Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Danmark skal aktivt bakke op om FN’s traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft januar 2021 og blev en del af folkeretten. FN-forbundet opfordrer den danske regering og Folketing til at følge opfordringen fra FN’s generalsekretær António Guterres om snarest at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Atomvåben er ikke-diskriminerende, det vil sige, de kan ikke skelne mellem militære mål og civilbefolkningen. Civilpersoner vil oftest udgøre flertallet af døde og sårede som følge af et angreb med atomvåben. Trykbølgen fra en atombombesprængning og dens radioaktive stråling vil enten dræbe ofrene eller medføre langvarig sygdom.
En bæredygtig fremtid for alt liv på Jorden forudsætter, at der handles hurtigt.
Eksplosioner af atomvåben producerer ioniserende stråling, som enten dræber eller medfører kræftsygdomme og genetiske skader. Ofrene for et angreb med atomvåben vil ikke kunne modtage lægehjælp. Læger og andet sundhedspersonale vil ikke kunne arbejde i et område, som er blevet forurenet med radioaktivitet.
Ligesom med virkningerne af klimaforandringerne rammer konsekvenserne af atomvåben uforholdsmæssigt meget udviklingslande og oprindelige folk og andre marginaliserede mennesker. Atomprøvesprængninger, atomvåbenproduktion og uranudvinding har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og forårsaget socioøkonomiske forstyrrelser og varige skader på miljøet i nogle af verdens mest sårbare samfund.
Det internationale samfunds tilgang til klimakrisen må udvides til at omfatte faren for en atomvinter som resultat af en større atomkrig. En bæredygtig fremtid for alt liv på Jorden forudsætter, at der handles hurtigt, derved at energiforsyningen ændres til vedvarende energiformer og netto-nul-kulstofemissioner.
Udgifterne til udvikling, produktion og vedligeholdelse af atomvåben begrænser ressourcer til vitale samfundsmæssige serviceydelser og til teknologier til at begrænse klimaforandringerne.
Ifølge The International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN) anvendte de ni atomvåbenstater * i 2023 tilsammen 91,4 milliarder dollars til deres atomvåbenstyrker – en stigning på 10,7 milliarder dollars i forhold til 2022.
Atomvåbenstaternes samlede udgifter til atomvåben svarede i 2023 til cirka 174.000 dollars per minut. USA var i 2023 det land, som anvendte det største beløb til atomvåben – 51,5 milliarder dollars.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.