Nakba Week
Hele 80 procent af det danske landbrugsareal bruges til at dyrke foder til husdyr. Den intensive dyrkning af jorden betyder, at den hvert år mister kulstof, som bliver til CO2 i atmosfæren. Og når foderet sendes igennem dyrenes fordøjelsessystem, bliver det til metan og gylle. Alt i alt står landbruget for omkring en tredjedel af Danmarks samlede udledning af klimagasser. Og tallet havde været endnu større, hvis udledning fra landbrugsmaskiner og udledningen i andre lande til produktion af sojafoder til danske dyr indgik i emissionsstatistikken for landbrug.
Klimaet belastes
Alligevel kalder landbruget, universiteter og myndigheder biogas for grøn og klimavenlig. Regeringen kalder det ligefrem klimaneutralt. Ifølge myndighederne i Danmark og EU kan biogas ligefrem føre til negative udledninger af klimagasser. Dette kan kun lade sig gøre ved at se bort fra, hvordan gylle med mere er produceret, og udelukkende se på, hvordan man bedst slipper af med det nu og her.
Ud fra den tankegang kan det være rigtigt, at det kan være mindre belastende for klimaet at bruge gylle med mere til biogas end at sprede det direkte på markerne som gødning, fordi spredning af gylle på marker danner metan og lattergas, der begge er klimagasser. Men for det første er biogasanlæggene utætte, og der bruges der meget andet end gylle til at producere biogas. Og for det andet svarer tankegangen til at sige, at små biler har negativ udledning, fordi store biler udleder mere CO2 end de små.
Hvis man anskuer biogas ud fra en helhedsbetragtning, kan man ikke adskille produktionen fra det øvrige landbrug, og da kan biogas hverken være klimaneutral eller føre til negative udledninger.
Biodiversiteten belastes
Danmarks intensive landbrug belaster biodiversiteten. Produktion af biogas, ud over en begrænset mængde, er afhængig af et intensivt landbrug. Derfor belaster biogas biodiversiteten.
Biomasse er en begrænset ressource, og hvis målsætningerne om at bevare biodiversiteten til vores efterkommere skal overholdes, skal der opdyrkes mindre areal fremover, og dyrkningen på de opdyrkede arealer skal være mindre intensiv. Desuden er der mange ønsker til fremtidens bioøkonomi, hvilket vil øge efterspørgslen efter biomasse, og biogas er ofte ikke den bedste måde at udnytte den tilgængelige bioressource.
Omstillingen bliver dyrere
De mange investeringer på biogasområdet betyder, at den nødvendige omlægning til et landbrug med langt færre dyr bliver dyrere og mere besværlig.
Læs mere om biogas
En effektiv produktion af biogas afhænger af mængden af energiafgrøder.
Energistyrelsen forventer en kraftig stigning i produktionen af biogas i de kommende år.
I visse tilfælde kan der være fordele ved at producere biogas, og et begrænset forbrug af biogas kan være godt for både klima og miljø.
Den samlede forurening med kvælstof fra gylle reduceres ikke ved bioafgasning.
Selvom verdensmarkedsprisen på fossilgas er steget, gør det ikke biogas konkurrencedygtig. Energi fra sol og vind var nemlig billigere end fossilgas, allerede før prisen på fossilgas steg.
En stor del af biogassen kommer fra industriaffald, der kan bruges bedre end at lave biogas af det.
Set i forhold til de områder, hvor det er svært at finde alternativer til gas, er den nuværende og forventede produktion af biogas meget stor.
Biogas er afhængig af biomasse, som er en begrænset ressource. Et bæredygtigt niveau for produktion af biogas svarer nogenlunde til behovet i de sektorer, der ikke nemt kan elektrificeres.
Transport af råstoffer til biogasanlæg skaber støjforurening, slitage af veje og partikelforurening.
Biogasanlæg er utætte, og der siver metan ud fra ventiler, revner og sprækker.
Biogasanlæg bliver sjældent hilst velkommen i lokalområderne.
Se video med viden om biogas
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
