Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Marco Rubio, USA’s udenrigsminister, truer med sanktioner mod alle, der samarbejder med Cubas program om medicinsk behandling til millioner af fattige mennesker rundt om i verden.
Den 25. februar meddelte Marco Rubio, at han vil optrappe offensiven mod det cubanske folk ved at forsøge at afskrække lande fra at ansætte cubanske læger.
Det er ikke første gang, Rubio har forsøgt at ødelægge dette program. Allerede for adskillige år siden fremsatte Rubio et “lovforslag til bekæmpelse af handel med cubanske læger.” Argumentet er, at cubanske læger og andre fagfolk er “udnyttet arbejdskraft” og derfor vil alle involverede i denne “eksport” blive udsat for sanktioner, blandt andet ved suspension af visa til USA.
Stop den kriminelle økonomiske blokade!
Hvad består programmet for cubanske læger uden for Cuba af?
For mere end 60 år siden indviede Cuba et program, der indtil i dag har sendt omkring 400.000 medicinske fagfolk til over 160 lande verden over. I mange tilfælde udfylder cubanske læger huller i fattige lande, der ikke selv har tilstrækkelig med medicinsk viden og fagfolk til at dække deres behov for anstændig lægehjælp.
Under covid-19-pandemien blev snesevis af brigader af cubanske sundhedsarbejdere, organiseret under Henry Reeve Brigaden, sendt til lande rundt om i verden, herunder Italien.
Størstedelen af de internationale lægemissioner er koordineret som stat til stat-partnerskaber, hvor regeringerne betaler den cubanske regering for lægeydelserne; fattige lande betaler ikke.
Millioner af mennesker rundt om i verden har modtaget medicinsk behandling af høj kvalitet takket være cubanske læger.
På trods af den kriminelle økonomiske, finansielle og kommercielle blokade, som USA pålægger Cuba, er det lykkedes at opnå en professionel medicinsk fremgang, forskning og uddannelse, der gør, at Cuba i øjeblikket leverer medicinske tjenester til næsten 60 lande rundt om i verden.
Ligeledes tilbyder Cuba også assistance, rådgivning og andre professionelle tjenester inden for andre områder end medicin. Siden begyndelsen af den cubanske revolution har øen sendt over 600.000 fagfolk til mere end 160 lande.
Det er tale om en af Cubas vigtigste indtægtskilder (mellem 2011 og 2025 er det rapporteret, at indkomsten af denne grund oversteg 11 milliarder dollars), så faldet i indtægter fra sundhedsfaglig service vil betyde et stort tab for landet.
Samtidig har USA sat Cuba på deres selvbestaltede liste over lande, der støtter terrorisme, som et yderligere angreb på det cubanske folk da det vanskeliggør samhandel med andre lande i verden. Det bringer Cuba i en alvorlig økonomisk situation. Dette må ophøre!
Stop den kriminelle økonomiske blokade!
Cuba si – yankee no!
Lad Cuba leve!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.