Dyrt at sagsøge staten
Det er “nødvendigt at fortsætte og optrappe den økonomiske og militære støtte til Ukraine, blandt andet ved at levere flere kampfly, kampvogne og langtrækkende missiler, som skal til for at få Rusland ud af Ukraine”.
Sådan lyder appellen fra ledende medlemmer af Enhedslisten (Ø) (Politiken 4. januar), Finn Sørensen, Trine Pertou Mach og Søren Søndergaard. Ordfører Pelle Dragsted var, nok klogeligt, fraværende i appellen – i betragtning af den voksende modstand i basis mod Ø-toppens krigskurs.
Enhedslisten har ellers altid været fortalere for national selvbestemmelse som en folkeret … Men russerne i Ukraine har som nationalitet og etnisk gruppe ingen stemme, hverken de i det vestlige Ukraine eller i øst.
Dragsted har udadtil mest været optaget af andre emner. Eksempelvis har han en selektiv hukommelse a la Mette Frederiksen og glemmer stadig at sige, at såvel sanktionerne mod Rusland som milliarderne til oprustning af Zelensky-regimet er en hovedårsag til den megaprofit, som olie- og elselskaber og banker kunne score. (Ja, firmaer og forbrugere skal optage lån for at betale dyrtid.)
Regeringsindgreb her har været hans mærkesager i medierne og det offentlige rum. Men indgreb mod hans og folketingsgruppens medvirken til realisering af disse milliardprofitter hører vi intet om fra Dragsteds & kompagnis mund.
NATO som “brugbart alternativ”
– Vi anerkender, at Danmark er medlem af NATO, så længe der ikke findes et brugbart alternativ, sagde Peder Hvelplund, daværende gruppeformand i Enhedslisten efter årsmødet i maj 2023 (Jyllands-Posten 29. maj 2023). Dragsted har sagt det samme da og siden.
Går vi fra årsmødet godt et år tilbage, til den 11. februar 2022, finder vi et harmdirrende facebookopslag fra selv samme Dragsted. Under fotos af en nøgen vietnamesisk pige, der flygter fra amerikanske soldater og bomber og af det morderiske CIA-organiserede Pinochet-kup citerer han daværende socialdemokratiske forsvarsminister og skriver:
“Morten Bødskov i TVA: “USA har i generationer stået sammen med Danmark i kampen for frihed og demokrati”.
Really?”
Nyligt har Trine Pertou Mach, Ø’s udenrigsordfører, udtalt kritik af den delvist hemmeligholdte aftale med USA om baser i Skrydstrup, Karup og Aalborg, som offentliggjordes 19. december 2023. Den giver USA jurisdiktion overalt i landet, hvor amerikanske soldater, gerne bevæbnede, befinder sig. Der spørges ikke fra dansk side om a-våben på baserne, hvor andre NATO-lande kan stationeres efter USA’s ønske. Hun skriver:
“Det er dybt bekymrende, at regeringen – efter hemmelige forhandlinger og helt uden en forudgående demokratisk debat – har indgået en aftale, der er uopsigelig i ti år, og som giver amerikansk militær eksklusiv adgang til udvalgte steder i Danmark, hvor danske myndigheder vil være forment adgang” (Ø’s nyhedsbrev 19. december 2023).
Men efter Dragsteds, Hvelplunds & kompagnis logren om, at der ikke findes ’et brugbart alternativ til NATO’, er disse anfægtelser temmelig absurde og selvmodsigende. Aftalen kan næppe siges at være en sikring af dansk national selvstændighed! Og alene stationering af a-våben i landet gør Danmark til et primært mål i en kommende atomkrig.
Hvilken national sikkerhed?
Når man plastrer såret til med fortsat ’kritisk’ støtte til NATO og snak om mulig senere udtræden, bør det huskes, at også før baseaftalen, da der åbenbart heller ikke var noget “sikkerhedspolitisk alternativ”, havde USA/NATO fri adgang til passage af krigsskibe i dansk farvand, anløb af danske havne, flybesøg på danske baser og så videre. Med eller uden a-våben. Og Esbjergs omdannelse til landgangsbro for NATO-tropper var for længst igangsat:
“Esbjerg Havn skal udbygges til at kunne forbedre NATO’s og allieredes styrkers adgang til havnen.” (Jyllands-Posten, 22. august 2022). Udenrigsordfører Mach ser først nu – efter aftalen – tilsyneladende et problem:
“Vi aner ikke, hvad det er for et USA, regeringen har indgået en aftale med. Trump kan sidde ved magten om et år, og han flirter både med antidemokratiske kræfter og har vist sig villig til at udfordre de amerikanske institutioner og trække landet ud af internationale aftaler. Er det et land, vi ønsker, skal have suverænitet over dele af Danmark?”
