod folkedrab, jeg støtter Palestine Action“. Blandt dem var en 83-årig præst, en tidligere regeringsadvokat, en professor emeritus og flere sundhedsarbejdere.
Dette kommer samtidig med øgede restriktioner over for demonstrationer, formodentlig for at afskrække de fortsatte massive demonstrationer mod folkedrabet i Gaza. Folk lader sig dog ikke afskrække, og et flertal i befolkningen – som vi ser det i Danmark – ønsker en ende på folkedrabet.
Der kom også modstand mod forbuddet fra en uventet kant, dagbladet The Times, der ejes af Rupert Murdochs medieimperium, har udsendt en erklæring om, at Palestine Action er en antisocial trussel mod den offentlige orden, men ikke en terrortrussel.
Og den juridiske kamp mod forbuddet fortsætter. Den 21. juli vil der være en høring om, hvorvidt der vil blive givet en domstolsprøvelse af forbudsordren.
Kan det samme ske i Danmark? Med den nuværende regerings holdning til krigen i Gaza må svaret desværre være et ja.
Regeringens udviser en total mangel på lydhørhed og anstændig reaktion over for folkedrabet i Gaza og på Vestbredden.
Det er derfor væsentligt, at vi alle bakker op om protesterne og ikke mindst arbejder på at få ændret på definitionen af, hvad antisemitisme er.
Staten Israel har for længst overskredet grænsen for moral og anstændighed. Den har derfor selv sat sin eksistensberettigelse på spil. Og derfor kan en kritik af samme stat aldrig defineres som antisemitisme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
