Kongeriget Danmark blev grundlagt på flere grundlæggende principper, som udgør et stærkt fundament for en demokratisk stat. Disse principper omfatter en fast forpligtelse til at respektere menneskerettigheder og frihedsrettigheder, som er udtryk for den sande betydning af retfærdighed og lighed.
Danmark værner om retsstatsprincippet som en central søjle for opretholdelsen af retfærdighed i samfundet. International sameksistens og fred er også centrale elementer i Danmarks udenrigspolitik, som afspejler landets fulde engagement i international ret og menneskerettigheder samt dets dedikation til at løse konflikter med fredelige midler.
Disse ædle principper, der er forankret i den danske befolknings generelle kultur, bør omsættes til bestræbelser på at fremme fredelig sameksistens mellem Palæstina og Israel gennem gennemførelse af FN’s resolutioner og overholdelse af folkeretten, som gælder for alle. Verden styres ikke af jungleloven.
Den danske regering handler og udviser et klart ansvar over for det palæstinensiske folk. Skiftende danske regeringer har støttet UNRWA i årtier og styrket deres relationer med Det Palæstinensiske Selvstyre.
I 2025 besøgte den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Palæstina to gange, og den palæstinensiske udenrigsminister Dr. Varsen Aghabekian har besøgt Danmark for at føre vigtige bilaterale forhandlinger. Danmark har også ydet humanitær hjælp og nødhjælp til Gaza og fordømt udvidelsen af bosættelserne og åbent kritiseret Netanyahu som et problem i sig selv.
Man kan således sige, at Danmark er gået fra en fase med absolut venskab og fuld støtte til Israel til en fase med kritisk engagement. Dette er en mere udviklet holdning, som bør følges op af konkrete skridt til anerkendelse af staten Palæstina, hvorved Danmarks engagement i folkeretten og håndhævelsen af rettigheder gennem implementering af FN-resolutioner styrkes.
Vi håber, at fremtidens politik fra Danmark vil være en eksplicit og direkte anerkendelse af en palæstinensisk stat inden for grænserne fra 4. juni 1967 med Østjerusalem som hovedstad, der lever fredeligt side om side med Israel. Dette skridt ville være et sandt udtryk for den danske regerings værdier, som repræsenterer en stor nation, der er imod alle former for uretfærdighed, undertrykkelse og aggression, og hvis tilstedeværelse er dedikeret til at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i verden.
Israels absolutte immunitet
I løbet af de seneste årtier har skiftende israelske regeringer ført en politik med “gulerod og stok” i deres forhold til Det Palæstinensiske Selvstyre, hvor de har lukket nogle veje og åbnet andre for at opretholde selvstyrets eksistens, delvis som en måde at redde ansigtet over for det internationale samfund. Deres primære mål har dog været at svække Det Palæstinensiske Selvstyre og fratage det al reel magt, hvilket bringer dem i direkte konfrontation med det palæstinensiske folk.
I dag, under den ekstremistiske højrefløjsregering, har situationen ændret sig dramatisk. De har vedtaget en helt anden vision og indført en anden politik, der synes at have til formål at underminere det palæstinensiske folk og den palæstinensiske regering. De er endda gået endnu længere og truer åbent med en potentiel besættelse af dele af de arabiske lande.
Israel, som i årtier har præsenteret sig selv for det internationale samfund som et symbol på fred, tolerance og demokrati, er nu internationalt kendt for sin trods og foragt for international lovgivning og FN-resolutioner. Dets ledere viser åbent deres foragt for det internationale system og annoncerer frækt planer om at udvide bosættelsesaktiviteterne på Vestbredden, herunder Østjerusalem. Samtidig begår de de mest afskyelige handlinger af udryddelse og etnisk udrensning i Gaza.
Israel fortsætter med at gennemføre politikker, der har til formål at kvæle den palæstinensiske økonomi for at underminere det palæstinensiske folks modstandsdygtighed og forankring i deres land. Dette omfatter tilbageholdelse af palæstinensiske skatteindtægter som et middel til økonomisk pres med det formål at svække og i sidste ende opløse Det Palæstinensiske Selvstyre.
Det palæstinensiske folks umistelige rettigheder
Definitionen af umistelige rettigheder i verden adskiller sig i indhold og betydning, når det gælder den palæstinensiske retfærdige sag, da den ofte afspejler en dobbeltmoral, der er drevet af staternes interesser. Dette overser den egentlige definition, nemlig at umistelige rettigheder er grundlæggende rettigheder, som ikke kan fraviges eller ophæves på nogen måde, selv ikke under indgriben fra stormagter. Sådanne rettigheder er uløseligt forbundet med menneskelig værdighed, retten til frihed og uafhængighed.
FN bekræftede i sin resolution nummer 3236 fra 1974, at det palæstinensiske folk har ret til selvbestemmelse, og at denne ret ikke udløber på noget tidspunkt. Dette omfatter det palæstinensiske folks ret til national uafhængighed. En sådan international anerkendelse fungerer som en juridisk og moralsk reference, der beskytter det palæstinensiske folks værdighed på samme måde som for alle andre folk rundt om i verden.
Anerkendelse af staten Palæstina
Anerkendelsen af staten Palæstina er udtryk for respekt for FN’s resolutioner, folkeretten og forpligtelsen til at overholde fredsprincippet uden dobbeltmoral. Den bekræfter det palæstinensiske folks umistelige rettigheder og støtter styrkelsen af deres tilstedeværelse, som Israel har søgt at underminere gennem ulovlige foranstaltninger, herunder fordrivelse, annektering og forbrydelser, der har til formål at ændre den nuværende geografiske og demografiske virkelighed.
Desuden styrker denne anerkendelse af staten Palæstina skridtene mod gennemførelsen af tostatsløsningen, som nyder bred international tilslutning og baner vejen for forhandlinger om en omfattende og retfærdig fred baseret på FN’s resolutioner og folkeretten med det endelige mål at bringe den israelsk-palæstinensiske konflikt i Mellemøsten til ophør.
Beskyttelsen af palæstinensernes rettigheder
Alt, hvad Israel gør i Palæstina, er i strid med Genève-konventionerne fra 1949, som har til formål at beskytte civile, sikre fanger og sårede og forbyde kollektive straffe og tvungen fordrivelse. Derfor udgør alle Israels handlinger en direkte overtrædelse af Genève-konventionerne og deres protokoller.
Desuden har Israel, set i lyset af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, begået en af de alvorligste forbrydelser, herunder forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning. Den fortsatte udvidelse af bosættelserne er også i direkte modstrid med princippet om beskyttelse af besatte områder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.