Mask Off Maersk
Landbrug & Fødevarer (L&F) var svært tilfredse med Aftalen om et grønt Danmark. Det er forståeligt. For det er lykkedes for L&F at få det politiske system til at acceptere, at landbrugsindustrien har en ret til at forurene. Derfor skal landbruget nu betales af skatteyderne for ikke at forurene på nogle af deres jorder. Alle andre skal fortsat betale, hvis de forurener.
Samtidigt har regeringen accepteret, at vi får et A- og et B-Danmark, hvor der “kan skrues op for landbrugsproduktionen på de robuste landbrugsjorder”. Det er sket uden at definere, hvad begrebet “robuste jorder” dækker over, og hvad disse jorder fremover må gødes med. Kan disse jorder fremover dyrkes uden gødningsnormer?
Da SMV-regeringen afgår senest den 1. november 2026, vil det sikkert være en ny regering, der skal opfylde de komplicerede milliardløfter i den grønne trepart.
At skatteyderne nu skal stille 40 milliarder kroner til rådighed for at få en forurener til at forurene mindre, vil uden al tvivl yderligere øge prisen på de jorder, der skal tages ud af produktion! Ikke underligt, at L&F’s Søren Søndergaard ifølge Altinget tog på et tre dages roadshow for begejstret at præsentere, at landbruget nu skal tilføres nye midler fra en fond, som yderligere er blevet tilført 10 milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden.
En skatteyderfinansieret gavebod på 22 milliarder kroner til landbruget skal skabe mere skov. Fonden giver mulighed for at betale en landmand ikke mindre end 75.500 kroner per hektar til en skovomlægning, samtidigt med at landmanden kan fortsætte med at hente EU’s landbrugsstøtte for de omlagte arealer.
Dette kræver dog, at EU-kommissionen godkender disse støtteordninger.
Aftalens implementering vil give åbenlyse problemer
Ansvaret for implementeringen af aftalen vil blive vanskelig. Derfor har regeringen også skubbet arbejdet fra ministerierne ned til landets kommuner. En ganske usikker løsning på en kompliceret opgave.
En lignende løsning blev valgt for bygningen af supersygehusene, der blev skubbet ned til regionerne med fordyrelser og forsinkelser som resultat. Lignende problemer vil uden al tvivl komme for trepartsaftalen. At 98 kommuner skulle kunne forhandle sig frem til praktiske løsninger i en periode på maksimalt 26 måneder virker ikke sandsynligt. For kommunerne kan ikke ansætte kvalificerede sagsbehandlere til opgaverne, før aftalen er færdigforhandlet og vedtaget af regeringen.
En samlet tidsplan for landets natur forventes først fremlagt af regeringen medio 2026. Opkøb af områder skal ske ad frivillighedens vej. Kommer der problemer, skal disse drøftes i “Politisk Forum for Arealudtagning” mellem kommunerne og regeringen.
Baseret på en analyse af problemer for de forurenede vandområder skal regeringen inden udgangen af 2026 træffe de nødvendige beslutninger om opfyldelsen af målene for trepartsaftalen. Da SMV-regeringen afgår senest den 1. november 2026, vil det sikkert være en ny regering, der skal opfylde dette komplicerede løfte.
Dersom udledningerne af næringsstoffer til de belastede vandområder ikke kan nedbringes tilstrækkeligt, skal der indføres en målrettet markregulering for de berørte områder fra 2027. Det er aftalt, at ejerne af de jorder, der skal reguleres målrettet, skal have en skatteyderbetalt kompensation for ikke at fortsætte med deres forurening. Landbruget undgår på denne måde en generel regulering, der kunne have været erstatningsfri for samfundet.
Samtidigt med at landbruget betales for ikke at forurene, er det aftalt, at byernes spildevandsafgift skal øges, når byerne udleder urenset spildevand i tilfælde af overløb. Det viser, at aftaleparterne udmærket kender til sanktioner, der skal virke her og nu, blot de berørte parter ligger uden for Landbrug & Fødevarers lobbyområde.
Aftalen indeholder mange uafklarede problemer. Her skal nævnes tre:
Problem 1: Landbrugsteknisk vil vi få et A- og et B-Danmark
I aftalen hedder det, at der “kan skrues op for landbrugsproduktionen på de øvrige, robuste landbrugsjorder”. Da der ikke stilles krav om en reduktion af husdyrbestanden, skal foderimporten øges, dersom der ikke kan produceres tilstrækkeligt med foder på de resterende landbrugsarealer.
Forholdet må være blevet drøftet under trepartsforhandlinger, men resultatet heraf er ikke oplyst. Men blot fire dage efter aftalens indgåelse kunne landbrugsministeren lakonisk meddele Folketinget i et svar, at “der ikke er foretaget en konkret vurdering af importen af foder“.
