Udtalelse
I forrige uge udsendte forsvarsminister Troels Lund Poulsen en opfordring til alle danskere om at kunne klare sig selv i tre døgn uden hjælp. Ifølge forsvarsministeren står Danmark i en “alvorlig situation”. Tidligere på året har vores nordiske naboer også advaret deres befolkninger på lignende vis. Jeg mener, at der er flere gode grunde til denne bekymring og advarsel fra politikerne.
Den mest fremtrædende grund er den manglende vilje til diplomati blandt vestlige regeringsledere. De har desværre valgt at satse på militæroprustning i stedet for at søge fred gennem dialog. Jeg har over en længere periode advaret om, at politikernes manglende lyst til fred kan koste danskerne dyrt. Derfor er det ikke overraskende, at den danske forsvarsminister er kommet med en advarsel til danskerne.
Der er tydeligvis uro på den globale scene.
Jeg har også over en længere periode påstået, at konflikten mellem NATO og Rusland ikke kun er en regional strid, men en del af en større global magtbalancekrig. På den ene side står Vesten med USA i spidsen, og på den anden side BRIKS-landene, ledet af Kina. Det, vi er vidne til, er et opbrud i den internationale magtbalance, som manifesterer sig i flere bemærkelsesværdige begivenheder. Derfor er der grund til bekymring.
Vi har blandt andet for nyligt været vidne til, at højrefløjen er kommet styrket ud af EU-parlamentsvalget. Dette har ført til, at Emmanuel Macron har udskrevet valg i Frankrig, og herhjemme har Socialdemokratiet også oplevet et dårligt valgresultat, hvilket har ført til spekulationer, om der er folketingsvalg på vej. Belgien har set sin premierminister træde af efter et dårligt parlamentsvalg, og i sidste måned udskrev Rishi Sunak valg på grund af Storbritanniens interne problemer. Disse begivenheder tyder på en politisk krise i Europa, som kun forværrer den globale ustabilitet.
En anden indikator på den skiftende magtbalance er Tyrkiets ønske om at blive medlem af BRIKS. Udtalelser fra den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan i starten måneden understregede landets ambitioner om at blive en del af denne økonomiske alliance. Tyrkiets strategiske placering og betydelige militære styrke gør dette til en væsentlig udvikling. Kina og Rusland har modtaget Tyrkiets udmeldinger positivt, og Putin har udtrykt sin parathed til at samarbejde om Tyrkiets BRIKS-medlemskab.
Samtidig ser vi øget samarbejde mellem Rusland og Nordkorea, hvilket bekymrer vestlige ledere. Putins nylige besøg i Nordkorea og mødet med Kim Jong-un for at indgå en “omfattende strategisk partnerskabsaftale” illustrerer de nye globale alliancer, der dannes i kølvandet på ændringer i den internationale magtbalance.
En anden betydningsfuld ændring i den globale økonomiske orden er, at aftalen mellem USA og Saudi-Arabien, som etablerede petrodollarsystemet, er udløbet efter 50 år. Denne aftale sikrede, at olie fra Saudi-Arabien og OPEC-landene blev solgt i amerikanske dollars, hvilket gjorde dollaren til den dominerende reservevaluta. I begyndelsen af året blev Saudi-Arabien også medlem af BRIKS, hvilket yderligere udfordrer den globale magtbalance.
Der er tydeligvis uro på den globale scene, og jeg er heller ikke alene omkring mine bekymringer. For eksempel har den serbiske præsident Aleksandar Vucic for nyligt advaret om, at de nuværende spændinger mellem vestlige lande og Rusland kan eskalere til en storkrig inden for de næste få måneder. Desværre er der grund til at tage denne advarsel alvorligt. NATO’s generalsekretær har for nyligt udtalt, at NATO overvejer at indsætte flere af sine atomvåben i lyset af trusler fra Rusland, Kina og Nordkorea. Samtidig viser NATO’s seneste opgørelse, at 23 ud af 32 NATO-lande i 2024 vil opfylde målet om at bruge to procent af deres BNP på forsvar, med Polen, Estland og USA som de mest betydelige bidragsydere. Danmark forventes at bruge 2,37 procent af BNP på forsvar.
Senest har vi set, at Rusland har beskyldt USA for at stå bag et dødeligt angreb på Krim-halvøen, der kostede mindst fire personer livet og sårede yderligere 151. Ifølge Dmitrij Peskov blev der brugt amerikanske ATACMS-missiler. Peskov har kaldt angrebet for “barbarisk”, og russerne har advaret USA om, at det vil få “konsekvenser”.
Disse udviklinger indikerer, at vi står over for udfordrende tider. Den danske forsvarsministers beredskabsråd er ikke uden grund, men det er måske også på tide, at de folkevalgte begynder at bruge diplomatiet, da den nuværende mangel på diplomatisk indsats og den konstante militære oprustning er med til at skabe en usikker fremtid, som i sidste ende vil få store konsekvenser for danskerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
