Kommentar
I sidste uge besøgte Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i det besatte Palæstina, Danmark for at fremlægge sin analyse af situationen i Gaza og på Vestbredden. Hendes program var tætpakket, med oplæg i Den Sorte Diamant og på Københavns Universitet – begge fyldt til bristepunktet med henholdsvis 600 og 450 deltagere samt flere hundrede på venteliste. Det var en sjælden mulighed for at få indsigt i en af de mest alvorlige menneskerettighedskriser i vor tid.
Francesca Albanese er én af de mest betydningsfulde stemmer inden for menneskerettigheder og international lov.
To af Danmarks mest indflydelsesrige medier, Deadline og Politiken, havde naturligvis planlagt interviews med Albanese. Begge interviews blev dog aflyst i sidste øjeblik. Deadline ombestemte sig senere, men kun for at tilbyde et syv minutter langt interview – en overfladisk dækning af en ekspert med dyb indsigt i folkeretten og et format, der umuligt kunne rumme hendes analyser. At en internationalt anerkendt FN-rapportør mødes med massiv offentlig interesse, men kun får minimal dækning og næsten ignoreres af landets førende medier, er et alvorligt journalistisk svigt.
Når medier bøjer sig for pres
Både Deadline og Politiken har en forpligtelse til at bedrive skarp, kritisk og nøgtern journalistik. Politiken har historisk set udfordret magten, mens Deadline anses for at være et af de mest seriøse nyhedsprogrammer i Danmark med fokus på at sikre en balanceret nyhedsdækning. Begge medier svigter dog deres ansvar, når de vælger at aflyse et planlagt interview med en FN-ekspert og når Politiken herudover reducerer hende til en “kontroversiel” figur og en “polariserende skikkelse” uden at præsentere hendes faktuelle arbejde.
Deadline valgte i sin udsendelse at lade Politiken-redaktør Marcus Rubin introducere Albanese, der uden videre lod israelske anklager mod hende definere narrativet. Rubin fastslog, at hun er “meget hadet i Israel”, beskyldes for antisemitisme, og at hun har fremsat alvorlige anklager mod Israel om krigsforbrydelser og folkedrab – alt sammen præsenteret som objektive fakta, uden nogen form for perspektiv, kontekst eller journalistisk fairness, der ville kræve en redegørelse for Albaneses meritter, hendes faktuelle argumentation eller hendes FN-mandat. I stedet for at give offentligheden en reel forståelse af hendes arbejde blev hun reduceret til en omstridt figur, der skulle forsvares, snarere end en FN-ekspert, der skulle lyttes til.
Journalistisk fordrejning af virkeligheden
Francesca Albanese er ikke en tilfældig kommentator. Hun er en anerkendt folkeretsekspert med et FN-mandat til at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder. At hendes konklusioner møder modstand i Israel, gør dem ikke mindre valide, og det burde være Deadline og Politikens opgave at analysere hendes rapporter med udgangspunkt i substans og fakta frem for at reducere hende til en polariserende figur, hvilket underminerer hendes faglige integritet og betydning samt skygger for de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hun forsøger at belyse.
Deadline gjorde desuden brug af et uhørt journalistisk greb ved at lade en deltager i programmet introducere Albanese i stedet for selv at præsentere hende – en klar skævvridning, der skabte en ubalance i dækningen. Det er dybt problematisk, at en journalistisk platform af Deadline-kaliber reducerer en FN-ekspert til en genstand for andres vurderinger i stedet for at give hende en fair introduktion baseret på hendes kvalifikationer og mandat.
Som om det ikke var nok, skyndte Deadline-værten Issa Mahmoud Jeppesen sig efter interviewet at understrege, at “jeg skal selvfølgelig sige”, at Israel er under anklage for folkemord ved Den Internationale Domstol, men at der endnu ikke er faldet dom, og at Israel afviser alle beskyldninger og beskylder Albanese for at fremføre grundløse anklager.
Dette blev sagt uden den mindste reference til Albaneses FN-rapport fra marts 2024, der konkluderer, at Israel har begået mindst tre af de fem handlinger, der defineres som folkedrab i FN’s folkedrabskonvention, eller Amnesty Internationals omfattende rapport fra november 2024, der dokumenterer, at Israel har begået folkedrab i Gaza.
Denne selektive og ensidige præsentation af fakta er en klar forvrængning af Albaneses arbejde, der ignorerer både hendes ekspertise og hendes officielle mandat som FN-rapportør.
En farlig svækkelse af den offentlige debat
Deadline er et af Danmarks mest toneangivende nyhedsprogrammer, mens Politiken er en af landets største og mest indflydelsesrige aviser. Begge medier har stor betydning for den offentlige debat i Danmark, men de svigter deres ansvar ved ikke at give Francesca Albaneses besøg og ekspertise den store dækning, offentligheden fortjener.
Det er symptomatisk for en bekymrende berøringsangst og mangel på journalistisk mod i en tid, hvor netop stemmer fra eksperter, der står vagt om menneskerettigheder og folkeretten, bør få plads i debatten. Ved at lade et fokus på hendes politiske holdninger overskygge hendes rolle som FN-ekspert risikerer medier som Deadline og Politiken at fremme en fortælling, der udvisker de væsentlige menneskerettighedsproblemer, som Albanese dokumenterer.
Francesca Albanese er én af de mest betydningsfulde stemmer inden for menneskerettigheder og international lov. Hendes viden om situationen i Gaza og på Vestbredden er mere omfattende og velunderbygget end de fleste.
Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd og med en erklæret ambition om at fremme folkeretten burde danske medier og politikere lytte til hendes ekspertise og indsigt. Det er i Danmarks interesse og burde være en selvfølge at støtte op om hendes arbejde, ikke at reducere hende til et politisk stridspunkt.
Den danske presse må tage sig sammen. At lade et FN-mandat blive undermineret af politiske beskyldninger uden journalistisk modspil er ikke kritisk journalistik – det er et farligt svigt, der fordrejer offentlighedens forståelse, bidrager til misinformation og skader den offentlige debat. Deadline og Politiken må gøre det bedre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
