Krigen i Ukraine har afsløret dybe modsætninger blandt venstrekræfterne i Danmark om holdningen til krigen.
I Enhedslisten er ́enheden ́ begrænset, fordi hovedbestyrelse, forretningsudvalg og folketingsmedlemmer udtaler sig forskelligt. Det samme gælder DKP, der officielt tager afstand fra krigen, mens Anker Schjerning på Netavisen Pio udtrykker forståelse for angrebet på Ukraine.
Imens kører krigshetzen for fulde omdrejninger i medierne, og det er kun Arbejderen, der maner til besindighed og spørger, om ikke der er andre muligheder for konfliktløsninger.
I den forbindelse er det værdifuldt at se på, hvordan arbejderbevægelsen i II. Internationale forholdt sig til krigen. Derfor bringer jeg her centrale passager af den resolution der blev vedtaget på kongressen i Basel i 1912:
II. Internationales Fredsmanifest
“Basel-manifestet”
Vedtaget i Basel den 25. november 1912
På tre kongresser op til 1. verdenskrig vedtog 2. Internationale skarpe resolutioner mod den kommende krig: I Stuttgart 1907, i København 1910 og i Basel i 1912.
Og man vedtog præcise retningslinjer for, hvad socialister skulle gøre for at forhindre krigen.
Det hindrede dog ikke flertallet af de socialdemokratiske partiers ledere i kun 2 år senere at gøre det stik modsatte.
2. Internationales kongres i Basel, Schweiz, blev afholdt 24.-25. november 1912. Det var en ekstraordinær kongres i anledning af den første Balkan-krig (oktober 1912-maj 1913). En uge inden (17. november) havde man holdt en international aktionsdag for fred.
“Basel-manifestet” blev vedtaget enstemmigt. Fra Social-Demokraten, Nr. 330, 28. november 1912. Den oprindelige stavemåde er her bevaret. Mellemrubrikkerne er sandsynligvis indsat af Social-Demokraten.
Stuttgart og København
”Internationale har på sine Kongresser i Stuttgart og København givet Arbejderklassen i alle Lande følgende Retningslinjer for Kampen mod Krigen: “Truer en Krig med at udbryde er de arbejdende Klasser og deres parlamentariske Repræsentationer i de pågældende Lande forpligtet til, understøttet af det internationale Bureaus samlede Virksomhed, at opbyde alt for at forhindre Krigens Udbrud ved Anvendelse af de midler, der må anses for de mest virksomme, – midler, der naturligt må ændres efter det Stadium af Skarphed, hvortil Klassekampen og den almindelige politiske situation er nået.
I Fald Krigen alligevel skulle udbryde, er det vor pligt at træde i Skranken for dens hurtige Afslutning og med alle Kræfter stræbe efter at udnytte den ved Krigen fremkaldte økonomiske og politiske Krise til Rejsning af Folket og derved fremskaffe Afskaffelsen af det kapitalistiske Klasseherredømme.”
Den sidste Tids begivenheder har mere end nogen Sinde gjort det til Arbejderklassens Pligt at give sin planmæssige og fælles Virksomhed den Største Kraft og Energi. På den ene Side har det almindelige Rustningsvanvid skærpet Levnedsmiddelfordyrelsen, derved tilspidset Klassemodsætningerne og frembragt en ubetvingelig Indignation i Arbejderklassen.
Arbejderne vil sætte en Grænse for dette System af Foruroligelse og Bortødsling. På den anden Side virker de uophørlige tilbagevendende Krigstrusler stadig mere ophidsende.
De store Folk i Europa står bestandig på Tærskelen til at drives imod hinanden, uden at disse Attentater mod Menneskelighed og Fornuft kan retfærdiggøres ved blot det ringeste Påskud om en eller anden Folkeinteresse.
Den store skændsel
Derfor konstaterer Kongressen med Tilfredshed den fuldstændige Enighed, som er udvist af alle Landes socialdemokratiske Partier og Fagforeninger i Krigen mod Krigen.
Idet Arbejderne i alle Lande samtidig rejste sig til Kamp mod Imperialismen og hver Afdeling af Internationale stillede sin Modstand mod Landet Regering og mobiliserede den offentlige Mening mod alle krigeriske Lyster, fuldbyrdedes en storslået Kooperation af Arbejdere i alle lande, der allerede har bidraget meget til at frelse den truede Verdensfred. De herskende Klassers Frygt for en proletariske Revolution som følge af en Verdenskrig har vist sig at være en væsentlig Fredsgaranti.
Kongressen opfordrer derfor de socialdemokratiske Partier til at fortsætte deres Aktion med alle formålstjenlige Midler. Den anviser i denne fælles Aktion hvert Socialdemokrati sin særlige Opgave.
