Ser man bort fra Israels og USAs bombetogter – og det er der mange der gør – er der sikkert relativt roligt i Damaskus. “Assad-regimet undertrykker oppositionen”, hedder det. Og det har sikkert bidraget til roen. For denne opposition bestod/består før og sidst af moderiske IS-terrorister, der fik våben fra Qatar, Saudi Arabien m.fl. formidlet af USA. Skulle der forbrydelser forbigås ustraffet? Jeg tror nogle glemmer, at IS eksisterer og fortsat er aktiv. Og at regeringshæren har ydet det største bidrag til at nedkæmpe IS og fortsat må gøre det. Men denne IS-opposition eksisterer ikke længere i mediernes retorik – og desværre heller ikke i indlæg og taler imod hjemsendelsen af syriske asylansøgere.
Man har også “glemt”, at Assad-regimet gav IS’ere og deres familier familier frit lejde til at forlade Aleppo i busser med 30.000 passagerer. Også i andre sammenhænge har styret givet jihadister frit lejde og straffrihed, hvis de nedlagde deres våben og lod sig integrere i samfundet. Assad er ingen helgen, men en del Syrien-aktivister gør ham til hovedfjenden og vil have ham fjernet. De taler desværre USA efter munden. Dét USA, der stadig har tropper i landet, og som har indtaget oliefelterne, og som fortsat bomber sammen med Israel. Mens Tyrkiet fortsat holder en del af landet besat.
Kunne vi få et par kritiske bemærkninger om denne fortsatte og krigeriske intervention, tak!
Når disse interessenter er ude, så kan det syriske folk selv gøre op med Assad, hvis det ønsker det!
Nu skal Arbejderen jo nok passe på med at gå for langt i en udenrigspolitisk korrekt “venstreorienteret” retning, hvis det vil bevare sin troværdighed som et dagblad, der bygger på antiimperialisme og marxistisk ideologi.
Hvis syriske flygtninge har begået ugerninger/terrorhandlinger i Syrien, som Assad-styret kan påvise, skal de vel straffes?
På det seneste har Arbejderen således blindt støttet en anti-Assad-demonstration: Stop hjemsendelser af syriske flygtninge, underforstået: Ellers havner de i Assads torturkældre – hvor blandt andre Haifaa Awad, en svoren pro-islamist, der altid taler om Assads forbrydelser, men aldrig nævner islamisternes/terroristerne i Syrien, talte. Derudover deltog andre af samme antisyriske, for ikke at sige pro-oprørs-/terroristiske skuffe som talere, blandt andre Carsten Jensen og syriske flygtninge.
Hvis syriske flygtninge har begået ugerninger/terrorhandlinger i Syrien, som Assad-styret kan påvise, skal de vel straffes? Det bliver folk, der har begået terrorhandlinger altså også herhjemme og alle andre steder. Demonstrationen var unuanceret og decideret anti-Assad-propagandistisk og kunne lige så godt være afholdt af fortalere for NATO-imperialismen.
Arbejderens ubetingede støtte til Palæstina bør ligeledes rumme et progressivt perspektiv.
Der er altså ikke meget marxisme og humanistisk frigørende perspektiv i at støtte et selvstændigt islamistisk Palæstina, herunder ureflekteret at støtte dets væbnede reaktionære islamistiske forgreninger af al-Qaeda-netværket som Hamas og Islamisk Jihad.