Boligaktionen/ GO globaloffice Nordics
Tak, Christian Juhl! ✊💫
Regeringen underskrev før jul i 2023 en aftale med USA om at tillade amerikanske baser i Danmark på tre jyske lufthavne. Det sker som led i amerikansk etablering af 47 baser i Norden.
Hverken før aftalens indgåelse eller siden er der gjort noget fra regeringens side for at inddrage befolkningen i en debat om aftalen, der er en markant ændring af mange års dansk sikkerhedspolitik.
Selv med en mere forudsigelig præsident i USA vil der være risiko for, at Danmark bliver inddraget i krige, vi ikke har interesse i at være med i.
Aftalen skal nu omformes til lov og har været sendt i høring. Fredsgrupper og andre, der kunne tænkes at have kritiske kommentarer, er ikke inviteret til at være høringsparter. Men så vidt jeg kan forstå, har nogle af dem alligevel indsendt høringssvar.
Aftalen foregiver at styrke Danmarks sikkerhed. Men den reelle virkning vil efter al sandsynlighed være den modsatte.
Med amerikanske baser på dansk territorium risikerer vi at blive involveret i krige, som USA måtte engagere sig i, og risikerer at blive bombemål.
Trumps udtalelser i forbindelse med debatten om Grønland har været en øjenåbner. Han sagde kort efter sin tiltrædelse, at han ikke vil udelukke at bruge militær eller økonomisk magt mod Danmark for at tiltvinge sig kontrol med Grønland.
Selv med en mere forudsigelig præsident i USA vil der være risiko for, at Danmark bliver inddraget i krige, vi ikke har interesse i at være med i.
Aftalen er uopsigelig i 10 år. I den periode kan Danmark altså ikke slippe ud af aftalen, hvis USA modsætter sig det.
Aftalen giver ikke sikkerhed for, at amerikanske fly på de jyske flyvestationer ikke medbringer atomvåben.
Der står i aftalen, at “intet i denne aftale ændrer dansk politik i forhold til oplagring og deployering af atomvåben på dansk territorium”. Men vi ved, blandt andet fra historien om Pituffik/Thulebasen og besøg af amerikanske krigsskibe i danske havne, at USA altid afviser at udtale sig, om deres skibe og fly medbringer atomvåben.
I aftalen står der nemlig, at “der ikke kan ske ombordstigning eller inspektion af sådanne (altså amerikanske) luftfartøjer, skibe og køretøjer uden USA’s samtykke”. Det vil i praksis ikke være muligt for danske myndigheder at kontrollere, om amerikanerne medbringer atomvåben.
Hvis aftalen vedtages af Folketinget, vil den medføre øget risiko for Danmark snarere end øget sikkerhed. Aftalen er indskrænkning af dansk suverænitet.
I en situation med en uforudsigelig præsident i USA bør Folketinget vende skråen og droppe aftalen, så vi ikke risikerer at skabe øget militær usikkerhed og begrænser vores suverænitet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.