Det danske Forsvar står over for en markant oprustning. Med NATO’s skærpede krav på vej i 2025 har den danske regering besluttet, at vi skal bruge flere penge på Forsvaret.
Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen kan Danmark ikke undgå at tilpasse sig de nye forventninger, og statsminister Mette Frederiksen har i sin åbningstale i Folketinget bekræftet, at forsvarsbudgettet vil stige yderligere.
Så hvorfor accepterer så mange danskere denne udvikling?
Senest har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt, at Danmark skal bruge i nærheden af tre procent af bruttonationalproduktet. Ifølge ham vil det koste yderligere 30 milliarder kroner om året, hvis Danmark skal op på tre procent. Løkke har også udtalt, at der ikke er råd til både at hæve forsvarsudgifterne og samtidig lempe stigningen i danskernes pensionsalder.
Disse udmeldinger kommer i kølvandet på et allerede omfattende forsvarsforlig, der blev indgået i sommeren 2023, hvor flere partier blev enige om at afsætte 143 milliarder ekstra til Forsvaret frem mod 2033, og tidligere i år blev det besluttet at afsætte yderligere 45 milliarder kroner til Forsvaret. Samlet set betyder det, at der vil blive investeret 195 milliarder kroner i det danske Forsvar over de næste ti år.
Men mens de folkevalgte lægger planer for, hvordan Danmark skal stå stærkere i NATO, er det værd at spørge: Hvem skal egentlig betale prisen for denne oprustning?
Historisk set har det altid været den almindelige borger, der mærker konsekvenserne af øget offentligt forbrug på krig og oprustning. Nye skatter, afgifter og nedskæringer i velfærden er typiske værktøjer, som regeringer griber til, når der skal findes penge til forsvarsbudgettet.
De folkevalgte er allerede begyndt at snakke om en såkaldt “fredsskat” eller “krigsskat”. Eksemplet med afskaffelsen af store bededag viser også tydeligt, at intet er helligt, når statens budgetter presses.
Vi har også set fra tidligere krige som Afghanistan- og Irak-krigen, at det ikke er de politiske magthavere eller den økonomiske elite, der betaler prisen for krigene. Det er sjældent deres børn, der sendes i krig, og sjældent dem, der oplever forringelser af deres økonomiske situation. Tværtimod er det almindelige borgere, der lider de største tab – både økonomisk og menneskeligt.
På trods af denne kendsgerning er det opsigtsvækkende, at en stor del af befolkningen tilsyneladende støtter de øgede forsvarsudgifter. En meningsmåling foretaget af Epinion for DR viser, at 49 procent af danskerne mener, at Forsvarets bevillinger er passende, mens 27 procent mener, at der bør bruges flere penge på Forsvaret. Kun 13 procent af de adspurgte mener, at der skal bruges færre penge.
Det kan virke paradoksalt, at dem, der sandsynligvis vil mærke konsekvenserne af oprustningen mest, også er dem, der i høj grad støtter den.
Så hvorfor accepterer så mange danskere denne udvikling?
En mulig forklaring er den frygt, som politikerne og mainstreammedierne har skabt i befolkningen. Der bliver tegnet et billede af en verden, hvor Ruslands aggressivitet truer med at brede sig over hele Europa. Denne fortælling får mange til at føle, at oprustning er den eneste vej frem, selvom diplomatiske løsninger i realiteten ofte er mulige.
Jeg er bekymret for, at så længe, at denne frygt styrer den offentlige samtale, vil vi fortsat se en opbakning til øgede forsvarsudgifter. Og så længe befolkningen ikke stiller spørgsmål ved de politiske beslutninger, vil vi fortsat se en prioritering af krudt og kugler frem for velfærd og fredelige løsninger.
I en tid med global økonomisk usikkerhed og recession, hvor blandt andre Tyskland har besluttet at halvere sin militære hjælp til Ukraine, og Donald Trump flere gange har varslet, at han vil stoppe krigen i Ukraine, hvis han bliver valgt som præsident i USA, kan det undre, at de danske folkevalgte fortsat presser på for større oprustning.
Den brede befolknings urokkelige tillid til systemet og mangel på kritisk refleksion kan være en af grundene til de folkevalgtes beslutning. Jeg mener i hvert fald, at det er på tide, at flere danskere kritisk overvejer de folkevalgtes beslutninger, da det i sidste ende er dem, der skal betale prisen.
Links:
Da Trump blev spurgt, om Ukraine skal vinde krigen, nægtede han at svare | Valg i USA | DR
Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig – TV 2
Troels Lund Poulsen: Forsvaret skal have endnu flere penge | Politik | DR
Løkke vil hæve forsvarsudgifter: Kan koste 30 milliarder kroner om året
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
