Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Forliget underfinansierer de kommunale opgaver med cirka 300 millioner kroner om året. Derfor betyder forliget nedskæringer. Velfærdslisten De Rød-Grønne har foreslået genopretning af velfærden. Velfærdslisten De Rød-Grønne er ikke med i forliget.
Borgmesterens slikskål er tømt. Fornuftige formål er tilgodeset i forliget, og partierne kan bryste sig af at: “Vi fik netop det og det vedtaget”. Intet ondt ord om det.
De syrlige bolsjer er ikke spist – de ligger som kommende nedskæringsrunder cirka juli 2026.
Det ligner mest et hus, hvor halvdelen af taget mangler. Men forligspartierne håber nok på, at aarhusianerne glemmer hullet i taget indtil nedskæringsrunden i sommeren 2026.
Et særligt reklamefænomen er “budgetmodellerne”: De går kort sagt ud på, at når folketallet vokser – for eksempel børnetallet – så bliver der forlods afsat midler, merudgifter, svarende til, at lærer- eller pædagog- eller hjemmehjælpindsatsen øges svarende til folketallet.
Altså sådan at serviceniveauet er (næsten) uændret. I budgetforligets økonomioversigt står budgetmodellernes merudgifter øverst – så det næsten ser ud som om, “så meget forbedrer vi …” Men handicapudgifter og specialundervisning vokser mere end budgetmodellerne – derfor skærer rådmændene på andre områder.
Efter budgetmodellerne kommer så råderummet – “hvor meget kan vi forbedre med …”
Borgmesteren jublede over råderummet: 282 millioner kroner.
Rådmændene havde præsenteret deres budgetproblemer – i alt cirka 680 millioner kroner.
Børneområdet har allerede i 2026 en uundgåelig merudgift på cirka 230 millioner kroner. Nemlig til folkeskolens specialundervisning og andre uundgåeligheder. I budgetforliget får skoleområdet 20 millioner kroner i 2026 plus 13,4 millioner kroner i “budgetmodel på specialundervisningsområdet”. Ingenting til øgede transportudgifter for børn med specialundervisning. Der er et budgethul på cirka 190 millioner kroner. Budgetløftet vil med sikkerhed ikke løse den aarhusianske folkeskoles meget store problemer.
På socialområdet er 2026 budgetudfordringen på cirka 220 millioner kroner til botilbud og større udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn den nødlidende folkeskole ikke kan rumme – med mere (handicapudgifter). Her giver budgetforligspartierne et løft på 61 millioner kroner, men tager så 16 millioner kroner i “fællesbidrag”.
Det er helt forudsigeligt, at socialrådmanden igen i juli 2026 vil iværksætte ansættelses- og udgiftsstop på grund af overskridelser. Det er også helt forudsigeligt, at vi vil se flere retsstridige afslag på ansøgninger om retmæssige ydelser. Og derfor flere ankesager. Mon rådmanden forventer, at arbejdsmiljøproblemerne i forvaltningen kan løses med budgetforliget?
Teknik- og miljørådmanden står med et underskud på kommunens ejendomme på 147 millioner kroner i 2024 og 135 millioner kroner i 2025. Der er ikke udsigt til nævneværdig formindskelse – thi forliget giver 30 millioner kroner plus 15 fra “puljeeftersyn”. Medmindre rådmanden vil fyre en masse folk, vil 2026-underskuddet antagelig lande på 80-100 millioner kroner. For slet ikke at nævne eventuelle beløb til “afbetaling” af de seneste års underskud.
En særlig passus i forliget handler om demokrati – nemlig ved at bekæmpe religiøs udfoldelse i Tilst!
En lille merbevilling til jordfonden – men først i 2027 – er reelt en nedprioritering af grundvandsbeskyttelsen. Vi foreslog 90 millioner kroner.
Ældre og sundhed får en noget forbedret “budgetmodel”, men har i en del år haltet bagefter. Så der er en del at rette op på.
Kultur og idræt stod med en budgetudfordring på 74 millioner kroner til blandt andet fritidsfaciliteter – der bliver “givet” 7 millioner kroner! Der bliver lidt mere trængsel på banerne!
Velfærdslisten er glade for, at vort og fagbevægelsens forslag om bekæmpelse af social dumping er med i forliget – permanentgørelse af CSR-teamet.
Trods dette lyspunkt er Velfærdslisten ikke med i budgetforliget. Vi sagde fra starten: Når borgmesteren ikke vil komme med realistiske tal for de økonomiske udfordringer, er der ikke tale om ansvarlig budgettering.
Forligsforhandlingerne er blevet kaldt borgmesterens svendeprøve. Det ligner mest et hus, hvor halvdelen af taget mangler. Forliget efterlader et stort budgethul på 300-400 millioner kroner.
Men forligspartierne håber nok på, at aarhusianerne glemmer hullet i taget indtil nedskæringsrunden i sommeren 2026.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.