Verdensfredens sikring
Overvindelsen af Modsætningen mellem Tyskland på den ene Side, Frankrig og England på den anden, vilde bringe den største Fare for Verdensfreden til at forsvinde, ryste Zarismens Magtstilling, der udbytter denne Modsætning, umuliggøre et Overfald fra Østrig-Ungarns Side på Serbien og således Sikre Verdensfreden.
Mod dette Mål må derfor Internationales anstrengelser først og fremmest være rettet.
Kongressen fastslår, at det hele socialistiske Internationale er enigt om disse Grundsætninger for den udenrigske Politik. Den opfordrer alle Landes Arbejdere til at sætte den Kraft, der ligger i Proletariatets internationale Solidaritet, mod den kapitalistiske Imperialisme.
Den advarer de herskende Klasser i alle Stater mod at skærpe den Masseelendighed, som den kapitalistiske Produktionsmåde fører med sig, ved krigeriske Aktioner. Den kræver med Eftertryk Freden.
Regeringerne må ikke glemme, at de under den nuværende Stilling i Europa og med den i Arbejderklassen herskende stemning ikke uden fare for sig selv kan slippe Krigen løs; de bør erindre, at den tysk-franske Krig havde den revolutionære Kommune til Følge; at den russisk-japanske Krig satte de revolutionære Kræfter i Ruslands Folk i Bevægelse; at de militære og maritime Kaprustninger har givet Klassekonflikterne i England og på Fastlandet en uhørt Tilspidsning og fremkaldt kæmpemæssige Arbejdsnedlæggelser.
Det vilde være Vanvid, om Regeringerne ikke forstod, at blot Tanken om en Verdenskrigs Uhyrlighed vil fremkalde Arbejderklassens voldsomste Indignation.
Arbejderne føler det som en Forbrydelse af skyde på hverandre til Fordel for Kapitalisternes Profit, Dynastiernes Ærgerrighed og til Ære for det diplomatiske Hemmelighedskræmmeri.
Hvis Regeringsmyndighederne skulde afskære enhver Mulighed for en normal Udvikling og derved drive Proletariatet til fortvivlende Skridt, vilde de selv have at bære hele Ansvaret for Følgerne af den Krise, de selv har hidført.
Internationale vil fordoble sine anstrengelser for at forhindre denne Krise; det vil fremsætte sin Protest med stadig stærkere Eftertryk og stadig drive sin Agitation mere energisk og mere omfattende.
Kongressen pålægger derfor det internationale socialistiske Bureau, at følge begivenhederne med den størst mulige Opmærksomhed, og hvad der så end måtte ske, at opretholde og styrke Forbindelsen mellem Arbejderpartierne.
Arbejderklassen er sig bevidst, at den i dette Øjeblik er Bærer af hele Menneskehedens Fremtid. Til at forhinde Tilintetgørelsen af alle Folks Blomst, der trues af alle Massemordets, Hungersnødens og Pestens Rædsler, vil Arbejderklassen opbyde al sin Energi.
Kongressen vender sig da til Eder, Arbejder og Socialdemokrater i alle lande, med Anmodning om, at I i denne afgørende Stund lader eders Stemme høre.
Forkynd eders Vilje i alle Former og på alle Steder, løft eders protest med fuld Vægt i Parlamenterne, saml eder til Massedemonstrationer, udnyt alle Midler, som styrken af eders Organisation stiller til eders Rådighed.
Sørg for, at Regeringerne bestandig har Arbejderklassens årvågne og lidenskabelige Fredsvilje for Øje. Mod udbytningens og Massemordets kapitalistiske Verden stiller I således Fredens og Folkebroderskabets Arbejder-Verden!”
III. Internationale
Dette dokument er efter min mening et af de vigtigste i arbejderbevægelsens historie, og principperne fra 1912 må stadig danne grundlaget for bevægelsen vurdering af de imperialistiske krige.
Som bekendt blev II. Internationale spaltet pga. af socialdemokratiernes svigt, da de stemte for krigsbevillingerne i august 1914.
Det var i høj grad de russiske og bulgarske bolsjevikkers fortjeneste, at resolutionerne fra kongresserne i II. Internationale blev videreført i den kommunistiske og III. Internationale, der blev grundlagt i Moskva i 1919.
Den nuværende krig i Ukraine er en imperialistisk krig og derfor må arbejderbevægelsen tage klart afstand fra krigen, og anvende principperne fra Internationales kongresser som fordømmer deltagelse i den imperialistiske krig.
Kampen for freden og omstyrtelsen af de imperialistiske magter er arbejderbevægelsens hovedopgave!
PS. Uddraget fra Basel-manifestet er hentet på den danske udgave af marx.org.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
