Ny protest foran Christiansborg
Ved det spanske valg den 23. juli nåede ingen af de to skiftende partier op på spærregrænsen, og uanset hvem der vil regere, har de brug for stemmer fra Junts, det catalanske uafhængighedsparti under Carles Puigdemont, som gik i eksil i Belgien for at undgå en ulovlig retssag i den spanske stat for at have organiseret Cataloniens folkeafstemning om selvbestemmelse i 2017.
Efter i årevis at have miskrediteret ham, forhandler den midlertidige præsident Pedro Sánchez nu med Puigdemont. For at PSOE kunne få kontrol over den spanske kongres, krævede Puigdemont, at Sánchez indledte procedurer for at gøre catalansk officielt i EU-institutionerne (sammen med baskisk og galicisk), og så det også kunne bruges i kongressen.
Indtil nu, når et parlamentsmedlem forsøgte at tale catalansk i kongressen, blev de tvunget til at udtrykke sig på spansk under trussel om repressalier. Hvordan er det muligt, at de vil forbyde catalanernes sprog? Sprog er ikke kun kommunikation, men frem for alt identitet. Det fik os til at føle, at “vores” stat ikke respekterer vores identitet.
I Europa er der i mange lande kun ét sprog pr. stat. Der findes andre “regionale” sprog, men de bliver ikke taget i betragtning, som om de, der taler dem, er andenrangsborgere. I Spanien bor 26 millioner mennesker i områder, der har kastiliansk (sproget i Kastilien) som deres eget sprog, men 14 millioner bor i områder, der har catalansk som deres eget sprog (med omkring 8 millioner faste talere), 3 millioner galicisk (2 millioner talere) og 3 millioner baskisk (900.000 talere).
Puigdemont kræver, for at kunne fortsætte forhandlingerne, et fait accompli på EU’s rådsmøde den 19. september.
Og catalansk er ikke et sekundært sprog, der har eksisteret side om side med spansk i det samme område. Catalansk er det oprindelige sprog i en del af Den Iberiske Halvø (den kulturelle nation kaldet Països Catalans), som var en del af Aragoniens krone, og som blev konfødereret på lige fod med Castiliens krone i 1474. Men i 1714 blev det underlagt med magt, og alle dets rettigheder blev afskaffet, så fra da af betragter vi Catalonien som en koloni i Spanien. Fra denne annektering med magt kommer den historiske betydning af bevægelsen for Cataloniens uafhængighed.
Det har også været Spanien, der har forhindret catalansk i at blive officielt i EU’s institutioner, fordi de ønsker at underlægge os spansk. Catalansk (som bruges i: Spanien, Frankrig, Italien og Andorra – hvor det er statssprog -) er det niende mest udbredte sprog i EU, men har ingen officiel status. På den anden side er sprog med færre talere officielle: bulgarsk, dansk, slovakisk, finsk, litauisk, lettisk, slovensk, estisk, maltesisk og irsk gælisk.
Vi catalanere er helt på det rene med, at denne anmodning til EU kun er et svar på interessen i at opnå stemmer til fordel for uafhængighed, så Puigdemont kræver, for at kunne fortsætte forhandlingerne, et fait accompli på EU’s rådsmøde den 19. september, som finder sted under det spanske formandskab. Indtil videre er alle de foreslåede sprog blevet accepteret, og den spanske regering forventes ikke at lægge hindringer i vejen, som den har gjort indtil videre, fordi det ville tvinge Junts til at stemme imod og fremtvinge nyvalg.
Det ville være det sjette valg på otte år, en periode, hvor der teoretisk set kun skulle afholdes to valg. Dette er allerede et tegn på den politiske og økonomiske ustabilitet, der påvirker den spanske stat, fordi den ikke ønsker at konfrontere konflikten med Catalonien på en demokratisk måde med en folkeafstemning om selvbestemmelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
