Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
80-årsdagen for Danmarks befrielse blev – ud over lys i vinduerne – markeret ved velbesøgte arrangementer overalt i landet og i København fra Istedgade til Mindelunden med fokus på de mange dræbte modstandsfolk og også de mange krigssejlere, der i mange år har været et af de glemte kapitler af besættelseshistorien.
Modsat modstandsbevægelsen blev krigssejlerne umiddelbart efter befrielsen ikke hædret og takket for den store og farlige indsats, de udførte under Anden Verdenskrig.
Jeg betragter sagen om den grundlovsstridige vedtagelse af kommunistloven som en anden og meget alvorlig fejl, som blev begået under besættelsen.
Anders Fogh Rasmussen, 10. maj 2005
Men der er fortsat et spørgsmål, som helt forbigås, og som savner en undskyldning, nemlig ansvaret for kommunistloven. I sin tale i Mindelunden kom statsminister Mette Frederiksen vidt omkring, men alligevel blev det til en rungende tavshed, når det gælder en undskyldning for det officielle Danmarks behandling af kommunisterne under krigen.
80-året for befrielsen ville ellers være en god anledning for regeringen og Folketinget til at udskamme den grundlovsstridige kommunistlov samt anholdelsen og interneringen af kommunisterne, der betød, at mange døde eller blev mærket for livet af opholdet i kz-lejren Stutthof.
En undskyldning fra Mette Frederiksen fulgt op af en mindeplade på Christiansborg vil ellers være en naturlig opfølgning på Anders Fogh Rasmussens udmelding allerede for 20 år siden. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) undskyldte 10. maj 2005 kommunistloven, da han ved højtideligholdelsen af 60-års-dagen for Danmarks befrielse i Mindelunden beklagede, at Danmark udleverede uskyldige mennesker til Nazityskland under Anden Verdenskrig.
Efterfølgende forklarede statsministeren, at han i talen i Mindelunden 4. maj netop understregede, at der er andre grupper, hvis sag ikke er så godt belyst, men som også blev uretfærdig behandlet under besættelsen.
– Jeg betragter sagen om den grundlovsstridige vedtagelse af kommunistloven som en anden og meget alvorlig fejl, som blev begået under besættelsen, sagde Anders Fogh Rasmussen.
Rigsdagen vedtog kommunistloven – egentlig Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed – 22. august 1941. Det var to måneder efter, at anholdelsen og interneringen af de danske kommunister begyndte 22. juni. Baggrunden var, at man efter Hitler-Tysklands angreb på Sovjetunionen 22. juni indledte en jagt og fængsling af de danske kommunister.
Den grundlovsstridige lov blev enstemmigt vedtaget 22. august 1941 med tilbagevirkende kraft til 22. juni 1941 for at lovliggøre den ligeledes grundlovsstridige internering af de danske kommunister.
Den tyske besættelsesmagt bad statsminister Thorvald Stauning om, at knap 70 kommunister blev interneret. Men gennem en ordre til landets politimestre udvistes så stor flid, at op imod 400 kommunister blev anholdt. Det skete ud fra de hemmelige kartoteker, som dansk politi ulovligt og på eget initiativ med stor omhu havde ført siden 1929.
Loven blåstemplede de foreløbigt 339 anholdelser og 116 interneringer i Horserødlejren gennem et forbud mod kommunistisk virksomhed, som kunne straffes med op til otte års fængsel. I realiteten blev straffen dog døden for mindst 22 af de danske kommunister.
Da samarbejdspolitikken i august 1943 brød sammen, lod man bevogtningen af Horserødlejren overgå til tyskerne, uden at de danske myndigheder gav de internerede kommunister en chance for at undslippe. Det medførte, at 150 kommunister i oktober 1943 sammen med de jøder, som ikke undslap til Sverige, blev udskibet fra København og sendt i kz-lejr.
De ansvarlige for kommunistloven var i første omgang den danske regering, men regeringen var ikke alene derom. Ud over den usædvanligt store nidkærhed, som det danske politi udviste, må man ikke glemme, at ingen medlemmer af Rigsdagen stemte eller talte imod, og at aviserne enten var tavse eller ligefrem – mest udtalt i Jyllands-Posten – støttede såvel interneringen som blåstemplingen heraf med kommunistloven.
I retsopgøret efter krigen blev ingen gjort ansvarlige for hverken grundlovsbruddet, anholdelserne eller interneringen i Horserød eller Stutthof, som medførte døden for mindst 22 af de danske kommunister.
Under Den Kolde Krigs udtalte antikommunisme og mccarthyisme var en undskyldning til de danske kommunister og deres efterkommere bestemt ikke på dagsordenen. Og mange af de kommunister, der havde lidt, synes at have prioriteret andre dele af retsopgøret højere end deres egen sag.
Det er først i de seneste 25 år, at Horserød-Stutthof Foreningen og efterkommerne har rejst kravet om en officiel undskyldning fra regeringen og foreslået opsætning af en mindeplade på Christiansborg.
Det er et forslag, som regeringen bør efterkomme. En egentlig undskyldning og opsætning af en mindeplade bør imødekommes snarest og en opsat mindeplade på Christiansborg være en realitet senest 22. juni næste år, hvor det er 85-årsdagen for fængslingen og interneringen af de danske kommunister – ikke alene et næsten glemt kapitel af Danmarkshistorien, men tillige en fatal skamplet og et grundlovsbrud uden sidestykke. Som historikeren Claus Bryld skrev i en kronik i Jyllands-Posten i august 2011, har kommunistloven fået en særlig plads i historieskrivningen, fordi den var et klokkeklart grundlovsbrud. Ikke siden forbuddet mod det tidlige Socialdemokrati i 1873 var et politisk parti blevet forbudt i Danmark.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.