Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Folkeskolen bruges ofte politisk, og forældrene er opmærksomme på at videreudvikle den, fordi denne institution har væsentlig betydning for børns udvikling og dannelse. Dette indlæg skal ikke rejse kritik, tværtimod. Forleden hørte jeg i P1, at Odense Ny Skole i 2025 indfører en ny ordning, hvor lærerne skal møde, ti minutter før undervisningen begynder, for at tage imod eleverne og spørge, om de vil have et kram af læreren.
Morgenkram kan lyde banalt, men det er væsentligt for børns start på dagen.
Morgenkram har en væsentlig betydning for børn, der har en lang, krævende dag fuld af forventninger. Mange familier har travlt om morgenen, så ikke alle børn får den opmærksomhed og nærkontakt med deres forældre, som de har brug for. Forældrene vil sikkert gerne være opmærksomme, men morgentravlhed kan stresse nogle forældre.
Børn kræver ikke altid, hvad de har brug for. De vil ikke være en belastning for forældrene, men de har brug for forældrenes opmærksomhed og morgenkram. Børn, der får forældrenes positive opmærksomhed og morgenkram, mærker, at de er betydningsfulde for deres forældre. Opmærksomhed og kram fra morgenstunden kan hjælpe børnene med at klare lange skoledage og indfri de forventninger, der er til dem.
Børn, der må undvære deres forældres opmærksomhed og kram, kan få en tung dag, hvor de kan få fornemmelsen af ikke at være blevet set og hørt. De føler ikke, at de har betydning for andre og så videre. Disse følelser kan gøre dagen lang, så de ikke er i top for motivation og læring. Det kan også være, at relationer med jævnaldrende og voksne giver anledning til konflikter.
Odenses morgenkram-model
Jeg håber, at andre skoler lader sig inspirere af Odenses skolemodel. Fra mine mange års arbejde med børn og unge ved jeg, at ti minutters opmærksomhed kan gøre en forskel. Når de børn, der ikke fik positiv opmærksomhed og morgenkram fra forældrene, bliver mødt af deres lærers velkomst og tilbud om morgenkram, er jeg næsten sikker på, at de føler sig set, hørt og holdt af. Den følelse giver energi og motivation for undervisning. Ikke mindst medvirker den til konstruktive relationer til klassekammerater og voksne.
Som sagt har morgenkram mange betydninger for børn. Hvis børn for eksempel i løbet af dagen møder faglige, sociale eller personlige udfordringer, kan de nemmere kontakte den lærer, der gav et morgenkram, og bede om hjælp til at løse udfordringerne. På den måde får børnene en bedre støtte.
Morgenkram kan også hjælpe børn, der føler sig uden for det sociale fællesskab. Morgenkrammet skaber tillid til læreren, og denne tillid kan hjælpe børnene til at sætte ord på, hvordan de har det i skolen, for eksempel at de føler sig uden for fællesskabet. Når børnene sætter ord på deres følelser, kan læreren eller en anden professionel række dem en hjælpende hånd.
Morgenkram kan lyde banalt, men det er væsentligt for børns start på dagen.
Jeg bakker op om Odense Kommunes valg og er overbevist om, at mange børn får gavn af morgenkrammene.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
