Læserbrev
Pernille Vermund og Alex Vanopslagh, formand for henholdsvis Nye Borgerlige og Liberale Alliance, mener ifølge TV2, at vi skal have kernekraften tilbage.
Også unge vælgere siger ja tak til atomkraft. Krigen i Ukraine og den aktuelle europæiske energikrise har givet atomkrafttilhængerne vind i sejlene. Sverige skal fremover investere mere i atomkraft, mener den nye borgerlige svenske regering. Atomkraft markedsføres endda i EU som en grøn, bæredygtig, klimavenlig energikilde.
Der har aldrig været kommerciel dansk produktion af atomkraft.
De borgerlige politikeres planer for dansk atomkraft er indtil videre på prøveballonstadiet. Det vil tage mindst fem år at bygge et atomkraftværk i Danmark, fra projektet søsættes, til det kan tages i brug. Hvor skal de eventuelle danske atomkraftværker ligge, hvor store skal de være kapacitetsmæssigt, og hvem skal finansiere dem? Private eller det offentlige? *
I 2022 rapporterede Det Internationale Atomenergiagentur, at der var 439 atomkraftreaktorer i drift i 32 lande rundt om i verden. Hvis atomkraft er en så fremragende energikilde, hvorfor er der så ikke flere atomkraftværker i mange flere lande rundt om i verden? Formodentligt på grund af de enorme omkostninger ved at etablere atomkraftværkerne, specielt på grund af deres affald. En langsigtet problemstilling som ikke er løst endnu. Mig bekendt er der ingen slutdepoter for højradioaktivt affald.
Det vil formodentligt være billigere og mere klimavenligt at satse på vedvarende energikilder som vindmøller.
Hovedproblemet med atomkraftværker er deres affald i form af brugt uran og plutonium. Affaldsproblemer som endnu ikke er løste, hverken i USA eller i Danmark.
Al industriel virksomhed forurener i større eller mindre grad. Det gælder også for atomkraftværker. Energisektoren har lige siden den industrielle revolution været den største globale forureningskilde med luftforurening og klimaforandringer til følge. Atomkraft er kostbart i mere end en forstand.
Historisk set har kernekraft og atomkraft ikke ligefrem været en sikker profitabel produktionsmetode. De amerikanske atomkraftværker er i gennemsnit omkring 40 år gamle.
Anvendelsen af atomkraft har skabt ulykker med radioaktiv forurening, lige siden atomkraft blev udviklet under Anden Verdenskrig.
Atomkraft skaber mindst tre affaldsstrømme, der kan påvirke miljøet:
- Brugt nukleart brændsel på reaktorstedet (herunder fissionsprodukter og plutoniumaffald). Kommercielt brugt nukleart brændsel – radioaktivt affald genereret af atomkraftværker – kan, ifølge den amerikanske Rigsrevision, udgøre alvorlige risici for mennesker og miljøet. DOE er ansvarlig for bortskaffelse af kommercielt brugt nukleart brændsel i et permanent geologisk depot, men har endnu ikke bygget et sådant anlæg. Som følge heraf bliver mere end 85.000 tons af dette affald opbevaret på atomkraftværker over hele landet i brugt brændselspuljer eller tørre fade. I mellemtiden har den føderale regering betalt milliarder i skadeserstatning til forsyningsselskaber for ikke at bortskaffe dette affald, og kan potentielt skulle betale titusinder mere i de kommende årtier.
- Affald ved uranminers lossepladser.
- Udslip af udefinerede mængder af radioaktive materialer under ulykker, eksempelvis Church Rock-forureningen i 1979. Wikipedias registrering af disse hændelser er meget omfattende: Lists of nuclear disasters and radioactive incidents
”De høje omkostninger ved atomkraft. Omkostningerne til atomkraft er ofte opdelt i kapitalomkostninger og driftsomkostninger. Kapitalomkostninger omfatter byggepladsforberedelse, ingeniørarbejde, fremstilling, konstruktion, idriftsættelse og finansiering. Driftsomkostninger omfatter brændstofomkostninger (fra uranudvinding til brændstoffremstilling), vedligeholdelse, nedlukning og bortskaffelse af affald. Kapitalomkostningerne ved et atomkraftværk er meget højere end for energikilder som kul og naturgas – og de årlige omkostninger ved at tilbagebetale den oprindelige investering er væsentligt højere end de årlige driftsomkostninger. Dette skyldes, at atomkraftværker er teknisk komplekse og skal opfylde strenge licens- og designkrav. Design og konstruktion af et nyt atomkraftværk kræver mange højt kvalificerede specialister og tager ofte mange år, hvilket forværrer finansieringsomkostningerne, som kan blive betydelige. Designændringer eller retssager kan forårsage forsinkelser, der yderligere øger finansieringsomkostningerne, som i nogle tilfælde overstiger de faktiske byggeomkostninger.” Why nuclear power plants cost so much – and what can be done about it. / : Daria Iurshina et al. Bulletin of the Atomic Scientists, June 20, 2019
Der har været fire forsøgsreaktorer i Danmark. En i Camp Century i Grønland og tre i Risø. Der er stadig ikke ryddet op, hverken i Grønland eller på Risø.
I årene 1957-2000 havde Danmark tre atomreaktorer i drift til forskningsformål på Forskningscenter Risø. I 2003 besluttede Folketinget, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, at anlæggene skulle afvikles senest i 2023. Siden 2003 har der været undersøgelser i gang af, hvordan det radioaktive affald fra Risø-anlæggene og andre kilder, for eksempel hospitaler, bedst kan opbevares i fremtiden.
I Danmark er de væsentligste årsager til radioaktiv forurening:
Atmosfæriske atomprøvesprængninger udført af USA og Sovjetunionen især i årene 1960-1965.
Udslip fra det engelske anlæg Sellafield til oparbejdning af brugt atombrændsel i 1972-1978.
Ulykken på det russiske atomkraftværk Tjernobyl ved Kiev i 1986.
Det vil formodentligt være billigere og mere klimavenligt at satse på vedvarende energikilder som vindmøller.
Note
* ”Byggeomkostningsestimaterne for nye atomkraftværker er meget usikre og har steget markant i de senere år. Det er virksomheder, der planlægger nye nukleare enheder i øjeblikket indikerer, at de samlede omkostninger (inklusive eskalerings- og finansieringsomkostninger) vil være i intervallet fra $5.500/kW til $8.100/kW eller mellem $6 milliarder og $9 milliarder for hver 1.100MW anlæg”. Nuclear Power Plant Construction Costs. / : David Schlissel and Bruce Biewald. Synapse Energy Economic Inc., 2008.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
