Så er det besluttet, at vi skal have et NATO-supercybercentre i Danmark med DTU’s kvantecomputere og under ledelse af Niels Bohr Instituttet. Vi skal være kvante-videnskabscenter for NATO.
Det er en meget foruroligende situation, at regeringsmagten er så opsat på at knytte os fast til hele dette krigs- og oprustnings-setup.
Nu flytter de også pensionsopsparingerne over i våbenindustri big scale, hvor det for et øjeblik siden indgik som no way i etisk forretningsførelse. Det fører os i distinkt retning mod verdenskrigen.
Vi ser det jo som en samarbejdspolitik og et landsforræderi.
For Danmark blev langt hen anset for en lydstat/lydig stat til Nazityskland, og det var det også.
Det her minder meget om 1940-45, og som førte til den store generalstrejke i 1944.
Som Anders Fogh (trods alt) også var inde på med sin kulturkanon om besættelsestiden, Scavenius-regeringen og samarbejdspolitikken var landsforræderi imod Danmark og Danmarks nationale suverænitet.
Kun frihedskampen knyttede os til vores allierede i England, og den repræsenterede ikke 2 procent af befolkningen i de fem år, men var årsagen til, vi reddede landet og via englænderne blev befriet af disse – på et hængende hår.
For Danmark blev langt hen anset for en lydstat/lydig stat til Nazityskland, og det var det også.
Man har tendens til at se på hændelserne og situationen 1940-45 i efterrationaliseringens lys, men under krigen var der jo ikke nogen garanti for, at udfaldet blev til England og Danmarks fordel.
At et svindende mindretal måtte kæmpe skjult i fem år og ikke rigtig vandt magten efterfølgende i Folketinget, hvorefter samme samarbejdspolitikere som før hurtigt rekonstituerede sig i de kommende efterkrigsår og lukkede helt af for frihedskampens ambitioner og politiske indflydelse, men videreførte samarbejdspolitikken, blot nu med et nyt værdikompas og nye stærkere herrer fra USA.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

