State of the Union-tale
Stridspunktet er netop om Rusland er kapitalistisk og imperialistisk. Se debatten i denne gruppe på Facebook:
https://www.facebook.com/groups/5498045083590240
Log ind for at svareDer hersker stor uenighed blandt venstrekræfterne om holdningen til krigen i Ukraine. Det er resultatet af det politiske forfald, der fulgte i kølvandet på kontrarevolutionen i 1989 og de socialistiske staters opløsning.
For at forstå baggrunden for krigen må man gå tilbage til den økonomiske krise i 2008/9, som rystede det kapitalistiske system i dets grundvold.
Kriserne er en følge af den kapitalistiske produktion, som er anarkisk; det vil sige, alle producerer, uafhængigt af om varerne kan afsættes – om der er den nødvendige efterspørgsel.
Derfor er kriserne en nødvendig renselsesproces, der skaber grundlaget for et nyt opsving, der igen ender i en ny krise. (Se Kapitalen 3. bog 2, s. 328).
I 2008 var den statsmonopolistiske kapitalisme så højt udviklet, at man uden større problemer kunne sende regningen for de store bank- og kredit-krak videre til skatteyderne.
Der er en nøje sammenhæng mellem de økonomiske kriser og krigene i historien. Tænk på 1930’erne krise med dyb depression og den efterfølgende vækst i højrekræfterne og fascismens magtovertagelse i Tyskland.
Det forberedte den Anden Verdenskrig, fordi der ikke var andre måder at løse krisen på end gennem omfattende oprustning og militarisering af samfundet.
I 2008 var den statsmonopolistiske kapitalisme så højt udviklet, at man uden større problemer kunne sende regningen for de store bank- og kredit-krak videre til skatteyderne.
Regningen blev betalt gennem sociale forringelser, nedskæringer i den offentlige service og forhøjede gebyrer. Samtidig sænkede man renten til under 0 og pumpede dermed enorme summer ud til børser og spekulanter.
Den politik havde en kortfristet virkning. Ganske vist stimulerede den en ny konjunktur, men uden den nødvendige renselse af systemet var det en “falsk” konjunktur.
Det var en konjunktur, som byggede på en fiktiv kapital og ikke en reel.
Virkningerne så vi i foråret 2023 med de store bankkrak i USA og Schweiz.
Silicon Valley Banks krak var et varsel om, at den store tillid til den nye teknologi som kapitalismens frelser var falsk.
Krakket af Credit Suisse, som den største bank i Schweiz, sendte chokbølger gennem hele det finansielle system, og vi har endnu ikke set de fulde konsekvenser af de rentestigninger, som er en medvirkende årsag til krakkene.
Denne økonomiske usikkerhed og systemets manglende evne til krisestyring er den direkte årsag til krigen i Ukraine. Når kapitalismen ikke ser andre udveje, er krigen det middel, der skal sikre fornyet ekspansion gennem nye markeder og adgang til vigtige råstoffer.
Det er præcis den mulighed, som Ukraine kan præstere, og som nu har medført, at USA og EU investerer milliarder af dollars og euro, for at få adgang til disse markeder.
Spørgsmålet er, om det kun er den europæiske og amerikanske imperialisme, som er skyld i krigen?
Nej, det kapitalistiske Rusland har nøjagtig de samme problemer med at styre sit system og er derfor afhængig af at kunne kontrollere og udnytte de tidligere sovjetrepublikker som markeder og råstofleverandører.
De, der sammenligner den nuværende krig med “Den store Fædrelandskrig” 1941-45, begår en alvorlig politisk fejl.
Rusland er ikke Sovjetunionen, og dermed ændres betingelserne fuldstændig for venstrekræfternes holdning til krigen.
Krigen er en imperialistisk krig, og ifølge arbejderklassens internationalisme er det utilladeligt at støtte den ene side i en sådan krig. Det var denne problemstilling, der var årsagen til sprængningen af den II. Internationale, og oprettelsen af den kommunistiske i 1919 i Moskva.
Venstrekræfterne må af al magt bekæmpe krigen og sikre, at arbejderbevægelsen i forbund med andre demokratiske kræfter skaber en bred alliance af fredskræfter, der kan stoppe krigen!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
