Støtteerklæring
Som gymnasielærer i dansk og historie burde jeg måske klappe begejstret, hver gang nogen siger almendannelse, men jeg gør det ikke, for begrebet er blevet en ballon, vi bliver ved med at puste luft i, selv om ingen længere helt ved, hvad der egentlig løfter.
Hver gang nogen advarer om, at den kommende EPX-uddannelse truer dannelsen, spørger jeg mig selv, om problemet virkelig er EPX, eller om det snarere er vores forestilling om, hvor dannelsen bor.
Hvis vi virkelig vil styrke dannelsen i Danmark, bør vi give den tilbage til fagene, også de praktiske og praksisnære …
Er der ikke dannelse hos frisøren, der lærer kemi, teknik og samtale; hos tømreren, der lærer præcision, materialeforståelse og ansvar; hos den kommende EPX-elev, der møder virkelighedsnære opgaver og skal samarbejde, tænke selv og løse problemer?
Dannelsen opstår i mødet mellem mennesker og fag, ikke kun i de fag, vi traditionelt kalder høje.
Jeg synes, at vi taler så meget om almen dannelse, at vi glemmer, at ordet uddannelse også indeholder delordet ’ud’, og at det først giver mening, når det hviler på faglighed.
Dannelsen styrkes, når man læser noget svært, bygger noget, der virker, skriver noget, man står ved, eller forstår noget, man ikke forstod i går.
Ikke fordi nogen har sagt, at nu skal man dannes, men fordi faget gør noget ved en. Derfor bekymrer det mig, når dannelse bliver et luftigt pejlemærke, der kun knyttes til bestemte fag eller bestemte ungdomsuddannelser.
For hvad siger vi så til de unge, der vælger en anden vej? At deres erfaringer betyder mindre? At deres fag ikke former dem? Det tror jeg simpelthen ikke på.
Hvis vi virkelig vil styrke dannelsen i Danmark, bør vi give den tilbage til fagene, også de praktiske og praksisnære, og lade den vokse ud af mødet med indhold, krav, håndværk og ansvar. Vi skal dyrke fagene, ikke ballonen. Når fagligheden er stærk, kommer dannelsen af sig selv, både i gymnasiet, på værkstedet og i EPX.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