Man spørger uvilkårligt, om Ø-toppen aner noget som helst om USA’s administration uanset præsident. Folkenes selvbestemmelsesret er for længst blevet erstattet af USA-imperialismens ’regelbaserede verdensorden’ og ’ret til intervention/beskyttelse’.
FNs nødhjælpsorganisation i Gaza og på Vestbredden, UNWRA, er den seneste af de internationale foraer, som USA og andre NATO-lande har forladt. USA’s bidrag til UNESCO er beskåret. I 90’erne blev FN’s Kommission for Menneskerettigheder og ILO (International Labour Organisation) under pres fra USA og Vesten amputeret og – i lighed med Roundtable of European Industrialists i EU – koblet til neoliberalistiske standarder og ’partnerskab’ med repræsentanter for multinationale selskaber. Alt sammen ganske uden Trumps hjælp.
… Også som partner i Ukraine
Medio marts 2023 stiftedes den såkaldte Ukraine-fond med en startbevilling på knap syv milliarder kroner til især militære formål. Enhedslisten er ikke med i aftalerne, fordi Ø ikke indbydes, da man angiveligt er imod forøgelse af Danmarks militærbudget til to procent af BNP.
Men Hvelplund gjorde det på årsmødet klart, at “vi skal bakke op om den ukrainske befolkning i deres legitime forsvarskamp mod den russiske aggressor” – og at dette også betyder “militær støtte”. Medierne var helt med – også på beslutningen om at stryge principprogrammets formulering om at “bekæmpe militarismen”.
Og “Enhedslisten bakker også op om Ukraine-fonden, som nu får tilført yderligere omkring 18 milliarder kroner i alt i år og næste år. Fonden går ikke mindst til militær støtte til Ukraine i kampen mod Rusland”. (Jyllands-Posten 29. maj 2023).
Ultimo august i 2023 var Dragsted & kompagne så, sammen med alle Folketingets partier, enige om at donere 19 danske F-16-fly til Ukraine. Der var begejstret velkomst til den besøgende ukrainske præsident. Dragsted var dog fraværende ved fotosessionen med Zelensky og Mette Frederiksen i ét af flyene.
Ø’s håbefulde ønske om, at ’flyene kun måtte bruges i Ukraine’, blev godtaget. Med den nylige nedskydning af et russisk transportfly over Belgorod krakelerede dette forbehold, selv om det skulle være et missilangreb. Også andre angreb i Rusland med vestlige våben har fundet sted. At det er en slet skjult invitation til åben krig mellem Rusland og USA, går Ø-spidserne stille med.
Enhedslistens hede ønske om at “optrappe” milliardstøtten til Ukraine blev senest opfyldt, da EU-topmødet 29. januar besluttede at donere yderligere 50 milliarder euro (373 milliarder kroner) til Ukraine. Især finansielt til det konkurstruede land, men også til våben. (Hvelplund “ser EU som en politisk kampplads, hvor vi kan arbejde for at få både røde og grønne reformer igennem”).
Ultimo november 2023 vedtog Folketinget at øge tilskuddet til Ukrainefonden med ekstra 2,3 milliarder kroner i 2024 og 23,5 milliarder kroner i 2025-27.
NATO’s proxykrig mod Rusland
At våbenmilliarderne til Ukraine sker i kontekst med USA-imperialismens og NATO’s ’drang nach Osten’ og samordnes med nye bloddryppende transfusioner fra EU’s side til Ukraine kan næppe bortforklares. Selv om Ø hævder, at “Putin har indledt en uprovokeret, ulovlig angrebskrig mod Ukraine. Det er et grotesk angreb på ukrainerne og et brud på Folkeretten, som Enhedslisten på det kraftigste fordømmer” (Ø’s nyhedsbrev 22. marts 2022).
