Ghettoloven fortsætter
Politikerne i Bruxelles og på Christiansborg hylder den grønne omstilling som en vækstmotor. Men bag de pæne ord gemmer sig en barsk virkelighed. Den nuværende kurs risikerer at forvandle vores kontinent til et økonomisk museum, hvor vi har de rigtige holdninger, men ingen industri tilbage.
Selv Oxford-professor Dieter Helm, tidligere rådgiver for EU, peger nu på fejlene. Vi antog, at verden ville følge vores eksempel. Det skete ikke. Mens Europa sætter ambitiøse mål, stiger det globale forbrug af fossile brændsler. Lande som Kina og Indien prioriterer vækst og stabilitet over europæiske idealer.
Vi skal stoppe med at tro, at moral alene kan drive et kontinent.
Det er en faktuel realitet, at europæiske virksomheder betaler markant mere for energi end deres konkurrenter i USA. Selvom prischokket fra 2022 har lagt sig, er den strukturelle prisforskel på el og gas en massiv belastning. Vi ser allerede nu, hvordan energiintensiv produktion flytter ud af Europa. Det er ikke en trussel. Det er i gang.
Når vi lukker produktion i Europa, falder vores udledninger på papiret. Men når vi blot importerer de samme varer fra lande med kulbaseret energi, er den globale gevinst lig nul. Det pynter i de nationale regneark, men koster europæiske arbejdspladser.
Vi kommer ikke uden om en realistisk energipolitik, hvis velfærden skal bestå. Det kræver en seriøs satsning på atomkraft som stabil strømforsyning. Det kræver også en erkendelse af, at fossile brændsler stadig er fundamentet for den globale økonomi. Europa kan ikke afskaffe dem ensidigt uden at miste sin økonomiske betydning.
Vi skal stoppe med at tro, at moral alene kan drive et kontinent. Vi har brug for lave energipriser og en industriel base. Ellers ender vi som en smuk, men fattig kulisse i en verden, der er kørt fra os.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
