Til politiske partier, sociale og folkelige bevægelser, progressive og venstreorienterede kræfter samt verdensbevægelsen for solidaritet med Cuba.
Til venner af Cuba overalt i verden.
Siden præsident Donald Trumps tidligere regering er USA’s økonomiske, kommercielle og finansielle blokade, der blev indledt mod Cuba i 1962, strammet til et omfang uden fortilfælde.
Med iværksættelse af mere end 240 foranstaltninger, kapitel III af Helms Burton-loven og en voksende ekstraterritorialitet – hvortil kommer den voldsomme desinformationskampagne og fremme af intern destabilisering med det mål at tilbagerulle vores revolutionære proces.
Vi vil sejre!
Som en konsekvens af denne kriminelle folkemordspolitik har det cubanske folk lidt i deres daglige liv under de alvorlige konsekvenser. Disse er blevet uddybet på grund af virkningen af den energikrise, vores land oplever som følge af den økonomiske forfølgelse, fordi det er næsten umuligt at fremskaffe brændstof, reservedele og andre forsyninger til vedligeholdelse af vores nationale el-energisystem. De alvorlige skader, som rammer vores økonomi under disse vilkår, er blevet yderligere forstærket af vejrbegivenheder såsom orkanerne Oscar og Rafael samt to store jordskælv – alt sammen på mindre end 15 dage.
På trods af den vanskelige situation har det cubanske folk, sammen med partiet og regeringen stået stoisk imod. Solidaritet og robusthed har hersket sideløbende med vores udholdenhed og vilje til at holde ud og fortsætte opbygningen af et mere retfærdigt, humant og solidarisk samfund. I denne bestræbelse henvender vi os igen til jer om at styrke og fremme jeres solidaritet både politisk, økonomisk og materielt.
Cuba vil aldrig give op, og vi håber at kunne regne med deltagelse og støtte fra alle de venner, som sammen med vort folk er klar til at fortsætte kampen for en bedre verden – som er mulig.
Solidaritet kan ikke blokeres.
Og med José Martis ord: “Den, der i dag rejser sig til kamp for Cuba, kæmper for al fremtid”.
Vi vil sejre!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.