Læserbrev
Donald Trump har formået at ryste den internationale scene på en måde, vi sjældent har set før. Hans uforudsigelige udenrigspolitik har ikke kun skabt kaos globalt, men også rystet fundamentet under Europas regeringsledere.
Den måde Trump har ageret er ikke meget anderledes i forhold til, hvordan USA og NATO-landene har ageret når de for eksempel skulle angribe Afghanistan, Irak eller Libyen med mere.
Forskellen denne gang er, at det ikke er et fjerntliggende udviklingsland, der mærker konsekvenserne af USA’s strategi – det er Europa selv. Denne gang er det ikke et uland som amerikanerne er ved tromle med deres “gangstermetoder” eller som en “revolvermand”, det er derimod NATO-landene, som amerikanerne agerer fjendtlig overfor.
Trump har rystet posen.
På trods af at det er kommet som en chok for Europa, at den “frie verdens” leder er begyndt at “angribe” europæiske lande, mener jeg, at er det sundt at posen bliver rystet en smule.
Vi har nemlig i årtier været vidne til inkompetente europæiske regeringsledere, der uden tøven har fulgt USA’s udenrigspolitiske linje, selv når det har betydet deltagelse i kontroversielle krige som Afghanistan, Irak og Libyen.
Der har aldrig været en reel diskussion om, hvorvidt Danmarks eller Europas interesser blev tjent bedst ved at følge Washington. Det har været en implicit sandhed, at USA’s fjender var vores fjender – uden hensyntagen til de økonomiske, politiske eller sikkerhedsmæssige konsekvenser for Europa selv.
Dette er også gældende for de danske folkevalgte. Det er også derfor, at Mette Frederiksen forleden udtalte, at ”hun ikke vil have det siddende på Danmark, at der bliver sagt, at vi er en dårlig allieret. Det er vi ikke, det har vi ikke været, og det kommer vi heller ikke til at være i fremtiden.”
Meldingen fra Mette Frederiksen kommer, efter at vicepræsident J. D. Vance udtalte, at ”Danmark, som kontrollerer Grønland, gør ikke sit arbejde. Og de er ikke en god allieret.”
Det samme mønster gør sig gældende i krigen i Ukraine. Europa har kastet sig ind i konflikten med massivt militær og økonomisk støtte til Kyjiv, men det er også Europa, der betaler prisen.
Krigen foregår på vores kontinent, vores økonomi lider under sanktionerne mod Rusland, og vi har afskåret os fra en vigtig energikilde i form af billig russisk olie og gas. Samtidig har vi set en eksplosiv stigning i forsvarsbudgetterne, mens USA har profiteret på at sælge dyrere energi og våben til europæiske lande.
Spørgsmålet er, om europæiske ledere vil tage ved lære af denne udvikling. Indtil nu har svaret været mere af det samme: flere penge til NATO og en endnu tættere alliance med USA.
I stedet for blindt at følge Washington burde Europa fokusere på sine egne strategiske interesser. For eksempel starte med at udvikle en selvstændig sikkerhedspolitik, der ikke bliver dikteret fra Washington.
Europa bør genoverveje relationen til lande som Rusland og Kina ud fra økonomiske og politiske realiteter frem for amerikanske interesser. Eventuelt investere i europæisk forsvarsindustri frem for at købe amerikanske våben.
Der er ingen tvivl om, at verden er ved at ændre sig. BRIKS-landene vokser sig stærkere, og nye økonomiske og politiske alliancer udfordrer den gamle vestlige orden. USA’s dominans er ikke længere en selvfølge, men det er tydeligt at se, at Europa endnu ikke har fundet sin plads i denne nye virkelighed.
Hvis vi fortsætter med at handle, som vi altid har gjort – uden selvstændig strategi og med en urokkelig loyalitet over for USA – risikerer vi at stå tilbage som den store taber i den nye verdensorden.
Trump har rystet posen. Spørgsmålet er, om Europa vil vågne op – eller blot fortsætte som hidtil.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
