Udtalelse
H. C. Andersens Kejserens Nye Klæder handler som bekendt om to vævere, der vævede usædvanligt smukt tøj, “men de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab, at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum”. Og hvem vil anses som værende inkompetent eller dum?
“Barnets Lov”, som bliver fremsat her i 2022, har den egenskab, at den kun kan forstås og accepteres af dem, der, som statsministeren og socialministeren ofte har gentaget, “er på børnenes side”.
Og hvem er ikke på børnenes side?
Derfor er vi ikke så mange, som vedholdende offentligt tør sige, at den kommende “Barnets Lov” er en pseudolov.
Vi ønsker selvfølgelig det bedste og rigtige for børnene, men dette lovforslag vil ikke hjælpe børnene, ud over på få afgrænsede områder.
Hvorfor ikke, og hvordan pseudolovgivning?
Mange husker sikkert Mette Frederiksens nytårstale 2020 om at være på børnenes side og den efterfølgende debat.
Der arbejdes i øjeblikket med “Barnets Lov” med udgangspunkt i henholdsvis regeringens udspil fra januar 2021 og siden den brede politiske aftale “Børnene Først” fra maj 2021. “Barnets Lov” forventes at blive fremsat som lovforslag i oktober 2022 med henblik på ikrafttræden 1. april eller 1. juli 2023.
Vi havde i flere år inden nytårstalen 2020 i foreningen RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) påpeget, at intentionerne i den nuværende lovgivning byggende på Barnets Reform fra 2011 på mange områder slet ikke er implementeret.
Kvalificerede planer og indsatser til forældrene mangler fortsat i langt de fleste sager, vi kender til.
Vores påpegning af manglen på kvalitet og retssikkerhed har baggrund i vores indgående kendskab til over 100 anbringelsessager, hvor lovgivningen på forskellig vis ikke overholdes – til skade for børn, unge og deres familier – og i de mange og gentagne påpegninger af manglende lovoverholdelse i blandt andet Ankestyrelsens Praksisundersøgelser og Rigsrevisionens og Statsrevisorernes rapporter.
Vi har i samspil med et bredt netværk af fagfolk, eksperter, politikere og andre organisationer arbejdet på at påpege behovet for en helt anden slags reform: En kvalitets- og retssikkerhedsreform der skal sikre, at den allerede eksisterende lovgivning i det mindste overholdes, og at de gode intentioner om, at børn, unge og familier skal hjælpes med udgangspunkt i barnets behov, også praktiseres i virkeligheden.
De to love i hovedpunkter
Det er svært at få øje på nyt indhold i “Børnene Først”.
Vi har her oplistet hovedpunkterne fra “Barnets Reform” 2011, som den nuværende lov bygger på, og derefter de syv hovedtemaer fra “Børnene Først”:
Fra Socialstyrelsens hjemmeside om Barnets Reform 2011:
”De overordnede formål med Barnets Reform er: At sikre kontinuitet i anbringelsen. At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn. At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene. At sikre udsatte børns rettigheder. At sikre en tidligere indsats. At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen. At sikre bedre rammer for kommunernes indsats – herunder afbureaukratisering.”
Fra aftalen “Børnene Først” maj 2021:
”Aftalepartierne er enige om følgende centrale temaer: Bedre og tidligere indsatser for udsatte børn og familier. Færre skift og mere stabilitet. Barnets Lov – flere rettigheder til børnene. Bedre kvalitet i anbringelserne. Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed. Godt ind i Voksenlivet. Fra aftale til virkelighed.”
“Børnene Først” angiver under temaerne om implementering og “bedre kvalitet i sagsbehandlingen samt styrket retssikkerhed” desværre ikke troværdige eller afgørende nye indsatser, som kunne have givet os håb om forbedret implementering, kvalitet og retssikkerhed.
Afsnittet om implementering fylder kun omkring en halv side af aftalens 23 sider. Den omhandler efteruddannelse af sagsbehandlere, så de kender lovgivningen; fastsættelse af nationale retningslinjer som skal vise de bedste faglige løsninger, samt nedsættelsen af et partnerskab bestående af organisationer på området som skal sikre lovimplementeringen hos de aktører, der skal arbejde med den nye lov i praksis.
Regeringer forsøger i dag med hurtigt udarbejdede love at udvise handlekraft for at løse “vilde problemer”, som i virkeligheden kræver meget grundigt forarbejde og gennemtænkte forslag.
Under temaet: “Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed” angiver aftalen intentioner om, at børn og unge skal opleve færre sagsbehandlerskift, og om at der skal være to sagsbehandlere inde over på “tunge og svære sager”. For at forbedre retssikkerheden skal den nuværende taskforce udvides med tildeling af varige midler, og der skal tilføres flere midler til de kommunale tilsyn. Kommunerne skal holdes op på, hvordan udsatte børn og unge klarer sig, og der skal nedsættes et partnerskab, der skal arbejde med de mange sagsbehandlingsudfordringer. Der skal endvidere udarbejdes en model for en ny børne- og familierådgiveruddannelse, som giver socialrådgivere specialiserede kompetencer i børns rettigheder og samtaler med børn og udsatte familier. Der nedsættes et arbejdsudvalg til at arbejde med dette.
