Læserbrev
En 33 minutters dokumentarfilm om tiden: Barbarossa og den danske grundlov – om grundlovsbruddet 22. juni 1941 er en film fra 1984, instrueret af Tommy Flugt efter eget manuskript. Handling: Kortfilm, der med en blanding af gamle og nye optagelser beretter om et fortidigt brud på grundloven (samtidig med at Nazityskland angreb USSR den 22. juni 1941, blev omkring 400 danskere arresteret og sendt i koncentrationslejre med den danske regerings accept).
Den 22. juni er det 80-års-dagen for grundlovsbruddet mod kommunisterne, der blev anholdt i strid med grundloven og interneret i Horserødlejren for senere at blive udleveret til tyskerne og sendt i koncentrationslejre i Tyskland.
Barbarossa var Hitlers kodeord for angrebet på Sovjetunionen. I det besatte Danmark stillede den tyske besættelsesmagt øjeblikkeligt krav til den danske regering om forbud mod det kommunistiske parti og arrestation af ledende danske kommunister.
Om morgenen klokken 3 den 22. juni 1941 ringer den tyske gesandt Renthe-Fink personligt til udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen og meddeler ham, at han øjeblikkeligt skal komme til et møde. Krigen mod Sovjetunionen er startet samme nat. Der skal træffes en række foranstaltninger i Danmark.
Renthe-Finks betroede folk: Kanstein, Stahlmann og dr. Fest er til stede. Mødet holdes på Dagmarhus.
De tyske krav specificeres. Blandt mange: 72 ledende danske kommunister skal arresteres … Tyskerne medbringer selv listen (som de har fået af det danske politi).
Niels Svenningsen drøfter kravene med sine embedsmænd: Eivind Larsen fra Justitsministeriet, vicepolitichef Arthur Dahl, politiinspektør Sv. Holten og kontorchef hos rigspolitichefen O. Lindstow.
Da kravene, arrestation og internering af alle ledende danske kommunister, herunder også de kommunistiske rigsdagsmænd Aksel Larsen, Alfred Jensen og Martin Nielsen, er grundlovsbrud, forhører man sig telefonisk hos statsminister Th. Stauning. Han siger til Svenningsen: ”De ting, der kræves fra tysk side, skal gennemføres”.
Blev Stauning ikke den ny grundlovs fader – blev han dog grundlovsbruddets fader.
Det danske politi går nu i gang med i strid med grundloven at arrestere danske statsborgere.
Det viser sig nu, at det danske politi havde forberedt en aktion mod det kommunistiske lovlige parti. Politikommissærerne Andst og Odmar havde ladet udarbejde en liste over ledende danske kommunister og udlånt den til den tyske kriminalrat Hermannsen, som havde kopieret den.
Den 22. august 1941 vedtager Folketinget i hast den såkaldte kommunistlov, som med tilbagevirkende kraft skal lovliggøre de ulovlige forhold.
Så begyndte anholdelserne. Skønt tyskerne kun havde bedt om 72, arresterede det danske politi i løbet af søndag formiddag og de efterfølgende dage omkring 400 personer. Blandt de arresterede var så kendte folk som forfatterne Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig, desuden kommunistiske byrådsmedlemmer og fagforeningsfolk.
Aksel Larsen, partiformanden, undgik arrestationen ved den lejlighed, da han var på cykeltur i Jylland, men han blev senere taget. Alfred Jensen blev arresteret på Samsø, men undveg på Hovedbanegården i København. Arbejderbladets redaktør Martin Nielsen blev arresteret på sin bopæl. Men flere ledende kommunister undgik arrestation, fordi de i tide havde opsøgt deres illegale logi. Blandt dem var Børge Houmann, senere medlem af Frit Danmark og Danmarks Frihedsråd.
Ved politiets klapjagt på danske kommunister blev der begået flere fejl. Der blev arresteret mennesker, der ikke var kommunister. Ved politiets razzia i en sommerlejr ved Greve Strand arresterede man en ung mand, som ikke var kommunist, men blot opholdt sig hos bekendte i lejren. Han havnede senere i kz-lejren Stutthof og kom først tilbage til Danmark i 1945.
De arresterede forlangte at blive fremstillet i et grundslovsforhør, som det var deres ret. Svaret var tavshed.
