Ja, hvor svært kan det være at forstå, at EU´s/Frederiksen´s 800 mia. kr. oprustning mod Rusland, herunder hendes slet skjulte ambition om atomvåben på dansk territorium, naturligvis gør EU/ Danmark til parallakse/sigtemål for russiske modforanstaltninger og følgelig påvirker befolkningens velfærd og sikkerhed.
Man skal vist nærmest være ignorant, dum og uansvarlig for ikke at reagere mod den gigantregning, og ikke mindst det betydeligt øgede trusselsniveau EU/Frederiksen udsætter danskerne for.
Dette er et debatindlæg, modtaget den 12. marts 2025. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Vi står i en alvorlig situation, hvor vi som befolkning er nødt til at overveje, hvad vi gør, når demokratisk valgte ledere – som i udgangspunktet er valgt til at tjene os – begynder at udgøre en “trussel” mod de værdier og den sikkerhed, de skulle værne om. Det lyder måske dramatisk, men jeg er faktisk bekymret for, at det er denne tilstand, som danskerne og mange andre europæiske landes befolkninger står i.
Det er nemlig svært at undgå at bemærke, at de europæiske regeringsledere ikke virker til at have til hensigt at få stoppet krigen i Ukraine. Tværtimod ser det ud til, at der arbejdes aktivt for at forlænge konflikten. Der går næsten ikke en dag, uden at de mødes til hasteindkaldte topmøder, hvor de taler om oprettelsen af en europæisk hær, øget oprustning og massive investeringer i forsvarsindustrien.
Derfor er jeg bekymret for, at Europa måske er i gang med at omdanne økonomien fra markedsøkonomi til krigsøkonomi.
Efter krisen i Det Hvide Hus mellem Trump og Zelensky, har blandt andre EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen foreslået en plan med titlen “Rearm Europe”, der sigter mod at mobilisere op mod 800 milliarder euro til militære formål. Planen indebærer, at EU-lande kan låne penge til oprustning, og at der skal investeres i fælles indkøb af våben og ammunition.Samtlige 27 EU-lande er på EU-topmødet i Bruxelles i sidste uge, blevet enige om den nye genoprustningsplan.
Den franske præsident Emmanuel Macron har endda åbnet for spørgsmålet om, hvorvidt Europa skal beskyttes af det franske atomarsenal. Og den danske statsminister, Mette Frederiksen, har udtalt, at hun ikke vil afvise atomvåben på dansk jord. Frederiksen har også tidligere udtalt, at den eneste vej frem er mere oprustning, og hun er fra dag ét gået helhjertet ind i denne krig.
På trods af at amerikanerne er startet fredsforhandlingerne med russerne og samtidig sat dets militærstøtte til Ukraine på pause, ser det ikke ud til, at de europæiske regeringsledere ønsker at få stoppet denne krig. Spørgsmålet er, hvorfor de europæiske ledere ikke virker interesserede i at stoppe krigen.
Der er flere faktorer på spil. For det første kan de europæiske ledere ikke gå tilbage til deres befolkninger og erkende, at krigen i Ukraine er tabt, eller at deres involvering var en fejl. Det ville være en falliterklæring for den enkelte politiker og sandsynligvis betyde enden på deres politiske karriere.
Derudover er der de enorme ressourcer i Ukraine, både landbrugsjord og sjældne mineraler, som Europa også vil have adgang til. Russerne har allerede overtaget flere ressourcerige områder af landet. På den anden side ønsker amerikanerne at indgå en aftale med Ukraine, hvor USA får adgang til sjældne mineraler for 500 milliarder dollars.
Europæerne vil selvfølgelig også gerne have en del af kagen, og det er muligvis derfor, at vi er vidne til, at de europæiske regeringsledere ikke ønsker, at amerikanerne og russerne får lavet en aftale uden om Europa.
Sidst, men ikke mindst, er det ikke en hemmelighed, at Europa er i en krise. Kontinentets største økonomi er i recession, og flere lande kæmper med økonomiske problemer.
Derfor er jeg bekymret for, at Europa, måske er i gang med at omdanne økonomien fra markedsøkonomi til krigsøkonomi. En krigsøkonomi kræver en konstant fjende og en vedvarende konflikt for at retfærdiggøre de enorme investeringer i militæret.
Dermed bliver risikoen for, at krigen i Ukraine kan sprede sig til andre europæiske lande, også meget større. Uanset, hvad der ligger bag de europæiske regeringslederes manglende ønske om fred, er der ingen tvivl om, at deres tilgang til krigen er ved at være en trussel for de europæiske befolkninger.
Vi har allerede enorme udfordringer på hjemmefronten, og med de folkevalgtes beslutning om at bruge mange flere milliarder på militæroprustning vil vores allerede hårdt belastede velfærdssamfund kun blive endnu mere forringet. De folkevalgte leger med ilden, og deres manglende ønske om fred bliver desværre en regning, som den lille mand og kvinde på gulvet skal betale prisen for.
Derfor er det passende at stille følgende spørgsmål: Hvad gør vi, når en demokratisk valgt statsminister eller regering tager beslutninger, der ikke kun virker uigennemtænkte, men direkte truer befolkningens velbefindende og sikkerhed?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.