Aftalens angivelser af implementering af den nye lov er helt uden refleksioner over, hvordan man tænker sig loven udført i praksis, når man nu har en lov, som det gennem ti år ikke er lykkedes at få implementeret.
Aftalens ovenfor angivne indsatser er løse og luftige overordnede indsatser, hvoraf flere (blandt andet taskforce, bedst praksis-deling og efteruddannelseskurser) er afprøvede uden større effekt.
Hertil kommer den angivne ressourcetilførsel, som erfarne fagfolk anser for helt utilstrækkelig.
Løsning udskudt til senere
Derimod er det, som skal til for at løse de grundlæggende problemer, udskudt til senere, nemlig højnelse af grundfagligheden: Etableringen af en obligatorisk overbygningsuddannelse til de socialrådgivere, der varetager det meget komplekse og meget ansvarsfulde job, det er at intervenere i familiers liv. Vi har længe peget på, at manglende tilstrækkelig faglighed er et grundlæggende problem, som resulterer i mangel på kvalitet og retssikkerhed.
Hvis statsministeren ville være på børnenes side, skulle hun og regeringen sikre fundamentet med forskning og bedre uddannelse, inden en reviderende lovgivning sættes ind.
Der skal etableres bedre rammer for retssikkerheden. Systemet i dag giver stort set ingen reelle klagemuligheder over lovbrud i sagsbehandlingen. Der kan klages til borgmesteren, der som oftest sender klagen til den leder, der har ansvaret for sagsbehandlingen. Vi oplever i RIFT, at der sjældent indrømmes fejl, men udelukkende beklages, at borgeren har oplevet fejl og mangler i sagsbehandlingen.
Desværre tager Ombudsmanden efter vores erfaring i RIFT heller ikke væsentlige initiativer, når der klages videre dertil.
Hvis for eksempel obligatorisk opfølgning af en handleplan for et barns anbringelse er forsinket i flere år, men nu endelig er ved at blive udarbejdet, så er Ombudsmandens faste formulering gerne, at så “gøres der ikke yderligere”.
Selvom den manglende sagsbehandling kan have og ofte har haft fatale konsekvenser for sagen. Konsekvenser som heller ikke samles op i det retssystem, der træffer afgørelser om tvangsanbringelser.
Bør tage fat i retssystemet
Vi kender i RIFT til mange sager, hvor kommuner er sluppet afsted med blot at sætte nye datoer og nye sagsbehandlernavne på ikke-aktuelle og dermed ikke-anvendelige årgamle handleplaner. Det sker, uden at hverken dommere i børne-ungeudvalget og byretten eller juristerne i Ankestyrelsen noterer sig de afgørende fejl og mangler, der indgår i grundlaget for så indgribende en afgørelse som at anbringe et barn eller fortsat at anbringe et barn.
En rigtig reform af børne-ungeområdet skulle tage fat i hele retssystemet, som for eksempel tænketanken Justitia har peget på i en rapport fra 2018.
I foreningen RIFT kender vi især til sagerne ud fra forældrenes erfaringer. Vi oplever, at den falske modstilling mellem enten at sikre børn og unges rettigheder eller forældrenes rettigheder ofte dominerer sagsbehandlingen. Denne falske modstilling gør den kommende nye lov ikke op med, tværtimod.
I regeringens udspil fra januar 2021 var indsatser til forældrene stort set skrevet ud.
Takket være aftalepartierne er hjælp og støtte til forældrene nævnt i den politiske aftale fra maj 2021. Men kun overfladisk og med løsninger der ligner de allerede eksisterende og ikke-implementerede indsatser som for eksempel udarbejdelse af forældrehandleplaner, som har været en del af loven siden 2011.
Kvalificerede planer og indsatser til forældrene mangler fortsat i langt de fleste sager, vi kender til i RIFT. Vi finder intet i aftalen “Børnene Først”, der sikrer implementering af bedre og mere helhedsorienterede indsatser.
Der er tale om den slags pseudolovgivning, som Sigge Winther Nielsen omtaler i sin bog Entreprenørstaten: Regeringer forsøger i dag med hurtigt udarbejdede love at udvise handlekraft for at løse “vilde problemer”, som i virkeligheden kræver meget grundigt forarbejde og gennemtænkte forslag. Kort sagt: Det er en ommer, der skal til.
Regeringen og aftalepartierne må besinde sig og satse på bedre vidensproduktion, forskning og vidensindsamling samt sikring af bedre strukturer og tilstrækkelig faglig kompetence. Det er nødvendigt, før gode intentioner om at hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre kan indfris med en ny lov.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
