Den fossile industri planter sine ideer i EU
Hele min levetid – det vil sige siden Murens fald – har været præget af en ubrydelig global dominans af Vestens “tidligere” kolonimagter.
Det kapitalistiske system er blevet strukket ud over alle verdenshjørner som et stræklagen på en alt for stor seng – elastikken holder ikke meget længere. Og enhver stat, regeringsleder eller befolkning, som har forsøgt at undslippe kapitalismens lænker, har fået Vestens magtfulde dominans at mærke.
Statskup, militære besættelser, støtte til militante oprørsgrupper, proxykrige og økonomiske sanktioner er blot nogle af de mest brugte værktøjer i fastholdelsen af monopolet på at sætte den globale dagsorden. Men mindst lige så kraftfuld er den massive propaganda, der har haft til opgave at retfærdiggøre magtanvendelsen og ødelæggelserne.
Der er nok at tage fat på, inden vi kan tillade os at pege fingre ad andre end os selv og hinanden.
Frem mod Murens fald var det fortællingen om de totalitære kommunister, der ville komme og bestemme, hvilket tøj man måtte gå i. Derefter kom turen til de barbariske fremmede i Mellemøsten, som drevet af frådende religiøs ekstremisme ønsker at tage vores frihed og halshugge de af os, der ikke bøjer sig for Koranens ord.
På mange måder nøjagtigt den samme fortælling, som de gamle kolonimagter fodrede befolkningerne med, når massakrer, folkedrab og voldelig undertrykkelse i Indien eller på det afrikanske kontinent skulle forsvares og retfærdigøres.
Siden “Krigen mod terror” startede i 2001, har fortællingen fået overskriften “hellig krig”, men historien er den samme. Vilde, morderiske undermennesker, der ikke ejer skyggen af moral eller respekt for frihed og menneskeliv.
En historie der har fået en helt ny spand brænde på bålet med Israels krig mod Hamas, Hizbollah og det meste andet, der har frækheden til at forsøge at være i live i Israels nærområde. Og en fortælling som i en mere finpoleret og sofistikeret form også er blevet det dominerende narrativ om Kina.
De har ingen respekt for internationale regler, de er ligeglade med deres egen befolkning, og de skyr ingen midler i kampen om at blive verdens næste supermagt.
Men hvor mange lande har Kina invaderet? Hvor mange civile har den kinesiske hær dræbt, og hvor mange hospitaler og skoler har de bombet? Hvad med Hamas? Venezuela? Cuba? Det er altså vores magthavere og medier, der lukker øjnene for krigsforbrydelser og utallige brud på internationale konventioner i Gaza.
Præstestyret i Iran og Saddam Husseins daværende regime i Irak har sammen med grupper som Taleban uhyggeligt mange civile liv på samvittigheden. Det er der slet ingen tvivl om. Ligesom der heller ikke er nogen tvivl om, at vi skal bekæmpe religiøs ekstremisme og kæmpe for frihed alle steder.
Den del af historien, vi bare ikke får fortalt, er, at få ting i historien kan måle sig med den ødelæggelse, vores system og den magtudøvelse, vi bruger for at bevare systemet, har været årsag til.
Cuba er blevet sanktioneret i stykker, fordi de nægter at lade sig styre af kapitalismens verdensorden – alt imens de sender medicinsk udstyr til de områder, USA sender bomber.
Latin- og Mellemamerika er blevet kuppet til ukendelighed igen og igen af amerikanerne, og skulle det lykkes en befolkning at få tilkæmpet sig magten alligevel, møder de samme sanktionerede skæbne som cubanerne.
I Afrika har historien været den samme omend krydret med europæiske kolonimagter, som aldrig har sluppet taget i hverken magten eller de vigtige naturressourcer. Og naturligvis med vold og militær indgriben.
Vietnam, Korea, Balkan og det meste af Mellemøsten er blot nogle af de steder, Vesten anført af USA har bombet til ukendelighed og dræbt uforståeligt mange civile, alene siden vi brutalt slagtede hinanden og alle i vores nærhed under Anden Verdenskrig.
Det er os, der er de egentlige barbarer. De vilde uden moral.
Vi straffer gladeligt civilbefolkninger i fjerne egne af verden med sanktioner, der bliver til sult, fattigdom og elendighed, mens vi smiler og kalder det demokrati.
De færreste er komplet uvidende om, at vores billige produkter og voldsomme overforbrug produceres af børnearbejdere og slaveri med ressourcer fra dele af verden, der ikke selv får lov til at bruge dem.
Overskuddet fra den umenneskelig undertrykkelse? Den ryger selvfølgelig i lommen på os Vesten. Det er vores soldater, der har besat adskillige lande på tværs af Mellemøsten og Afrika.
Det er vores bomber, der har dræbt civile, smadret skoler, hospitaler, ja hele byer. Mere end 15.000 børn er det seneste år blevet dræbt af en vestlig koloni med politisk, økonomisk eller militær støtte fra stort set hele Vesten.
Igen og igen er det os, der insisterer på at være til stede overalt i verden, og som altid trækker et slør af ødelagte samfundsinstitutioner og ubeboelige ruiner efter os.
Vi er helt sikkert mange, som hellere end gerne tager del i kampen mod farlig, religiøs fanatisme, men med vores historiske ødelæggelser in mente bør vi starte med den bibelske fanatisme, der driver den amerikanske imperialisme, eller den fanatiske zionisme, der danner grundlag for det israelske koloniprojekt.
Derefter kan vi kaste os over vores undertrykkende økonomiske system eller den europæiske nationalisme, som er ophavsmand til så mange blodige “eventyr” i Afrika og Mellemøsten.
Der er nok at tage fat på, inden vi kan tillade os at pege fingre ad andre end os selv og hinanden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
