Klokken 6 den 6. december mødte en flok aktivister op og blokerede alle TERMA Groups indgange i både Lystrup og Søborg i en koordineret aktion. Dermed forhindrer aktivisterne mere end 800 medarbejdere i at komme på arbejde.
Baggrunden for blokaden er, at TERMA Group producerer og leverer centrale komponenter til F-35 kampfly, som Israel bruger i bombningen af Gaza. De seneste to måneder er kampflyene blevet brugt i massive luftbombardementer, som har resulteret i, at over 16.000 civile palæstinensere er blevet dræbt, og mere end 40.000 er blevet såret.
Det israelske militær IDF bekræfter over for Danwatch, at flyene med de danske dele er blevet brugt mod Gaza i hele perioden siden den 7. oktober 2023.
Aktionen er et svar på Workers In Palestines opfordring til medlemmer i fagbevægelsen om at stoppe eksporten og finansieringen af våben og militært udstyr til Israel.
Selv om TERMA Group fastholder, at deres “kunder og slut-brugere bliver screenet for skadelige menneskerettighedsspørgsmål”, har flere menneskerettighedsorganisationer samt FN fordømt Israels aggressioner som krigsforbrydelser og menneskerettighedsovertrædelser.
“Disse grusomheder muliggøres af blandt andre danske produkter og danske teknologier”, siger en aktivist. “Vi er her i dag, fordi vi ikke vil acceptere, at danske ressourcer bliver brugt til at begå forbrydelser mod menneskeheden.”
Amnesty International har i en rapport fra oktober beskyldt Israel for at bryde krigens love i forbindelse med bombardementer på civile i Gaza. Ved at levere udstyr til de israelske kampfly bidrager TERMA Group til Israels krigsforbrydelser.
Derfor står aktivister her for at demonstrere mod TERMA Groups medvirken i krigen. De blokerer TERMA’s indgange for at forhindre medarbejdere i at møde på arbejde og for dermed at stoppe produktionen.
Aktionen er et svar på Workers In Palestines opfordring til medlemmer i fagbevægelsen om at stoppe eksporten og finansieringen af våben og militært udstyr til Israel. Og blokaderne i Danmark er ikke de eneste – i fem byer på tværs af landegrænser blokerer aktivister også våbenfabrikker de næste par dage.
Koalitionen af aktivister har følgende krav til TERMA Group og dets medarbejdere:
– Offentliggør al information om Termas aktiviteter, og formidl denne information på en måde, der gør det muligt for befolkningen i Danmark at forstå, hvad virksomheden helt nøjagtigt foretager sig.
– Indstil produktionen af våbendele brugt i det israelske militær, og afbryd omgående jeres aftaler med F-35-producenten Lockheed Martin, som forsyner det israelske militær.
Bilag
Terma’s F-35 Program/Terma’s CSR Report 2023
Workers in Palestine: Stop arming Israel. End all complicity
Danwatch: Danmark på kant med international ret: Dansk militært udstyr bruges i Gaza-bombardementer (1. november 2023)
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.