En stærk folkeskole er en investering i fremtiden. Det er en investering, der betaler sig, både økonomisk, uddannelsesmæssigt og menneskeligt – og det er en helt nødvendig investering, hvis vi fremover skal have en folkeskole, der udgør et solidt fundament under vores samfund.
Vi sender derfor en kraftig appel til politikerne på Christiansborg: Folkeskolen har brug for øjeblikkelig politisk og økonomisk opbakning og prioritering nationalt, så kommunerne har mulighed for at handle lokalt. Der skal handles, og det haster.
Folkeskolens økonomi er efter årtiers løbende besparelser presset helt i bund. Alligevel sparer kommuner over hele landet netop nu på skolerne: Lærerstillinger nedlægges, indsatser til elever med særlige behov spares væk, folkeskoler lukkes, og vi har aldrig set så mange genåbnede budgetter. Næste års økonomi trækker mørke skyer over folkeskolen.
Vores medlemmer ønsker at undervise, så alle elever løftes fagligt og trives i et stærkt fællesskab. Men vi kan ikke skabe bedre undervisning for færre midler.
Besparelserne har alvorlige konsekvenser for folkeskolens fællesskab og for undervisningen. Forebyggende tiltag som tolærertimer og støtte spares væk, selv om flere elever mistrives. I takt med at der skal findes penge til de mange børn, som har brug for specialundervisning, udhules den almene undervisning. Det går ud over elevernes faglighed og forringer elevernes trivsel yderligere. Samtidig forringes lærernes mulighed for at lykkes med opgaven og skolernes evne til at rekruttere og fastholde uddannede lærere.
Regeringen har flere gange fundet nye milliarder i statens budgetter. Finansministeren kalder økonomien “bomstærk”, og statsministeren taler om, at “penge har vi mange af”. Det mærker vi ikke på skolerne. Her vendes hver en krone flere gange – og alt fra ekskursioner til støttetimer spares væk. På skoleområdet er der i 2023 budgetteret med 860 millioner kroner mindre end de reelle udgifter i 2022. På den baggrund virker de 35 millioner, der er afsat på næste års finanslov, nærmest som en hån.
På Christiansborg er oplevelsen, at man har styrket folkeskolen økonomisk med en “lærermilliard” og en nedsat klassekvotient i de yngste klasser. Men mens politikerne hælder lidt i toppen, fosser det ud af bunden. Kommunernes økonomi er under pres af inflation, demografi og flere med særlige behov – og lærermilliarden bliver mange steder brugt til at lappe huller i vejene.
I Danmarks Lærerforening vil vi gøre alt, vi kan, for at vende udviklingen og skabe en stærk og attraktiv folkeskole. Vores medlemmer ønsker at undervise, så alle elever løftes fagligt og trives i et stærkt fællesskab. Men vi kan ikke skabe bedre undervisning for færre midler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