Den 22. august 1941 vedtager Folketinget i hast den såkaldte kommunistlov, som med tilbagevirkende kraft skal lovliggøre de ulovlige forhold. Her skal også personer, hvis ”adfærd har givet grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, tages i forvaring”. Det er en meget åben og uhyggelig formulering, og man skal vel nærmest til ”bananrepublikker” for at finde tilsvarende.
De arresterede blev efter denne ”lov” fremstillet for dommer Arthur Andersen, som på stribe dømte dem til internering.
Et par dage efter gav Folketinget tilladelse til at internere de tre folketingsmedlemmer.
Kendelserne blev kæret til Højesteret, som godkendte samtlige interneringer uden at tilkalde deres forsvarer, højesteretssagfører Steglich-Petersen.
Herefter blev de internerede overført fra landets fængsler til Horserødlejren ved Helsingør.
I lejren måtte de internerede gennem to år føre en stadig strid med lejrens inspektør, Bentzen, som betragtede de internerede som forbrydere. Han blev udskiftet med en anden inspektør i 1943, som de internerede kunne forhandle med.
Regeringen og politikerne besmykkede deres grundlovsbrud med, at interneringen skulle ”beskytte” de pågældende mod at blive arresteret af tysk politi.
Men den beskyttelse var intet værd.
For dagen før regeringen går af den 29. august 1943, foretog de sig intet for at løslade de internerede, men lod besættelsesmagten overtage lejren natten mellem den 28. og 29. august 1943 – uden at give varsel.
Det er i år 80 år siden, at grundloven blev svigtet, og det kostede dyrt for mange mennesker, som var involveret i den tid. Men ikke alene de, men også deres efterkommere har ar på sjælen over det svigt, som skete dengang.
Horserødlejren bestod af en kvindelejr, en ny og en gammel lejr, og da tyskerne kom til den nye lejr, troede de, at det var hele lejren. Det gav så megen forvirring, at henved hundrede fanger i den gamle lejr nåede at flygte over pigtrådshegnet og slippe væk. Men alle fanger i den nye lejr og i kvindelejren og en del i den gamle lejr, i alt 150 mennesker, blev fanget af tyskerne og deporteret til den tyske kz-lejr Stutthof ved Danzig samme efterår.
Og mange vendte ikke hjem derfra.
I Jylland var Frøslevlejren brugt til internering, og også herfra gik turen til tyske kz-lejre, blandt andre Ravenbrück nord for Berlin.
Men den nationale modstand mod tyskerne voksede efterhånden frem. I vinteren 1941-42 dannedes den antinazistiske organisation Frit Danmark. Sabotagen begyndte at blive organiseret, blandt andet i organisationen Bopa (Borgerlige Partisaner), hvor de fleste kommunistiske sabotører hørte til. Blandt dem var mange, der havde deltaget som frivillige i den spanske republiks kamp mod Franco-fascismen i trediverne. Kommunisterne var desuden aktive medorganisatorer af de store folkestrejker i 1943-44 mod besættelsesmagtens fremfærd.
I 1943 oprettede en række modstandsgrupper Danmarks Frihedsråd, som i 1944-45 faktisk kunne optræde med en autoritet som en dansk regering. Her var Alfred Jensen og Børge Houmann medlemmer.
Da befrielsen fra den tyske besættelse kom den 4. maj 1945, oprettedes Ministeriet Buhl den 5. maj 1945. Blandt ministrene i regeringen indtrådte medlemmer fra Frihedsrådet. Blandt dem Alfred Jensen, der blev trafikminister, og partiformanden Aksel Larsen, der netop var vendt hjem fra tysk kz-lejr, blev minister uden portefølje.
Det er i år 80 år siden, at grundloven blev svigtet, og det kostede dyrt for mange mennesker, som var involveret i den tid. Men ikke alene de, men også deres efterkommere har ar på sjælen over det svigt, som skete dengang.
”Da de danske myndigheder lavede grundlovsbrud, tav jeg
– jeg var jo ikke ramt af grundlovsbruddet.
Når de danske myndigheder rammer dig
– hvem protesterer så?”
Det er ikke den bedste historiefortælling om Danmark, men det er en nødvendig historie at erindre sig. Vær på vagt, når regeringer bryder grundloven. Det er sket igen i Danmark for nylig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
