Der er ikke noget parti i Folketinget, der ønsker at forandre det kapitalistiske samfund – hvilket Pelle Dragsted har bekræftet i Arbejderen.
Han argumenterer ligesom socialdemokraterne, og som SF før har gjort, at de vil reformere det kapitalistisk system. Forandringen er ført til mere kaptalisme og profitter til våbenindustrien.
Det er et faktum, at uligheden og fattigdommen ikke er blevet mindre, men tværtimod er øget.
Der er sket væsentlige forringelser af blandt andet ældre-, børnepleje-, handicap- og sundhedsområdet samt det sociale sikkerhedsnet.
Det eneste sted, hvor der skal ske en væsentlig stigning, er forsvarsområdet.
Det er næsten umuligt at se forskel på S, SF, Enhedslisten og de borgerlige, når det gælder den retning, de nævnte ønsker, samfundet skal bevæge sig i retning af.
Enhedslisten vægter åbenbart udgifter til Ukraines, USA’s og EU’s krig mod Rusland højere end de økonomisk dårligt stillede i Danmark.
Enhedslisten har accepteret ved sin pro-EU-bias, at økonomiske forbedringer af de nævnte trængte områder bliver så godt som ikke-eksisterende på grund af EU’s økonomiske politik.
Rådighedsrummet, som begrænser og forringer blandt andet velfærden og det sociale sikkerhedsnet, er blevet brugt til skattelettelser til de bedre og bedst stillede dele af befolkningen og nu til militæret, når regeringen kommer igennem med sin politik.
Pelle Dragsted argumenterer for, at NATO og EU er fakta.
Det var Romerriget og nazi-Tyskland med det tredje rige også i begyndelsen i 1940’erne, hvor der var danske politikere, der godt kunne se Danmark under nazi-Tysklands ledelse.
Det var godt, at der var nogle, som ikke deler denne opfattelse, som Pelle Dragsted giver udtryk for.
Påstanden om at ændre NATO og EU indefra forekommer noget besynderlig, når det er et faktum, at det ikke er lykkedes for Enhedslisten at ændre den liberale økonomiske politik i Danmark, og de sidste 50 år er der sket en væsentlig og mærkbar forringelse af velfærden og det sociale sikkerhedsnet.
Det er påfaldende, at det falder sammen med Danmarks medlemskab af EF/EU. Det er denne økonomiske politik, der er traktatfæstet, som Enhedslisten accepterer som et faktum, så ifølge samme parti forekommer det at ville være en fantasifortælling end at have noget reelt indhold om forandring af EU, medmindre der sker en omvæltning.
EU er udemokratisk, har ingen problemer med historisk forfalskning og ser stort på menneskerettighederne. Det er bestemt ikke et fredsskabende projekt, som det bliver påstået, og som støtten til fascister og nazister i Ukraine er et eksempel på.
Både EU og USA via NATO ønsker et verdensherredømme og har derfor en væsentlig andel i Ukraine-krigen.
Det er påfaldende, at Enhedslisten støtter EU og NATO i deres kamp om verdensherredømme ved at gå ind for våbenleverancer til Ukraine og sikre store profitter til våbenindustrien.
Enhedslisten er dermed med til at støtte Ukraine, der ikke er demokratisk, der tilsidesætter menneskerettighederne, der har ukrainske og amerikanske nazister og fascister i deres militærenheder, har i historien nogle gange begået folkedrab på jøder og russere.
Jeg havde aldrig troet, at Enhedslisten ville støtte imperialisme, krig, nazister og fascister.
Det medfører, at Enhedslisten derfor støtter militarisme (ved at stemme for en betydelig stigning i udgifterne til Forsvaret) og for 5,6 milliarder til Ukraines fascister og nazister.
Enhedslisten vægter åbenbart udgifter til Ukraines, USA’s og EU’s krig mod Rusland højere end de økonomisk dårligt stillede i Danmark. Enhedslisten arbejder ikke for sameksistens og fred og er hoppet med på vognen i fortællingen om, at den ene part i krigen er de gode, og den anden part er ondskaben selv.
Når blandt andre Enhedslisten vælger at stå på kapitalismens side og EU’s og NATO’s drømme om verdensherredømme, er de ikke alene med til at bringe velfærdsstaten og Jordens eksistens i fare, men baner også vejen for fascisme og nazisme.
Det må desværre konstateres, at Enhedslisten har bevæget sig i retning af at være opportunister. Det vil sige, at Enhedslisten er blevet et parti, som er borgerlig og solidarisk med våbenindustrien, ikke dem Enhedslisten i retorik påstår at være solidarisk med.
Dette er en vej, som Enhedslisten har valgt. Om det giver stor vælgertilslutning, kan man godt have sine tvivl om, og selv om dette måtte ske, så sker det på bekostning af fred, frihed, lighed og solidaritet.
Det kunne være interessant med en folkeafstemning om, hvor mange herboende danske statsborgere der ville ofre deres velstand og velfærd og eventuelt deres liv ved en eventuel atomkrig, som ikke er utænkelig, hvis Ruslands og russernes eksistens trues af nogles ønske om verdensherredømme.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.