Folkering om Christiansborg
Det er første gang, at et borgerforslag om samme emne behandles to gange i folketingssalen.
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969 kæmper for et opgør med Tjenestemandsreformens historiske lønefterslæb på vegne af alle de kvindedominerede fag. Bevægelsen ønsker politisk handling med det seneste borgerforslag, som skal forpligte regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger med det mål at hæve lønnen for de traditionelt kvindedominerede fag.
Gruppen ønsker derfor, at regeringen skal indkalde til trepartsforhandlinger for at finde løsninger, så vi få gjort op med den årelange underbetaling af de kvindedominerede fag. Det er et politisk skabt problem, der ligeledes skal løses politisk.
Løn-skruetvinge baseret på 1960’ernes kønsopfattelse
Folketinget indplacerede med Tjenestemandsreformen i 1969 de kvindedominerede fag lavest i lønhierarkiet med argumentet, at det ikke var en forsørgerløn. Undersøgelser viser, at lønhierarkiet fortsat eksisterer. Politikerne skabte hermed en skruetvinge, der har fastholder de kvindedominerede fag på en løn skabt med den kønsopfattelse, der herskede i 1960’erne.
Kvindedominerede fag generelt i samfundet værdisættes lavt – blot fordi arbejdet udføres af kvinder. På det offentlige område er denne strukturelle diskrimination systematiseret i Tjenestemandsreformens lønindplaceringer. Indplaceringer, hvis lønhierarki stadig opretholdes, og hvor vi faktisk tjener mindre i dag på trods af længere uddannelser, end vi gjorde tilbage i 1969. Det skal vi have gjort op med. Vi har set, at pengene kan findes, når det handler om andre kriser. Nu skal de findes til de kvindedominerede fag.
Vores bevægelse er født af et behov for at stå sammen på tværs af fag.
Det første borgerforslaget om Tjenestemandsreformen, der gik i luften den 8. marts 2021 og på blot otte dage fik de nødvendige 50 000 underskrifter, blev forkastet i folketingssalen i juni sidste år, men var med til for alvor at sætte Tjenestemandsreformen på dagsordenen på Christiansborg.
Lønstrukturkomitéen blev nedsat sidste år efter sygeplejerskestrejken med det formål at se på lønforskellene og at belyse mulighederne for at udvikle løndannelsen i den offentlige sektor indenfor rammerne af den danske aftalemodel på det offentlige område. Komitéen forventes at komme med anbefalinger i udgangen af november i år, men indtil videre har regeringen ikke forpligtet sig til sammen med andre politikere at afsætte penge til at indhente det store lønefterslæb blandt de kvindedominerede offentlige fag.
Rekrutterings- og fastholdelseskrise
Den igangværende rekrutterings- og fastholdelseskrise, vi ser på tværs af de offentlige kvindedominerede fag i den offentlige sektor, kalder ligeledes på politisk handling og er tæt forbundne med løn- og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor.
År efter år falder ansøgertallet på velfærdsuddannelserne, og færre vil uddanne sig til for eksempel pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske – ikke nok unge synes, det er attraktivt at søge ind på disse fag, fordi de kan opnå bedre løn- og arbejdsvilkår andre steder. De unge ved, at det er hårde jobs uden den store anerkendelse eller en retfærdig løn. Samtidigt ser vi en underfinansiering af flere velfærdsuddannelser, som presser de studerende yderligere.
Mens vi venter på Lønstrukturkomitéen, så nærmer overenskomstforhandlingerne i 2024 sig. Vi har brug for det signal fra politikerne om, at der indkaldes til trepartsforhandlingerne i forbindelse med Lønstrukturkomitéens anbefalinger, så vi kan tro på, at der er en løsning på vej.
Vores bevægelse er født af et behov for at stå sammen på tværs af fag, på tværs af forhandlingsfællesskaber – og hvor vi i fællesskab kan gøre op med den skævvredne lønindplacering, som rammer kvindedominerede faggrupper bredt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
