Læserbrev
Den interne strid i Enhedslisten handler primært om, hvorvidt partiet skal professionalisere politik, hvilket ofte indebærer en mere organiseret struktur, bedre kommunikation og et større fokus på at opbygge et stabilt og professionelt team af politikere og ansatte.
På den anden side er der bekymring for, at denne professionalisering kan underminere partiets grundlæggende ideologi, som bygger på demokratisk deltagelse og folkelig inddragelse. For at belyse dette dilemma er vi nødt til at tage et skridt tilbage og overveje den demokratiske fundament i det moderne kapitalistiske demokrati.
Græsrodsdemokratiet er blevet mindre betydningsfuldt med årene.
Den nuværende amerikanske forfatning anerkender den grundlæggende betydning af politiske partier i en græsrodsdemokratisk kontekst for fastsættelsen og udformningen af politiske mål. Dette blev tydeligt i det 12. tillæg til forfatningen i 1804, som stiltiende anerkendte, at politiske partier spiller en central rolle i præsidentens primærvalg (Caucuses). Ingen liberaldemokratisk forfatning har givet politiske partier en højere status.
De fleste liberale demokratier eller konstitutionelle monarkier har fulgt dette eksempel. I Danmark blev politiske partier dog kun anerkendt i en meget generel og afsvækket form i grundlovens § 92 fra juni 1849: “Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.”
Trods de vagere formuleringer og den manglende ambition begyndte politiske partier i Danmark at opstå omkring 30 år senere for at bekæmpe det forhadte konservative enevælde. De konstituerede sig enten som faglige eller standsrelaterede interesseorganisationer som Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre eller som ideologiske foreninger som Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet, Det Radikale Venstre og senere Kommunisterne, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti med flere.
Fra omkring 1880, og især efter dannelsen af den første folkevalgte danske regering i 1901, begyndte de politiske partier at spille en større rolle i kongeriget Danmark. Efter Anden Verdenskrig blev næsten alle større politiske beslutninger formet eller grundigt kritiseret og ændret af de politiske partier på lokale, regionale eller nationale møder.
Eksempler på dette er striden om Danmarks optagelse i NATO i 1949, Viggo Kampmanns velfærdspolitik i 1960, folkeafstemningen om Det Europæiske Fællesmarked i 1972, striden om mellemdistanceraketterne i 1970’erne og den danske fodnotepolitik i NATO i 1980’erne.
De fleste, der som jeg har tilbragt år som folkevalgt for et politisk parti i en lokal, regional eller national demokratisk institution, vil kunne nikke genkendende til, at det i dag næsten altid er os folkevalgte, der vælger de konkrete mål og prioriteringer samt udformer den praktiske politik.
Det er ikke længere generalforsamlingerne eller konferencerne med delegerede, der spiller den primære rolle. Græsrodsdemokratiet er blevet mindre betydningsfuldt med årene. Jeg vil gerne fremhæve nogle af de mest slående eksempler fra de seneste år:
1. SARS2-pandemien 2020-2024: Personligt var jeg enig i de fleste af de mange beslutninger, men de blev primært truffet med råd fra kompetente fagfolk. De politiske partier spillede ikke en organisatorisk eller kreativ rolle i at dele lokale erfaringer, debattere eller udvikle politiske initiativer. Interne diskussioner om fordele og ulemper fandt ikke sted i mit parti, Enhedslisten, og så vidt jeg ved heller ikke i andre partier.
2. Den drastiske oprustning og militære leverancer til krise- og krigszoner som Ukraine og Israel blev ikke diskuteret i detaljer, hverken på partikonferencer eller lokalt i de seneste år og heller ikke under det seneste kommunal- og folketingsvalg, til trods for tidligere enighed om sådanne emner.
3. Den Grønne Trepartsaftale blev også kun udarbejdet i lukkede kredse af lobbyister, som jeg personligt synes kunne have både sympatiske og mindre sympatiske hensigter. De politiske partier blev ikke inviteret til at udforme et samfundsmæssigt kompromis, men kun når mindre detaljer kunne ændres.
4. Den seneste udvikling i nedbrydningen af nærdemokratiet i Danmark kan ses i bruddet mellem Enhedslistens folketingsgruppe og flertallet i partiledelsen, som tidligere havde opretholdt konsensus som en sammensmeltning af tre forskellige partier med forskellig social baggrund, arbejdserfaring og visioner, som konstant skulle justeres for at finde kompromiser. Accepten af forskellighed og lokal forankring har været en fordel for Enhedslisten og burde inspirere andre partier til at udnytte forskelligheder frem for at bekæmpe dem.
En kommentar fra en Enhedslisten-insider i Altinget den 19. november 2024 signalerer dog det modsatte: Et lovende politisk eksempel på lokale og græsrodsdemokratiske strukturer skal afvikles. Den interne strid i Enhedslisten handler ikke om internationale emner som Israel, Palæstina, NATO eller Ukraine, men om noget langt mere grundlæggende: Bevarelsen eller afviklingen af en inspirerende politisk partiorganisation i Danmark.
Hvis Enhedslistens elite vinder denne kamp, kan det blive det sidste søm i medlemsdemokratiets kiste.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
