Udtalelse
Grise er et af de klogeste dyr på kloden,
klogere end hunde og tre-årige børn.
De lever et halvt år, førend de får stregkoden,
som pakker i supermarkedets diske på køl.
Jeg tænker, er forbrugerne døve og blinde
og kun tænker på den billigste pris?
Det ligger mig tungt på sinde,
den store taber er den glade gris.
For grise er medfølende dyr, der kan drømme.
De danner fra naturen sociale bånd,
men er underlagt vores voldsherredømme
i svinefabrikker helt uden ånd.
Grise bider hinanden i halen,
når de bliver frustrerede og stressede.
Halekupering kan undgås med moralen,
at de mangler plads og beskæftigelse.
Lægger en slagtegris sig ned på siden,
svarer det til, hvad den har at bevæge sig på.
0,65 m2 tildeles grisene i slagtestien.
Ved slagtevægt kan de hverken ligge eller stå.
De industrielle grises begrænsede plads
gør dem klima- og miljøvenlige.
Vi danskere går jo ind for klimaindsats;
men vores handlinger er fuldstændig uværdige.
Vores al for store husdyrproduktion
er det nuværende landbrugs endestation.
Så Buster Larsens “Lorteland”
fra 1968 er evig aktuel.
For 206 millioner industridyr producerer,
hvad der svarer til seks tons gylle
pr. dansker hvert eneste år.
Det skal vi ikke hylde.
Ingen andre lande dette overgår.
Søer bygger rede, når de skal fare.
For bonden gør adfærden ingen gavn.
Grisen er jo blot en vare,
der i vor tid lider alskens savn.
Soen lænkes i fareboksen.
Hun slås på og tvinges derind.
Hun kan ikke røre sig ud af flækken,
det er vold mod hendes natur og sind.
Fire til fem dage førend hun skal føde,
spændes hun fast med bøjler af stål.
Er landmænd virkelig så hjerteløse
for at opnå kolde økonomiske mål?
Uden mulighed for at bygge sin rede
føder hun sine unger i ekskrementer og urin.
Fuldstændig imod hendes natur og sind.
En so bliver kun ganske få år,
da hun lever under kummerlige kår.
Fastspændt en stor del af sin tid
uden mulighed for motion, leg og fritid.
En so får nemt over 20 grise pr. gang,
men hun har kun 14 patter.
Forædlingen er gået lidt for langt.
En udvikling der grisene udmatter.
Ammesøer forhøjer niveauet af stress.
Det er optimering så det batter!
Naturligt dier pattegrise 15 uger,
i svinefabrikken får de tre uger hos mor,
så rives de væk fra hendes yver.
En udvikling som på grådighed beror.
Derefter får de tørfoder, de knap kan tåle.
Diarreen bekæmpes med penicillinsprøjtens nåle.
Slagtesvinets hurtige vækst er jo et og alt.
Man kan synes, det virker brutalt;
for landmandens økonomi er det helt centralt.
Penicillinforbruget til svin er alt for stort,
og mennesker kan dø af betændelse.
Disse bakterier kan udvikle resistens.
Så MRSA er ikke bare en forstillelse,
men en fare for vores eksistens.
Ja, de har krølle på halen, de smilende grise,
som er afbildet på lastbilen på vej mod målet.
Men grisene i lasten er skrækslagne og i krise.
Jeg tænker, anstændigheden brændes på bålet.
Mange små grise fragtes til andre lande,
overlever de turen, bliver de der fedet op.
Dødeligheden er høj på de lange afstande.
Dette vanvid må straks høre op.
Slagterier kan også ligge i et naboland,
det er trist og et tegn på uforstand.
Grisen når slagtevægten på knap et halvt år,
vækst og atter vækst er deres kår.
Der produceres 32 millioner slagtesvin på et år.
10 millioner affaldsgrise dør hvert eneste år.
En million søer lever under kummerlige kår.
Vi er en nation med tryner og griseører.
For vi klimasvin skaber disse kår.
Griseliv i Danmark er en belastende industri.
Vi mennesker ødelægger vores egen fremtid.
Vi er de største svin i verden og forstyrrer alt.
Vi skal omstille os selv rent mentalt.
Marker til foder fylder 80 % af vores landbrugsareal
plus jorde fjernt herfra større end Lolland og Sjælland.
Danske landmænd er dygtige og omstillingsparate.
Det er nu, de skal skabe et nyt landbrugseventyr
og ikke være “Bæredygtigt Landbrug”-rabiate.
Omkostninger minimeres for ikke at gå konkurs.
Landmænd går dog stadig fra bedrift og hus.
De resterende udvider og investerer i ny teknologi.
Det er den dødsspiral, de er havnet i.
Mulighederne indsnævres i vores vækstøkonomi.
Trædemøllen de ikke kan træde ud af, men må blive i.
Der skal ske en omlægning af landbrugets produktion.
Videnscentre skal dele ud af deres viden,
og et utal af afgrøder skal være til disposition.
Ændringerne skal ske nu i nutiden.
Engang var landbruget vigtigt for det lokale samfund.
Det gjorde landmanden tryg med en økonomisk bund.
Der var en bredere variation af afgrøder og dyr.
Biodiversitet, miljø og klima skabte ikke postyr.
Det er dog nu mere end 5-6 årtier siden,
og den negative udvikling er steget år efter år.
Hvorfor lærer vi ikke og bruger vores viden?
For nu dør vores natur under kummerlige kår.
Dansk landbrug er en del af det globale marked,
og livet på landet bliver mere og mere skrabet.
Landbruget får en enorm støtte til deres økonomi,
som har minimal betydning og er gældbundet.
Erhvervets betydning er hermed svundet.
Regenerativt landbrug, færre dyr og økologi,
mere skov og natur vil give en positiv udvikling.
Fortsætter erhvervet som nu, bliver det afvikling.
Landbruget gør det svært for sig selv i denne tid.
Derfor skal alle kreative tanker sættes fri.
Landbruget skal hjælpes ud af markedets skruetvinge.
Færre dyr, mere natur og landbruget kan vinde.
Reformer lægger mig tungt på sinde,
der skal blæse nye bæredygtige vinde.
Vi skal spise mindre kød og betale mere for kødmad,
så bliver vi miljøsvin og grisen glad.
Jeg selv spiser stort set ikke kød.
Kan ikke bære at se, hvad der sker.
For vores yndige lands natur er ved at død.
For den resterende natur kvæles i gylle,
i pesticider, kvælstof og produktion af kød.
Erhvervet skal omlægges, førend det er værd at hylde.
Illustration: Allan Otte
Arbejderen har fået lov at bringe dette indlæg, som også har været bragt af gylle.dk den 28. juni 2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
