Kære allesammen. Tak for invitation til 50-års-dagen.
Jeg hedder John Andersen og kommer fra Sydhavnen og er medlem af Fiskerhavnens Venner. Jeg arbejder også på RUC med bypolitik og kampene om byens udvikling.
Første maj en altid en anledning til at stoppe op og tænke: Hvor kommer vi fra, og hvor vil vi hen i fremtiden? Fremad og aldrig glemme, som Bertolt Brecht sagde. Folkets Park og miljøet omkring den er bærer af en fantastisk historie om selvorganisering og aktivisme, som er rigtig vigtig at huske på.
Jeg boede selv på Nørrebro i 70’erne og glemmer aldrig slaget om Byggeren. Først var der rydningen. Vi sad i kæder, og politiet kom og slæbte os væk. På et tidspunkt i den her tumult havde jeg pludselig en politihjelm med visir i hånden. Jeg prøvede at komme væk med det fantastiske trofæ, men desværre kom der hurtigt en civil betjent og snuppede trofæet.
Vi skal blive bedre til at snakke sammen og handle på tværs af de forskellige delkampe.
John Andersen
Byggeren blev ryddet, men blev så genopbygget op til 1. maj i 1980. Den stemning og magi, der var over den selvorganiserede genopbygning, hvor mange hundrede mennesker dag og nat for en kort stund fik Byggeren til at genopstå, glemmer jeg aldrig.
Som I ved, blev den genopstandne Byggeren igen ryddet, BZ-bevægelsen blev født, og på rådhuset skærpedes konflikten mellem VS-borgmester Villo Sigurdsson og overborgmester Egon Weidekamp.
Det bypolitiske landkort i dag
Jeg vil ikke gå mere ind i historien men sige lidt om, hvordan det bypolitiske landkort ser ud i dag: Hvilke græsrodsmobiliseringer er på banen?
Det hele kan godt se håbløst ud. Er byen og dens mennesker sandet helt til i friværdibobler, accept af By & Havns magt og kontrol over store dele af byudviklingen, accept af den diskriminerende ghettolov som betyder nedrivning og frasalg af almene boliger og fjerner endnu flere boliger, der er til at betale, fra København … eller … Nej – ikke helt!
Der er modstand og mennesker, der kæmper for retten til byen som et humant og solidarisk levested for mennesker – mod kapitalfonds- og investormagten. Jeg vil give fire eksempler:
Det er for eksempel Almen Modstand, der har lavet de fedeste demoer i nyere tid – for eksempel fakkeltoget mod ghettoloven på Christiansborg Slotsplads og healing mod ghettoloven ude i Lundtoftegade i efteråret. Her var noget af den samme fede energi, som da vi genopbyggede Byggeren i 1980 … Almen Modstand har for første gang siden 1970’erne – hvor der var masser af mobilisering for eksempel huslejeboykotter i den almene sektor – fået skabt en platform i hele Danmark for beboere i den almene sektor, der ikke vil finde sig i den katastrofale ghettolov. Kæmpe respekt for det! Det skal også nævnes, at Almen Modstand fik samlet langt over 50.000 underskrifter til et borgerforslag om at afskaffe ghettoloven.
Da kapitalfonden Blackstone hærgede og chikanerede lejere for at få huslejerne fordoblet hurtigst muligt, så vi også en mobilisering, der på Christiansborg også førte til forbedringer i lejelovgivningen og begrænsninger i kapitalfondes spekulationsmuligheder.
Lige nu er der også en omfattende mobilisering af københavnere mod Lynetteholm-projektet, som er en plan om at lave en kæmpe kunstig ø ude i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen.
Projektet bliver blandt andet solgt med, at København bliver ved med at vokse, selv om der de sidste år er flere, der flytter ud af København, end der flytter ind. Præmisserne for projektet er derfor mere end tvivlsomme. Investorerer, By & Havn og den tidligere minister i Løkkeregeringen, Ole Birk Olesen, og den tidligere overborgmester Frank Jensen har kaldt gigantprojekt et Kinderæg: Ved at lave den kunstige ø og sælge grunde til byggeri og firmaer håber man på at skaffe penge til en havnetunnel. Hvis projektet gennemføres, vil det true havmiljøet og betyde kæmpe jordtransporter på de københavnske veje gennem flere årtier. Projektet er et gigantisk spekulationsprojekt, hvis konsekvenser slet ikke er blevet belyst seriøst i den officielle planlægningsproces.
Check facebookgruppen Stop Lynetteholmen, der har mange tusinde medlemmer og aktive.
Flertallet på Christiansborg og i Borgerrepræsentation prøver at haste projektet igennem, men de får kamp til stregen, og kampen om retten til vandet og havneområder og mod spekulative gigantprojekter som Lynetteholmen skal fortsætte.
Kampen for retten til vandet og havnen er også på spil ude i mit eget hood, Sydhavnen.
Her kom der pludselig i 2018 ud af det blå flyvende en plan om at affrede og bygge på Stejlepladsen i Fiskerhavnen. Aftalen blev til i en natlig budgetforhandling på rådhuset, hvor Enhedslisten og Alternativet var blevet smidt ud. Der manglede 300 millioner kroner til By & Havn, efter at det planlagte byggeri på Amager Fælled var blevet indskrænket, og flertallet besluttede så, at disse pengene skulle findes ved at bygge på Stejlepladsen.
For ganske få år siden havde Københavns Kommune ellers argumenteret for, at Stejlepladsen og Fiskerhavnen var et unikt natur- og kulturmiljø, der burde bevares. Planerne om at bygge på Stejlepladsen og Amager Fælled krævede, at fredningen af disse områder blev ophævet i Folketinget, hvilket desværre skete – blandt andet med SF’s stemmer. Heldigvis udløste beslutningen en kæmpe mobilisering i Sydhavnen. Der blevet lavet demoer, events, indsamlet 10 tusinder af underskrifter, og i 2019 holdt vi Sydhavnens Folkemøde, der blev en kæmpe succes. Folkemødet var en platform for, at byens borgere, fagfolk og græsrødder kunne komme frem med deres kritik og visioner for byens udvikling.
Det, jeg vil sige med alt det her, er, at der også i dag er mange kampe for en anden byudvikling, der sætter solidariteten, naturen, miljøet og retten til byen over hensynet til den urbane vækstmaskine, der suger livet ud af byen.
Det, vi skal blive bedre til, er at snakke sammen og handle på tværs af de forskellige delkampe.
Jeg selv er med i noget, der hedder Bypolitisk Forum, hvor vi sammen med andre prøver at samle gode kræfter for en alternativ bypolitisk platform.
Til jer herinde på Nørrebro vil jeg opfordre til, at I besøger Fiskerhavnen og Tippen en gang imellem. Vi ses derude. God 1. maj!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.