Det er så yndigt at følges ad, såfremt man bevæger sig i samme retning, men hvis der ikke er dette fælles endemål, så falmer solidariteten og troen på ændringen af blandt andet grådighed, krig, udemokratiske tilstande og menneskerettigheder, som bliver misbrugt af magthaverne og ofte bliver set stort på.
Der er en risiko for ved en skillevej, at frustrationer, vrede og bebrejdelser over for dem, som man troede på, svigter fuldstændig, det, som de i mange år påstod var partiets politiske mål, og som de vistnok fik en del stemmer for.
Der er indlæg i Arbejderen som argumenterer for (på et rationelt grundlag) og anbefaler et rigtigt socialistisk parti, der blandt andet kæmper for fred, velfærd, økonomiske lighed og ud af NATO og EU, (som kun varetager en lille gruppes økonomiske interesserer og ser ud til at være villige til at ofre millioner menneskers liv.)
Det nærmer sig faktisk fortidens fattigdomshjælp og ældre- og børnepleje. Det sker på et tidspunkt, hvor Danmark har en af de mest solide og stærke økonomier i verden.
Hvis Venstrefløjen ikke begynder at tage det alvorligt og seriøst, at der i øjeblikket er partier, som påstår at varetage arbejdernes og de økonomisk svagest stilledes interesserer, kæmper for at virkeliggøre demokratiet og menneskerettighederne, men praktiserer en politik som de borgerlige og Socialdemokratiet, (Socialdemokratiet har nu fuldført missionen at blive kapitalens trofaste væbnede støtte og sikrer, at klassesamfundet vil eksisterer i mange år frem, og har overhalet højrefløjen indenom med at være militaristisk).
Men hverken Enhedslisten og SF er langt fra at virkeliggøre kapitalens hedeste drømme, om blandt andet et asocialt, usolidarisk og krigerisk samfund.
Samtidig med viden om at den største del af befolkningen er stækket med hensyn til demokratisk indflydelse.
Enhedslisten og SF har blokkere i Arbejderen, der skriver, analyserer og krititiserer den førte benhårde klassepolitik i form af massive nedskæringer af sikkerhedsnet og den nære velfærd. Men det er de samme, som stemmer for finansloven og forpligter sig til en yderst rabiat liberalistisk økonomisk politik, (stemte ja til budgetloven).
Det er de samme, som stemmer for milliarder af kroner til militæret og EU.
Næsten 100 milliarder af kroner til blandt andet våben til Ukraine. (Der hverken er demokratisk eller overholder menneskerettigheder, men kan bruges i EU’s og USA’s drømme om verdensherredømme).
Denne foreløbige regning er blevet betalt i form af mærkbar forringelser af levevilkår, velfærds- og sundhedsydelser.
Endvidere er uligheden og fattigdommen steget i Danmark. Enhedslisten og SF taler om to tunger, når det gælder velfærd og sundhed.
Det er et faktum, at næsten de 100 milliard kroner til Ukraines, EU’s og USA’s krig mod Rusland bliver betalt af massive besparelser på velfærds- og sundhedsydelser.
Det signalerer, at død og ødelæggelse prioriteres over menneskers levevilkår og liv.
SF, Enhedslisten og DF har markedsført sig som velfærdspartier.
Store økonomiske midler prioriteres til krig, samtidig med at ældre, børn og syge ikke får støtte til at få rimelige levevilkår.
Det nærmer sig faktisk fortidens fattigdomshjælp og ældre- og børnepleje.
Det sker på et tidspunkt, hvor Danmark har en af de mest solide og stærke økonomier i verden.
Velfærdsforringelser og den skabte krigsstemning har de borgerlige, blandt andre Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet lagt mærke til, og nu har de sat kampen ind for et frontal angreb på det skattefinansierede og solidariske velfærdssystem. At kampen for at bevare velfærd, solidaritet og fred skulle komme fra SF og Ø, er i øjeblikket urealistisk.
Når det ser ud til at være enighed i Folketinget at stå side med side med blandt andre imperialister, fascister og nazister i kampen mod Rusland – endda i en sådan grad, at det forekommer partierne i Folketinget høj er villig til at ofte millioner af blandt andre herboendes liv og Danmarks eksistens ved en atomkrig – så ville det være noget naivt at tro på, at de samme partier i Folketinget vil ligge søvnløse om natten over de mange mennesker, der svigtes af velfærds- og sundhedsvæsenet, som er blevet sparet ind til benet.
Der har været mennesker og partier i historien, der har kæmpet for fred og velfærd, der ikke har skelet til, om de blive populære i de borgerlige medier, for at forbedre levevilkårene for de der har været mindre heldige i livet, samt kæmpede for en fredeligere jord.
Det må konstateres, at hvis vi skal bevare eller forbedre velfærd og fred, skal venstrefløjen melde sig kraftig ind i kampen nu og ikke forvente, at den kamp bliver taget af Enhedslisten og SF.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.