Ø gentog dette på årsmødet i maj 2023. Et forslag om at stryge ordet “uprovokeret” fra ændringerne til principprogrammet blev afvist. Og i en disput med Mette Frederiksen i Folketinget er Dragsted opbragt over hendes antydning af, at Enhedslisten ikke helt er med på F-16-flyets bagsæde:
– Enhedslisten har stået utvetydigt på Ukraines side fra dag ét. Vi har støttet hver eneste bevilling af våben, så ukrainerne kan forsvare sig mod det bestialske russiske angreb og bevare deres suverænitet og selvstændighed, slår han fast over for statsministeren. (Netavisen Pio, 17. januar 2024).
… titusinder af ukrainere flygter for at undgå indkaldelse til militæret eller bestikker sig til fritagelse for at blive ofret på proxykrigens slagmark.
Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar 2022 for at vælte Zelensky-regimet var et groft brud på international lov af en type, USA & kompagni har brugt i årtier verden over. You name it! Pointen er, at fjernelsen af dette regime i givet fald må være det ukrainske folks eget værk og ingen andres.
Meget tyder på, at dette snart kan ske: Allerede chokoladekongen Porosjenko solgte virksomheder ud for dollars til Vesten. Og et lovkompleks om liberalisering af arbejdsmarkedet med fjernelse af arbejderklassens ret til kollektive overenskomster var allerede halvt vedtaget før Ruslands invasion: Vejen er banet for vestlig kapitaleksport og udbytning af arbejdskraft og naturressourcer: At gøre Ukraine til et neokolonialt vestligt protektorat.
Her kan man ikke tale om forsvar af den nationale suverænitet eller af frihed og demokrati. Og meldingerne om omfattende korruption og spekulation i den vestlige våben- og finansielle bistand er hyppige. Det samme er rapporterne om, at titusinder af ukrainere flygter for at undgå indkaldelse til militæret eller bestikker sig til fritagelse for at blive ofret på proxykrigens slagmark.
Dertil kommer sociale nedskæringer og forbud mod mindst 11 politiske partier og eksklusion af parlamentsmedlemmer – alle angiveligt prorussiske og/eller kommunistiske og socialistiske. Millioner af bøger af russiske forfattere fjernes eller destrueres. Russiske musikere, komponister og andre kunstnere fjernes fra deres job, i lighed med deres værker og russiske mindesmærker og religiøse institutioner. Russisk sprog er bandlyst på skoleskemaet og som offentlig tekst.
Alt dette burde være velkendt – i lighed med indlemmelsen af den fascistiske Azov-bataljon i Nationalgarden og fejringen af OUN-banderne, der i årene omkring Anden Verdenskrig – i alliance med nazisterne – myrdede titusinder af jøder, polakker, russere og andre. Senest er den netop fyrede hærchef blevet fotograferet sammen med Azov-bataljonschefer foran et billede af OUN-lederen Stepan Bandera. Zalushnyj fik en fortjenstmedalje af Zelensky ved sin afgang. Lokale opinionsundersøgelser viser, at befolkningens støtte til præsidenten er stærkt på nedtur.
Selektivt forsvar for selvbestemmelse
Forhistorien til Ruslands invasion er det USA-inspirerede Maidan-kup i 2014. Og otte år, hvor ’afrussificeringen’ accellererede. 14.000 mennesker blev dræbt i Donbass-regionen, da Kyjiv indledte angreb for at slå det russiske flertals oprør mod Maidan og ønske om selvstyre ned. Vestmagterne saboterede som bekendt forhandlingsløsninger, og det var i den periode, flygtningestrømmen fra Ukraine begyndte. Rusland var/er største modtager af fordrevne: Over én million russere fra både Donbass og Vestukraine.
Enhedslisten har ellers altid været fortalere for national selvbestemmelse som en folkeret. Vi kan i flæng nævne Baskerlandet, Catalonien og det sagnomspundne Rojava i Syrien. Men russerne i Ukraine har som nationalitet og etnisk gruppe ingen stemme, hverken de i det vestlige Ukraine eller i øst. I Donbass – og på Krim, hvor befolkningen i årtier har villet tilknytning til Rusland – har ønsket om selvstyre/autonomi ingen kredit hos Ø-toppen. Deres skæbne og stemmer forties. Man må spørge hvorfor? ’Glemsomhed’, historiefortrængninger, kovendinger, selvmodsigelser, fortielser, dobbeltstandarder: Dragsted & kompagni begynder at ligne de parlamentarisk og karrierefikserede politikere, der har pådraget sig politikerlede i befolkningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
