Desværre er jeg fuldstændigt enig…
Samtidig med at Enhedslisten påstod at kæmpe og være solidarisk med arbejderklassen og de økonomisk svageste uden for det ordinære arbejde, var partiet parlamentarisk støtteparti for socialdemokratisk ledede regeringer, der gennemførte en række reformer (besparelser) af velfærdsydelser og forringelser af det sociale sikkerhedsnet.
Det har blandt andet medført fattigdom og øget ulighed, samt at mange velfærdsordninger skraber bunden, såsom ældre-, børne-, unge- og sundhedsområdet. (Det sidste har medført tab af menneskeliv).
Ikke før i nyere historie befinder venstrefløjen sig i en så svag position i samfundet, hvor der ikke findes partier i Folketinget, der aktivt kæmper for fred, frihed, solidaritet, velfærd og demokrati.
Enhedslisten har bekendt kulør ved at gå fuldt ud ind for EU og NATO, som varetager våbenindustriens, kapitalismens og eliternes interesser.
Fra at tale om fred er Enhedslisten lige så krigerisk som Socialdemokratiet og de borgerlige partier og er villig til ikke alene at ofre mange ukrainske og russiske soldaters liv, men også danske for at indfri blandt andet NATO’s og EU’s kamp om verdensherredømme.
Det sker blandt andet ved historiefortrængninger og bevidst at glemme, at der er tale om flere aggressorer, der har ansvaret for Ukrainekrigen, og puste til russofobi.
Ifølge Information har der aldrig i historien været så stor omsætning og indtjening på våbensalg. Information havde en oplysning om, at Danmark gav fem gange mere i militær støtte til Ukraine end Italien, Frankrig og Spanien til sammen. (Det antal må siges at stige, efter at blandt andre Enhedslisten er med til at garantere støtten foreløbig de næste 10 år til våben for milliarder af kroner til Ukraine).
De højreorienterede regeringer i EU- og NATO-medlemslande har bekendtgjort, at Rusland skal tabe krigen uanset de menneskelige omkostninger. Vesten øger herved risikoen for en altødelæggende atomkrig.
Ud over at millioner menneskers liv sættes på spil, så glemmer eller undgår blandt andre Enhedslisten at fortælle, hvem der får regningen for at kunne sprede død og ødelæggelse.
Man kan jo ikke bruge pengene to gange, hvilket bliver påpeget af de borgerlige, når der sker besparelser på vores velfærd.
Det er sørgeligt, at Enhedslisten vægter krigsindustriens profitter og Ukrainekrigen højere end liv og mennesker.
Det bliver arbejderklassen og de økonomisk dårligst stillede i samfundet uden for det ordinære arbejdsmarked, der får regningen.
Det har statsministeren indirekte tilkendegivet ved at sige, at det bliver dyrt at finansiere Ukraines krig, og pengene skal findes ved prioritering. Og Enhedslisten hopper med på statsministerens oprustning på bekostning af velfærden.
Enhedslisten påstod engang, at partiets endemål var et demokratisk solidarisk samfund – men retningen, Enhedslisten har valgt siden 2022, er gået modsat.
Og det betyder tilsyneladende heller ikke noget for Enhedslisten, at den højredrejning medfører støtte til imperialister, fascister og nazister.
Det kunne være rart at få at vide, hvorfor Enhedslisten føler et åndeligt fællesskab med nogle, der spærrede kommunister inde, forfulgte kommunister og ville udrydde kommunisterne.
Det er noget tankevækkende, at Enhedslisten ved dens borgerlige politik har styrket den yderste højrefløj og været med til at skabe et krigshysteri, som tidligere i historien har betydet massiv tab af menneskeliv og menneskelig værdighed.
Der skulle næsten ikke gå cirka 80 år, før den såkaldte venstrefløj glemte de uhyrligheden over for befolkningsgrupper, som blev dæmoniseret og forsøgt udslettet.
Det er tankevækkende, at næsten alle Folketingets partier har betegnet Ukraine som deres yndlingsland – om det er manglende demokrati og overholdelse af menneskerettighederne, eller det er krigsforbrydelser eller korruption eller undertrykkelse af minoriteter og arbejderklassen, der gør Ukraine til et idealsamfund og forbillede for partierne, vides ikke – men det viser bare, hvor hult det er, når de samme partier argumenterer for demokrati, menneskerettigheder og frihed, når de tilbeder et land, der ikke har nogen af delene.
Ikke før i nyere historie befinder venstrefløjen sig i en så svag position i samfundet, hvor der ikke findes partier i Folketinget, der aktivt kæmper for fred, frihed, solidaritet, velfærd og demokrati, men snarere aktivt arbejder for det modsatte.
Det er ikke alene en hån mod de mennesker, der blev ramt hårdt, men også en hån over for de mennesker, der satte deres liv på spil eller ofrede det for fred, frihed, demokrati og solidaritet.
Det må konstateres, at Enhedslisten i virkeligheden har vist sig at have været det bedste værn for klassesamfundet.
Der er altid håb om, at dette krigshysteri forsvinder, og kravet om fred blomstrer igen, og afmonteringen af velfærdsstaten stopper. Spørgsmålet er så, hvem der skal føre an.
Det er svært at pege på, at SF og Enhedslisten skal kunne løfte denne opgave. Dels fordi de har solgt deres troværdighed, og dels at de har menneskeliv på samvittigheden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.