Det burde ikke være kontroversielt at sige, at etnocentriske apartheidstater, der begår folkemord, skal opløses. Tværtimod burde det være en moralsk selvfølge.
Et eksempel på Israels etnocentriske apartheid er, at Israels lov om tilbagevending giver jøder verden over, her forstået som personer med en jødisk mor, retten til at komme til Israel og få statsborgerskab, mens palæstinensere ikke har samme ret. Dette er tilfældet, selvom man er palæstinenser fra en af de områder, der blev etnisk udrenset i 1948.
Ligesom vi igennem historien har opløst etnocentriske stater som de Amerikanske Konfødererede Stater efter den amerikanske borgerkrig, Nazityskland efter Anden Verdenskrig og apartheid-Sydafrika, så er det også på tide, at vi åbent taler om at opløse staten Israel.
Dette betyder naturligvis ikke, at de etniciteter, der var privilegerede under disse regimer skal etnisk udrenses – Tyskland er stadig beboet af etniske tyskere – men det betyder, at dem, der vil leve der, må gøre det under en demokratisk stat, hvor alle borgere har samme rettigheder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

