Imod ny lov
Dette er et debatindlæg, modtaget den 24. maj 2025. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Prisudviklingen på boliger i de større byer er fuldstændig gået grassat, og skellet mellem rig og fattig stiger.
I København kan alle politikere fra højre til venstre hidse sig op over priserne på både lejeboliger og ejerboliger, ud fra et argumentet at folk i middelklassen ikke har råd til en husleje på 14.000 til 18.000 kroner om måneden. Det til trods for at mange har gennemsnitlig indtægt på over 40.000 kroner månedligt, hvorfor to samboende nok burde have råd til at betale huslejen.
Hvis andre end jeg selv kan se en idé med projektet, må I gerne melde tilbage …
Imidlertid ignoreres den store gruppe af lavtlønnede arbejdende mennesker i byen, som rent faktisk er dem, der holder hjulene i gang. Byen er fortsat fuld af lavindkomstgrupper, som arbejder til en løn mellem 22.000 og 26.000 kroner månedligt eller mindre.
Servicemedarbejdere, opvaskere og rengøringsfolk, butiksansatte og lagerarbejdere har tydeligvis ikke råd til at bo her, hvilket også bidrager til omfattende pendling fra mere betalelige områder i hele Sjællandsregionen.
Det gælder også for alle de håndværkere, som er forsvundet fra byen, hvilket alt i alt bidrager til øget trafik ud og ind ad byen. Byens skæve økonomiske og sociale fordeling skal også ses i et klimamæssigt perspektiv.
Udskiftningen af den københavnske arbejderklasse og den massive stigning af en mere velhavende middelklasse har lagt et urimelig pres på de almennyttige boliger. Skamløst gør man grove indhug i denne sociale boligform med udsalg af boliger og nybyggerier for at give plads til denne invasive gruppe.
Med ghettolovgivningen har man foruden etniske kriterier også taget uddannelses- og indtægtsniveau med i udrensningen af beboere i det almene byggeri, en klar afvisning af de oprindelige sociale mål om gode betalelige boliger til den danske arbejderklasse.
Politikerne er slet ikke optagede af at bygge alment andet end på skrømt, men råber gerne op om flere ejerboliger, og lovgivning har i praksis i sammenhæng med stigende udgifter til bygge og anlæg og opskruede høje grundpriser gjort alment alt for dyrt. Den seneste politiske udmelding for billiggørelse af nyt alment, er (suk) at nedsætte bæredygtighedskrav for alment byggeri.
Man vil tydeligvis hellere nedlægge almene boliger end bygge nye, derfor må vi finde på nye løsninger!
Der må andre boller på suppen, og det på tide, at vi som borgere udvikler nye ideer, der kan sikre billige boliger til mindrebemidlede, når de eksisterende boligorganisationer ikke kan gøre noget ved sagen.
Et alternativ er at opbygge en landsdækkende social almennyttig boligfond med en portefølje af lejeboliger til en rimelig leje for mindrebemidlede. Der sidder formodentlig en hel del mennesker i villaer eller ejerlejligheder købt til ingen penge, hvis boliger nu er vurderet til en formue, der udgør en ufortjent indtægt, mig selv inklusiv.
Disse formuer udgør en samfundsskabt værdi, som ud fra et solidarisk menneskesyn burde overdrages til en social boligfond, der kan varetage mindre heldige boligsøgendes interesser, eftersom andre ikke gør det.
En social boligfond med udbud af betalte lejeboliger vil give lavere indtægtsgrupper adgang til dele af det boligmarked, de er udelukket fra. Hertil kommer familier, der mister deres indtægt af forskellige årsager og tvinges til at sælge eller gå på tvangsauktion. Tilstedeværelse af en social boligfond med midler til at opkøbe deres boliger ville også kunne sikre, at de fortsat kunne blive boende som lejere.
Ergo: En social boligfond med god portefølje af udlejningsboliger med mulighed for at opbygge en kapital også til opkøb ville kunne løse en hel del problemer for folk i hele landet. Registreret som en social almen boligforening ville den også kunne få offentlig støtte under loven for almene boligselskaber.
Hvis andre end jeg selv kan se en idé med projektet, må I gerne melde tilbage til hanneschmidt@mail.tele.dk med overskriften: Møde om oprettelse af en social boligfond, hvorefter jeg vil indkalde til møde med en juridisk rådgiver, hvor vi kan diskutere mulighederne for oprettelse af en sådan fond og kriterierne for dens virke.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
