Enhedslistens bidrag til debatten om retten til at brænde Koranen og andre hellige bøger og skrifter tegner et billede af en venstreopposition i afmagt.
Jeres forsvar for koranafbrændinger handler om ytringsfrihed og muslimske landes diktatoriske regimer, men I brillerer med en manglende magt- og samfundsanalyse.
Vi taler ikke om ytringsfrihed – vi taler om magthaveres adgang til at legitimere udgrænsning af uønskede grupper af samfundet. Regeringens bebudede sanktioner mod koranafbrænding forklares med Danmarks sikkerhed og erhvervsinteresser og ikke muslimernes følelse af, at deres tro bliver forhånet og trådt under fode. Muslimerne er i denne debat usynliggjorte og udgrænsede. Og det bidrager I til.
Der er ikke tale om “religionskritik”, men højreekstreme eurocentriske gruppers taktik. De skaber modsætninger, der skal føre frem til det, de kalder “remigration”. Det nærer grobunden for en politik, der taler om “deportation og lejrtænkning”. Det er racisme. Det er statsunderstøttet racisme vendt mod – i denne sag – muslimer.
Den ubegrænsede ytringsfriheds fortalere ser bort fra, at samfundets magtforhold har relevans for ytringsfrihedens anvendelse.
Men ytringsfriheden er i udgangspunktet tilkæmpet for at tale magthaverne midt imod. Og ikke et middel til at forhåne de magtesløse – forhåne minoriteter.
Vi mener, at Enhedslisten fejler. I dette spørgsmål skal vi have det politiske mod til … at tale magten midt imod og hævde, at vi ikke i Danmark vil forhåne den enkelte eller grupper, der tilhører en minoritet.
Det har folketingsgruppen i Enhedslisten øjensynligt ikke øje for. De er fanget i det parlamentariske spil, hvor de nu tilslutter sig reaktionære kræfters magtarrogance. Koranafbrænding er spydspidsen i det danske og nordiske ekstremistiske højres politik og taktik, der læner sig op ad den nyfascistiske identitære politik, der er udbredt i Europa blandt de højreekstreme partier og grupperinger. Den identitære ideologi hviler på snæver nationalisme, etnicitet – identitet og europæisering. Den vil betyde ophævelse af menneskeretslig beskyttelse af minoriteter og ikke-vestlige grupper indenfor Europas grænser.
I forlængelse af debatten om koranafbrænding og ubegrænset ytringsfrihed har flere gjort opmærksom på, at den ubegrænsede ytringsfrihed ikke findes. Lovgivningen er fuld af bestemmelser, der kan indskrænke vores ytringsfrihed, som Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet, allerede har udtalt i debatten. Der er regler om offentligt ansattes tavshedspligt, forbud mod billigelse af terror, grænser for imamers forkyndelse, der er maskeforbud ved demonstrationer og forbud mod majestætsfornærmelse”. (Politiken, 1. august 2023).
Én af de paragraffer, der giver begrænsning, er racismeparagraffen, som Enhedslisten tilbage i 2003 ønskede at afskaffe. Det lykkedes ikke, da et stort antal af Enhedslistens medlemmer gik imod.
Hvorfor vil Enhedslisten ikke bruge racismeparagraffen som løsning på den aktuelle korankonflikt?
I Demos står vi helt uforstående over for den politik, der øjensynligt dominerer hos Enhedslistens ledende folk.
Vi er vel fælles om at arbejde for lighed og frihed – men samtidig beskyttelse af de svageste grupper i vores samfund. Vi anser flygtninge og mennesker med “ikke vestlig oprindelse” som en meget svagt stillet gruppe i dagens Danmark.
Det er dem, der ville kunne beskyttes af racismeparagraffen – hvis og når den blev anvendt.
Deres etniske oprindelse er generelt under et stærkt pres efter 20 års “krig mod terror”, hvor de som gruppe blev syndebukke for voldsaktioner og krigshandlinger i USA og i de øvrige vestlige lande.
Vi ønsker, at I retter blikket mod racismeparagraffens § 266 b, stk. 1 og stk. 2 og vil være opmærksomme på teksten om beskyttelse af grupper af personer.
Stk.1.
“Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.
stk. 2. hvor der gøres opmærksom på, at propaganda er en skærpende omstændighed.
“Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”
Og det er vel det, vi taler om i denne sag.
Samt at Enhedslisten ville rette blikket mod statsmagtens rolle i forhold til de højreekstreme kræfters mulighed for at propagandere og chikanere med politiets hjælp. Paludans politiske aktivitet har opnået en omfattende og meget bekostelig beskyttelse fra blandt andet Københavns Politi *. Dette signalerer ganske tydeligt statsmagtens ’officielle’ accept og facilitering af sådanne racistiske handlinger.
Enhedslistens ledelse imødegår kritikken af deres “accept” af koranafbrænding fra en del af medlemmerne og henvendelser fra pressen, og her lyder det, at vi ikke vil: “ændre vores lovgivning, fordi nogle despotiske regimer – der ikke selv har den fjerneste respekt for selv de mest basale menneskerettigheder – truer erhvervslivets eksportinteresser“. (Mai Villadsen i Politiken den 31. juli 2023).
Vi er enige i, at vi ikke skal lade politikken styre af kapitalinteresser. Men debatten her handler ikke om kapitalinteresser. Den handler om, at den yderste højrefløj udnytter konflikten maksimalt for at puste fornyet liv i den antimuslimske dagsorden.
Vi mener, at Enhedslisten fejler. I dette spørgsmål skal vi have det politiske mod til – i en tid hvor racismen er en del af den officielle politiske orden – at tale magten midt imod og hævde, at vi ikke i Danmark vil forhåne den enkelte eller grupper, der tilhører en minoritet.
Enhedslistens aktuelle standpunkt udviser manglende solidaritet med vores muslimske medborgere. Det er dem, der bliver ramt af tilsviningen af deres tro og den nedværdigende debat. De er vores venner, vores naboer, vores kollegaer, vores børns pædagoger, vores forældres plejere. Det er lagerarbejderne og chaufførerne, der sørger for vores forsyninger. Det er rengøringsassistenterne, som holder arbejdspladserne rene. De er en vigtig del af vores samfund. Det er dem, Enhedslisten skulle bruge ytringsfriheden for – give dem en stemme.
* Politiet har i flere sammenhænge nøje udvalgt pladser for den antimuslimske propaganda. Statsmagten har understøttet chikane af grupper på grund af hudfarve – og undladt at opfylde deres rolle ved politiske gadeaktiviteter, sørge for at opretholde ro og orden. Det være sig ved andre organisationers demonstrationer (Palæstina-, 4. maj- og Krystalnats-demonstrationer) samt uhensigtsmæssig overflytning til beboelseskvarterer – med hovedsageligt borgere, der har mellemøstlig etnicitet. (I disse sager er der klaget til myndighederne – uden ændring).
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
