Rundt om Palæstina
Det Jødiske Samfunds (DJS’) AKVAH-rapport om antisemitiske hændelser 2024 er ude. Som vi ved, benyttes her den notoriske IHRA-definition af antisemitisme, men den strækker sig endnu længere end før.
Se eksempel 7, i lidt forkortet udgave:
“7: Danske og israelske jøder truet, chikaneret og fysisk antastet i nattelivet på Vesterbro i København 30.06.2024
Fire personer med israelsk-jødisk og dansk-jødisk baggrund sidder på en bar på Vesterbro i København. I køen til baren spørger en mand, der står med sin ven, hvor en af de jødiske mænd er fra. Den jødiske mand svarer, at han er fra Israel, hvorefter manden og hans ven begynder at råbe “Free Palestine” højt mod ham. Senere på aftenen, opsøger manden fra baren en af de andre jødiske personer og spørger, hvor hun er fra. Da den jødiske kvinde svarer Israel, reagerer manden og hans gruppe af venner ved at råbe “Fuck Israel,” ”Free Palestine,” “Vi håber, I dør” og kalder den jødiske kvinde og resten af gruppen “børnemordere.” Den jødiske kvinde spørger gruppen af mænd, hvorfor de råber sådan, og at det er ubehageligt, men gruppen af mænd fortsætter med at råbe skældsord efter den jødiske gruppe såsom “Fuck You” og “Fuck Israel.”
Israelerne er klart antastede fordi de er israelere – der er ikke tegn på, at det er fordi, de er jøder.
Opsummeringen af dette eksempel noterer:
“Denne hændelse er en del af en bredere tendens til, at jødiske og israelske borgere i Danmark holdes kollektivt ansvarlige for Israels handlinger (se afsnit 4.5.1). I dette tilfælde bliver jødiske og israelske borgere antastet i nattelivet og udsat for voldshandlinger, trusler og nedsættende ytringer, fordi de er jøder eller har israelsk baggrund, med afsæt i gerningspersonernes holdninger til staten Israel.”
Læg mærke til det her: “at jødiske og israelske borgere i Danmark holdes kollektivt ansvarlige for Israels handlinger”.
Hvor kommer det fra, som udgangspunkt? IHRA-eksempel 11, at “holde jøder kollektivt ansvarlige for Staten Israels handlinger”.
Men vent lige, i den nævnte hændelse, havde de beskrevede mennesker umiddelbart defineret ret klart, at det var israelere, de var imod, og ikke jøder som sådan.
Så nu synes DJS at udvide forståelsen af antisemitisme endnu længere end IHRA, ved at sige at det, at holde israelere ansvarlige for staten Israels handlinger, også er antisemitisme.
Eksempel 13:
“13: Jødisk familie trues og chikaneres efter at have hængt et israelsk flag i vinduet i København 10.08.2024
En israelsk-jødisk familie har et israelsk flag hængende ud ad deres lejlighedsvindue i indre København. Da en pro-palæstinensisk demonstration passerer familiens bygning bemærker demonstranter flaget og begynder at råbe “Shame on you” mod familiens lejlighed.”
Nu prøver AKVAH at være nuanceret i opsummeringen:
“I denne hændelse afføder det israelske flag kraftige reaktioner fra flere deltagere i en pro-palæstinensisk demonstration. Kritik af den israelske stat, dens regering, politik eller krigsførelse er ikke i sig selv et udtryk for antisemitisme. Men når en antipati mod Israel eller symboler på den israelske nation, i dette tilfælde det israelske flag, fører til truende tilråb, gestusser og varig chikane rettet mod jødiske eller israelske borgere i Danmark, i dette tilfælde en dansk-israelsk familie, betragter AKVAH det som antisemitiske handlinger”.
Så “kritik” af Israel er ikke antisemitisk, men når det er “antipati” (eller, som den såkaldte antisemitisme-aftale fra den 25. juni 2024 beskrev, “foragt”), så fører det til det, der defineres som antisemitisme. Læg også mærke til, at både “jødiske” og “israelske borgere i Danmark” bliver omtalt i denne sammenhæng.
Eksempel 152:
“»Zionists should be scared« – graffiti på Roskilde Universitet 29.10.2024 “
Jeg gentager ikke hele teksten, men som man kan se er teksten rettet imod zionister, som er noget andet end jøder. En jødisk studerende fortæller, hvordan hun oplever det som rettet imod hende som jøde, og andre jødiske studerende – men det er rettet mod zionister.
AKVAH udligner forskellen i opsummeringen:
“Ligesom graffitien på Aarhus Universitet (se hændelse 50) omhandler dele af graffitien omtale af zionister. I kontekst af en generel og øget tendens til, at betegnelserne “jøde” og “zionist” bruges i flæng i debatter om krigen i Mellemøsten, hvilket er afspejlet i AKVAHs rapport om antisemitiske hændelser for 2023 afsnit 4.1.c og afsnit 4.5.2 i denne rapport, betragtes teksten “Zionists should be scared” som et særligt utryghedsskabende budskab, der særligt påvirker jødiske studerende på Roskilde Universitet”.
Bemærk følgende påstand: “jøde” og zionist bruges i flæng.”
Det blev ikke brugt i flæng her, men det betragtes generelt, at det “bruges i flæng i debatter om krigen i Mellemøsten”, og derfor, når ordet “zionist” bliver brugt, er det nu betragtet som om, at det betyder jøder. Der synes ikke at være en klar definition om, hvornår man skal betragte “zionist” som en faktisk betegnelse, og hvornår det bare betyder “jøde”. Zionismen er en politisk ideologi, som forudsætter en jødisk stat i Palæstina, som har betydet fordrivelse af palæstinenserne for at skabe en jødisk flertal. Det er ikke bare “jødedom”.
Fortsættelsen af denne tendens fra DJS kan betyde, at vi ikke længere kan forholde os til zionismen, altså Israels grundlæggende ideologi, uden at blive kaldt antisemitter – eller i hvert fald risikere det.
Man kan diskutere hvor “rimelig” den slags budskaber, som det der er nævnt fra Roskilde Universitet, er. Men som Jerusalem Deklarationen af Antisemitisme siger i punkt 15 (vi i Jøder For Retfærdig Fred af 5784 har sørget for den officielle dansk oversættelse):
“Politiske ytringer behøver ikke at være afmålte, proportionelle, moderate eller rimelige for at være beskyttet af artikel 19 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder eller af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre menneskerettighedersinstrumenter. Kritik der kan ses som overdreven eller omstridt, eller som afspejler en “dobbeltmoral” er ikke i sig selv antisemitisk. Generelt er grænsen mellem antisemitisk og ikke-antisemitisk tale forskellig fra grænsen mellem urimelig og rimelig tale”.
Men DJS og AKVAH-rapporten bruger ikke Jerusalem Deklarationen og har ikke den forsigtighed. De bruger IHRA – et redskab som er blevet til et våben, hvilket selv dets forfatter Kenneth Stern advarede imod. På trods af forsøg herhjemme på at begrænse dens omfang (først i 2022-planen), bliver den brugt i fuld omfang af DJS – og i udvidet omfang. Tendensen vil fortsætte, på forudsigelig vis, til at beskytte Israel for både kritik og fordømmelse, mens den fortsætter folkemordet på palæstinenserne.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
