Angående de tre familier der står til udsmidning, fordi de har gjort modstand imod racisten Rasmus Paludan ved en demonstration på Blågårds Plads. Hele familier trues nu med udsmidning, fordi ét medlem af familien var med til at gøre modstand. De enkelte medlemmer af familierne har taget deres straffe, har været i fængsel og så videre. De straffes nu dobbelt hårdt. Og dømmes af boligselskabet SFB efter den hårde ghettolov, der siger, at et boligselskab må opsige mennesker, der har begået noget kriminelt inden for én kilometer fra deres bolig. Og ikke kun dem, men hele deres familie der er beboere i bebyggelsen Blågården på indre Nørrebro.
Jeg mener, at denne udsmidning er så umenneskelig og uretfærdig, at det ikke må ske her i Danmark, og jeg vil gerne opfordre alle danskere til at stå sammen og kæmpe for, at de tre familier på Blågårds Plads ikke bliver smidt ud af deres boliger, at boligselskabet SFB ikke får lov til at ødelægge tre familier, fordi et medlem af hver familie har gjort modstand mod en racistisk mand, der har dom ifølge racismeparagraffen.
Han burde også have været dømt for racisme efter den demonstration, der fandt sted på Blågårds Plads under massiv politibeskyttelse. En beskyttelse der kostede flere millioner kroner i det tidsrum, hvor Rasmus Paludan opholdt sig på Nørrebro, og som i sin helhed har kostet de danske skatteborgere omkring 24 millioner kroner i politibeskyttelse af en mand, der i dag har dom for racisme.
Jeg mener ikke, at argumentationen med, at SFB som udlejer har pligt til at sikre god ro og orden i boligområderne og følge den gældende lovgivning om tryghed i boligområderne for beboere, holder i en udsmidningssag som denne. De tre familier er ikke til gene for nogen. De er respekteret i nærområdet, er vellidte og har boet i blågårdsbebyggelsen i en menneskealder.
Jeg mener, at I fra SFB burde genoverveje, hvad det er, I som boligselskab har gjort ved ukritisk at følge den hårde ghettolovgivning.
At I som boligselskab smider disse familier ud er en skandale! Det er et valg, I tager. At følge den hårde ghettolov der siger, at man kan opsiges ved handling begået én kilometer fra bolig. Der er ikke nogen, der pålægger jer at smide disse familier ud, snarere tværtimod. I går imod beboerdemokratiet og utallige underskrifter og klager, der siger, at “det er forkert at smide de tre familier ud fra Blågården”, at de hellere end gerne må blive boende og er velkomne.
Rasmus Paludan gik helt bevidst ind i bebyggelsen Blågården ved Blågårds Plads med den hensigt at provokere, skabe utryghed og lave ballade. Han sparkede til muslimernes hellige bog Koranen og kastede rundt med den i det, der kaldes trekamp. Efter sigende kaldte han også Koranen for en luderbog. Dette skabte helt klart ballade, og det var også det, Rasmus Paludan var kommet efter. I racismeparagraffen står der, at ingen må med forsæt opsøge en gruppe af mennesker med den hensigt at fornærme og provokere en bestemt gruppe. Det være sig muslimer, seksuelle minoriteter eller lignende.
Bevidst og planlagt handling
Rasmus Paludan gik bevidst og planlagt ind på Blågårds Plads for at fornærme og provokere en bestemt gruppe, nemlig de muslimer der bor ved Blågårds Plads, og som tilfældigvis var hjemme.
Jeg vedlægger uddrag fra racismeparagraffen. Så kan man se, hvad der skal til for at blive dømt efter racismeparagraffen. Jeg mener helt klart, at Rasmus Paludan ved sin handling ved bebyggelsen ved Blågårds Plads gjorde sig skyldig i racisme. Han forhånede bevidst en bestemt trosretning og gruppe af mennesker, der er beboerne på Blågårds Plads, og som har været det i mange år.
At SFB vælger at følge den hårde ghettolov er ikke kun uretfærdigt, men tangerer racisme.
SFB smider en gruppe af mennesker ud, der har været udsat for fornærmelser og provokationer, der var forberedte og tænkt som en krænkende handling. De folk, der blev udsat for racisten Rasmus Paludan, har taget deres straf, har været i fængsel, men bliver nu dobbelt straffet.
Ja, ikke kun de medvirkende i modstanden mod Rasmus Paludan. Men også deres søstre, brødre, mødre og fædre. Hele familier smides ud af deres bolig. Smides ud fra deres bydel hvor de har boet hele deres liv. Hvor tror I, at de mennesker har en chance for at få en bolig, når de af SFB er blevet smidt ud ifølge den hårde ghettolov?
Jeg mener, at I fra SFB burde genoverveje, hvad det er, I som boligselskab har gjort ved ukritisk at følge den hårde ghettolovgivning, og lade de implicerede familier blive boende i deres boliger på Blågårds Plads.
Hvis I som boligselskab fortsat fastholder denne inhumane udsmidning af hele familier, og I helt bevidst omgår beboerdemokratiet og andre borgere i nærområdets ønsker om, at familierne bliver boende, så er I efter min mening ikke en demokratisk og human boligforening. Og jeg ville, hvis jeg var beboer hos jer, skamme mig dybt over at være lejer hos jer. Skamme mig over at bo i SFB der er skyldig i udsmidning og ekskludering af uskyldige familier, af mindre børn, mødre og fædre der intet har haft med modstanden imod racisten Rasmus Paludan at gøre.
Racismeparagraffen
Ifølge straffelovens § 266b kan ”den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Paludan gik bevidst ind på Blågårds Plads på Nørrebro. Han vidste, at her bor der mange muslimer. Det var en bevidst racistisk handling at fornedre en gruppe mennesker.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.