GMO fri mad
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
I mange år har brugen af genmodificerede organismer (GMO) i fødevareproduktionen skabt debat og stor bekymring i brede kredse. GMO betyder, at generne er ændret i for eksempel planter og frø. For at imødegå de risici, der er forbundet med brug af GMO’er i landbrug, er der i EU skabt et regelsæt for brug og mærkning af GMO.
De seneste år er der kommet nogle nye GMO-teknikker, der under ét betegnes NGT (New Genomic Techniques). Industrien har forsøgt at få de nye teknikker undtaget fra GMO-regelsættet. Men i 2018 og 2023 slog EU-domstolen fast, at de nye GMO-teknikker skal klassificeres som GMO. (Og her).
Siden da har der været et massivt pres fra særligt biotek- og agrovirksomheder, men også sektorforskere, interesseorganisationer og tænketanke for at omstøde kendelserne for at undtage NGT fra gældende GMO-lovgivning i EU.
Det pres er dybt bekymrende. Der er flere årsager. Men vigtigst er, at vi vil få fødevarer frembragt med ny genteknologi uden nogen form for risikovurdering, sporbarhed eller mærkning i alle led fra jord til bord – helt frem til vores tallerken.
EU-kommissionens forslag til deregulering
Den 5. juli 2023 gav EU-kommissionen så efter og lancerede et lovforslag om at deregulere den nye generation af GMO-planter fra gældende GMO-lovgivning i Udsætningsdirektivet, hvilket i praksis er ensbetydende med en ikkeregulering. Det indebærer, at de nye GMO’er hverken skal risikovurderes, mærkes eller gøres sporbare, og at mad, som er produceret på basis af disse planter, og som dermed er ændret med op til 20 genetiske ændringer, får status som ikke-GMO-mad.
Kontrastfyldt lovforslag
I en tid, hvor alle producenter i stigende grad skal leve op til krav om transparens i alle produktionsled og sørge for tydelig deklaration og mærkning på deres produkter, er det højst uforståeligt, at det ikke længere skal gælde, når det handler om vores mad. Her bliver de gældende GMO-regler kaldt ‘umoderne’ og ‘utidssvarende’ af fortalerne, netop fordi reglerne kræver transparens, sporbarhed og mærkning.
EU har ellers en lang historik med forsigtighedsprincippet, der blandt andet gør, at vi som borgere kan vælge GMO fra, i den mad vi ønsker at spise. Desværre er der i disse år en tendens til, at EU slækker på forsigtighedsprincippet. Det betyder, at vi måske allerede om få år risikerer at få GMO-mad serveret på vores tallerkener uden at vide det, og uden at maden har gennemgået nogen form for risikovurdering og testning. Mere om det senere i artiklen.
Hvorfor denne lovændring?
Et hovedargument for at omdefinere GMO-teknikker var, at små og mellemstore europæiske frøvirksomheder skal kunne deltage i udvikling af forædling af kulturplanter for at sikre deres overlevelse. Det skulle være nemmere at dele og udvikle deres frømateriale, hvis det ikke er reguleret som GMO.
Et andet argument i en helt anden boldgade handler om, at bioteknologivirksomheder – som gerne for alvor vil ind på fødevaremarkedet – gerne vil undgå GMO-mærkning på deres nye former for syntetisk mad, da forbrugere ikke forventes at købe GMO-mad.
Derfor lyder det fra danske fortalere, at det er nødvendigt, at Danmark deltager i kapløbet om ny GMO-fødevareteknologi. Måske er det af disse grunde, at Danmark har en topplacering som det medlemsland, der presser allermest på i EU, for at dereguleringsforslaget bliver vedtaget.
Patenter og ejerrettigheder
Men denne udvikling kan i stedet pege frem mod et patenthelvede, hvor de store virksomheder bliver dominerende, og de mindre bukker under. Vi har talt med flere økologiske frøavlere, der udtrykker bekymring for, at kapløbet vil kvæle branchen, fordi satsning på bioteknologiske løsninger kan medvirke til, at deres oprindelige kundskaber og viden bliver glemt.
Der er desuden risiko for, at både økologiske og konventionelle landmænd og avlere mister rettighederne til deres frø, da dereguleringen indebærer, at man kan patentere både teknologien og det endelige produkt. Det er bekymrende, ikke blot for avlerne og landmænd, men for hele fødevaresektoren og samfundet, hvis markedet domineres af de største bioteknologi- og frøvirksomheder.
Uvidenskabeligt og udemokratisk
En af udfordringerne ved den foreslåede deregulering er altså, at GMO-mærkningen forsvinder, hvilket bevirker, at forbrugerne ikke kan fravælge GMO-fødevarer i fremtiden. Lovforslaget burde derfor være et anliggende for hele den danske befolkning, men danskerne er end ikke blevet spurgt, om vi ønsker det.
De fleste ved ingenting om problematikken. Men sagen vedrører os alle, da den handler om den mad, vi lægger på tallerkenerne hver dag. De nævnte aspekter strider mod forsigtighedsprincippet. Og vi anser det også for at være et demokratisk problem, at den danske befolkning ikke får mulighed for at vælge på et oplyst grundlag.
De nye GMO-teknologier bliver nødt til at forblive reguleret på en ansvarlig måde. Det udtaler mange uafhængige forskere (og her), og det reelle spørgsmål er, om GMO’er er nødvendige i landbrugs- og fødevareproduktion. Avanceret konventionel avlsudvikling (Link – gå til side 26-27) er yderst effektiv i arbejdet med at udvikle træk i planter og dyr, som både landmænd og forbrugere ønsker, og som medfører færre risici for miljø og sundhed. Og ser vi på resultaterne af GMO indtil i dag, har GMO hverken skabt øget diversitet af afgrøder eller været til gavn for landbruget eller befolkninger. Det har derimod skabt monokultur og faldende biodiversitet.
Vores opfordring
Vi opfordrer forbrugere, organisationer, embedsværket og politiske organer til at stå vagt om vores fødevaresikkerhed, vores miljøsikkerhed, både for mennesker og dyr – og for vores ret som forbrugere til et frit og demokratisk valg af de fødevarer, vi indtager. At ville omgå risikovurdering og GMO-mærkning for at vinde kapløbet gør, at det er på tide, vi i samfundet siger stop til den måde, det industrielle landbrug fungerer på.
Vi mener ikke, at vi skal deltage i eller vinde dette kapløb – overhovedet. Vi er kommet ind i en blindgyde og er nu nødt til at vende os væk fra det spor, som det industrielle landbrug kører i.
Det er på tide, at vi for alvor støtter op om en anden form for jordbrug, hvor vi i højere grad dyrker på jordens præmisser, beskytter grundvandet og indgår i et demokratisk fødevaresystem, for eksempel det økologiske, regenerative jordbrug, det biodynamiske jordbrug eller permakultur.
Det er alternativerne til GMO-industriens kapløb, og det er denne indstilling, som skal være vores modsvar til agro- og biotekindustriens pres.
Forfattere til dette læserbrev:
Martine Seedorff, Københavns Fødevarefællesskab.
Ruth Marie Kondrup, Permakultur Danmark.
Birte Brorson, Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur.
Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.
June Rebekka Bresson, Miljøbevægelsen NOAH.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
