Dette er et debatindlæg, modtaget den 22. april 2025. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Regeringen overvejer at sende kontingenter af danske soldater til Ukraine for der at blive trænet i dronekrigsførelse. Det siges så ifølge Jyllands-Posten 17. april 2025:
At de danske soldater skal være ubevæbnede.
At det skal ske i træningslejre langt fra fronten.
Til første punkt: Skal de ikke røre ved dronerne, og er dronerne ikke våben?
Til andet punkt: Hvad er langt fra fronten? En meget elastisk formulering – og hvad er meningen med at sende soldater til Ukraine frem for at få en instruktør hertil, hvis undervisningen reelt skulle foregå “langt fra fronten”? Her gives en tynd forklaring om, at man ikke vil “ulejlige” ukrainerne med at rejse til Danmark.
Har en så hasarderet og dødsensfarlig udenrigspolitik virkelig baggrund i den danske befolkning?
Er det realistisk at tro, at de ukrainske instruktører accepterer, at man bruger droner på at skyde efter øvelsesmål, hvis man i stedet kan ramme et mål hos fjenden? Dronerne kan sagtens afsendes “langt fra fronten” og alligevel ramme mål hos fjenden. Den mulighed udelukkes ikke af de to punkter. De danske/NATO-soldater er hermed krigsdeltagere.
Desuden: Hvem kontrollerer, at man ikke overtræder de to indskrænkninger? Ukrainerne sladrer i alt fald ikke. Opdager russerne det og protesterer, vil man sige, det er deres sædvanlige løgne. Det hjælper imidlertid ikke på, at russerne vil handle derefter.
Er krigen i Ukraine en krig mellem Ukraine og Rusland, eller er den en krig mellem NATO (inklusiv Danmark) og Rusland? Hidtil har NATO “begrænset” sig til at sende våben og specialister, ikke tropper, til Ukraine for i alt fald formelt at bibeholde den første version.
Gennemføres regeringens plan, falder sløret, dette er en krig NATO-Rusland. Reagerer russerne ikke med det samme, tages antagelig næste trin, hvor soldaterne blive udstyret med lette våben “til selvforsvar”. Andre NATO-lande vil følge efter med troppekontingenter. På et tidspunkt svarer Rusland igen. Eskalationen mod katastrofen er sat i gang.
Det danske forslag skal ses i lyset af en splittelse i NATO. USA under Trump vil afslutte krigen, ikke eskalere den, og forhandler med russerne. Herimod står en “koalition af villige” bestående af England, Frankrig, Tyskland med flere – herunder Danmark. I koalitionen fastholder man Zelinskys urealistiske krav om fuld sejr over Rusland, altså mere krig. Det danske forslag er således også et kort trukket mod USA’s fredsforhandlinger.
At planen kan være et skridt mod en altødelæggende krig mellem NATO og Rusland, tales der ikke om. Artiklen i JP nævner kun den risiko, at danske soldater kan blive ramt.
Har en så hasarderet og dødsensfarlig udenrigspolitik virkelig baggrund i den danske befolkning?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.