Fotoreportage
Cubas revolutionære regering fordømmer på det kraftigste den nye eskalering fra USA’s regerings side mod Cuba i dens forsøg på at indføre en total blokade af brændstofforsyningen til vores land.
Den amerikanske præsidents dekret, der blev bekendtgjort den 29. januar 2026, erklærer en påstået national nødsituation, som giver hans regering mulighed for at indføre handelstold på import af produkter fra lande, der leverer olie til Cuba.
For at retfærdiggøre en så ekstrem handling indeholder teksten til det nævnte dekret en lang række løgne og æreskrænkende beskyldninger mod Cuba. Blandt disse fremhæves den absurde påstand, at Cuba udgør en “usædvanlig og ekstraordinær trussel” mod USA’s nationale sikkerhed.
Præsidenten og hans regering er klar over, at ingen eller meget få kan tro på så løgnagtige argumenter, men det er de fuldstændig ligeglade med. Så stor er deres foragt for sandheden, den offentlige mening og regeringsetik, når det gælder om at retfærdiggøre deres aggression mod Cuba.
Det internationale samfund står over for den uundgåelige udfordring at beslutte, om en forbrydelse af denne art kan være et forvarsel om, hvad der er i vente, eller om fornuft, solidaritet og afvisning af aggression, straffrihed og misbrug vil sejre.
Med denne beslutning forsøger USA’s regering gennem afpresning, trusler og direkte tvang over for tredjelande at indføre yderligere pressionsmidler til de økonomiske kvælertag, der siden Trumps første embedsperiode er blevet iværksat for at forhindre import af brændstof til vores land.
Dermed befæster den en farlig form for gennemførelse af USA’s udenrigspolitik, der er baseret på vold og gennemtvingelse af sine ambitioner for at sikre sit imperialistiske overherredømme. Ifølge meddelelsen tilegner dette land sig retten til at diktere suveræne stater, hvilke nationer de må handle med, og til hvilke de må eksportere deres nationale produkter.
USAs præsidents dekret udgør derfor en åbenlys krænkelse af folkeretten og er desuden i strid med proklamationen om Latinamerika og Caribien som fredszone. Det bekræfter, at det er dette lands regering, der truer sikkerheden, stabiliteten og freden i regionen og i verden.
USA’s regering er nået til dette punkt efter i 67 år at have forsøgt uden held at undergrave og ødelægge en ægte og legitim politisk og revolutionær proces, der går ud på fuld suverænitet, social retfærdighed og fremme af fred og solidaritet med resten af verden.
Cubas historiske vilje til at føre en seriøs og ansvarlig dialog med USA’s regering, baseret på international ret, suveræn lighed, gensidig respekt, gensidig fordel, uden indblanding i interne anliggender og med fuld respekt for staternes uafhængighed og suverænitet, er omfattende dokumenteret.
Som alle ved, herunder USA’s regering selv, udgør Cuba ingen trussel mod USA, dets nationale interesser eller velfærden for dets borgere, som desuden altid er blevet behandlet med respekt og gæstfrihed, når deres regering har tilladt dem at besøge øen. Cuba truer eller angriber ikke noget land. Det er ikke genstand for sanktioner fra det internationale samfund. Det er et fredeligt, solidarisk og samarbejdsvilligt land, der er parat til at hjælpe og bidrage til andre stater.
Det er også et land med et modigt og kampvilligt folk. Imperialismen tager fejl, når den tror, at økonomisk pres og bestræbelser på at påføre millioner af mennesker lidelser vil kunne knække deres vilje til at forsvare den nationale suverænitet og forhindre, at Cuba endnu en gang kommer under amerikansk herredømme.
Det internationale samfund står over for den uundgåelige udfordring at beslutte, om en forbrydelse af denne art kan være et forvarsel om, hvad der er i vente, eller om fornuft, solidaritet og afvisning af aggression, straffrihed og misbrug vil sejre.
Vi vil imødegå det nye angreb med fasthed, sindsro og sikkerhed om, at fornuften er helt på vores side. Beslutningen er én: Fædreland eller død, vi vil sejre!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