Aftalen undlader også at fremlægge oplysninger om konsekvenserne af en forventet uændret gylleproduktion og gylleudkørsel på et landbrugsareal, der forventes at bliver reduceret med 390.000 hektar.
Problem 2: Tungmetaller kan forhindre landbrugets pyrolyse løsning
Agerjorden er beskyttet mod en forøgelse af indholdet af tungmetaller via “Slambekendtgørelsen”, der fastsætter særlige regler for udbringningen af slam fra eksempelvis byernes renseanlæg på agerjorden. Landbrugsindustrien er fritaget for disse regler, når der køres gylle ud. Derfor kunne DCE, Aarhus Universitet, i 2015 konstatere, at et areal på 220.000 hektar landbrugsjord indeholder bekymrende mængder af zink. Arealet svarer næsten til det dobbelte areal af Lolland. Men hvor disse jorder er beliggende, kunne ikke oplyses.
L&F har ikke fundet anledning til at oplyse, om arealet er øget i perioden fra 2015 til 2022, hvor anvendelse af zink blev stoppet af EU.
Hvorfor er så store arealer blevet belastet med for eksempel zink? Årsagen er, at svineindustrien anvendte tungmetallet zink som tilsætningsstof i svinefoderet i en årrække. Metallet røg gennem svinene direkte ud i gyllen. Den blev udkørt på markerne uden kontrol af zinkmetalindholdet. Havde der været et ønske om at udkøre en lignende slamtype fra et renseanlæg med et lige så højt indhold af zink, ville dette ikke være tilladt. Slammet var endt på en kontrolleret losseplads.
Landbrugets særregler i relation til jordforureningsloven er ikke blevet berørt i den grønne aftale.
Her er der også et uafklaret problem med restproduktet fra den pyrolyseproces, der er afsat 10 milliarder kroner til at få udviklet. Vil dette produkt blive omfattet af den gældende jordforureningslov for landbruget? Det må forventes, at tungmetalindholdet vil øges i den rest fra pyrolyseprocessen, der skal deponeres på agerjorden, hvilket giver en risiko for en tungmetalforurening specielt for zink.
Problem 3: Grundvandet under en fjerdedel af landbrugsarealet forurenes med PFAS-pesticid
Kemikalieforbruget i EU reguleres via Reach-forordningen, men også her har landbruget en særordning, for landbrugets pesticidforbrug reguleres efter en særligt EU-pesticidforordning. Det betyder, at samtidigt med at regeringen i EU slår et slag for at få alle andre PFAS-kemikalier forbudt, kan landbruget fortsætte med at anvende 14 evighedskemikalier af PFAS-typen. Alene i 2022 indkøbte landbruget 230 tons PFAS-pesticider.
Svampemidlet Fluopyram er et af PFAS-pesticiderne. Det blev i 2023 fundet i grundvand i mængder, der oversteg kvalitetskravet 2,8 gange. Midlet blev anvendt på godt 773.000 hektar eller en fjerdedel af landbrugsarealet. På trods heraf oplyste miljøministeren i en pressemeddelelse i maj måned, midt under trepartsforhandlingerne, at regeringen ikke vil indføre et forbud mod Fluopyram. Det viser regeringens langmodighed med indgreb over for industrilandbruget.
Kemikaliet er fundet i såvel grundvand som drænvand i GEUS VAP-undersøgelser. Alligevel ønskede regeringen ikke at leve op til forsigtighedsprincippet for at beskytte grundvandet og dermed borgerne. Et forbud mod midlet er nu foreløbigt udsat et år, med begrundelsen: “De årlige gennemsnit af målingerne vurderes ikke at overstige kravværdierne”.
Summarsummarum
En nærlæsning af den grønne trepartsaftale viser således, at ønskerne om et land med meget mere plads til naturen og et renere hav får meget vanskelige vilkår og næppe bliver gennemført så hurtigt, som de fleste gerne ser det ske.
Men det er vel også forventeligt, når det er lobbyisterne, der får til opgave at fremlægge forhandlingsgrundlaget for ændringer inden for landbrugsområdet. Det resulterer i en kæmpe regning til skatteyderne med et økonomisk stort tilskud til nogle ganske få jordejere, der endnu en gang kan berige sig på bekostning af de øvrige borgere.
På den baggrund ser jeg meget gerne, at oplægget til trepartsaftalen ændres væsentligt i de kommende forhandlinger. Det forurenende landbrug bør selv betale for at bringe forureningen til ophør, og landbrugets undtagelser fra nogle af jordforureningslovens bestemmelser bør ophæves.
Denne artikel blev først udgivet på Gylle.dk.
Billede, trompet og redigering udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
