Landet rundt
Kære Dan Jørgensen
Vi skriver til dig, fordi vi er bekymrede over, hvordan Europa-Kommissionens forslag til revision af RED håndterer problemet med skovbiomasse.
Afbrænding af skovbiomasse skaber alvorlige udfordringer for EU’s bestræbelser på at nå sit mål om klimaneutralitet inden 2050. Opfyldelsen af dette mål forudsætter, at emissionerne reduceres, samtidig med at skovenes kulstofoptag øges betydeligt, men som du selv har skrevet i Altinget den 9. september, så “[…] udleder afbrændingen af biomasse CO2, uanset om vi kan se det i vores nationale regnskab eller ej”, endda mere end fossile brændstoffer, samtidig med det forringer skovens kulstofoptag.
Afbrænding af skovbiomasse til energi forringer også økosystemerne, hvilket underminerer EU’s biodiversitetsmål. Samtidig øges luftforureningen, som bringer menneskers sundhed i fare[1].
Afbrænding af biomasse modtager cirka 17 milliarder euro i årlig støtte fra medlemsstaterne[2], penge, som dermed ikke er tilgængelige til at fremme ren, grøn energi. Og penge, der i øvrigt burde anvendes til at genoprette skovene, så deres kulstoflager øges, og biodiversitetsmålene kan nås frem for til at ødelægge skovene[3].
Afbrænding af træ og anden fast biomasse til energiformål er steget dramatisk i de seneste år, og siden 2000 er der i EU sket en stigning på 150 procent i brugen af bioenergi[4]. I øjeblikket anvendes cirka halvdelen af det træ, der fældes i Europa, til energiformål[5], og det er anerkendt, at brugen af biomasse er en nøglefaktor i svækkelsen af skovenes kulstoflager. Denne tendens vil blive forværret, medmindre der sker en betydelig reduktion i skovhugsten. Derfor er det essentielt, at andre lande ikke følger det danske eksempel, når de skal omstille deres energisystem fra olie og gas, for igen for at citere dig selv, så “[…] er det ikke en holdbar løsning for resten af verden, da kloden ganske enkelt ikke kan levere biomasse nok på en bæredygtig måde.”
Næsten to millioner mennesker har skrevet under på, at vi skal gøre en ende på den “kreative bogføring” af biomasse og fremskynde en reel klimaindsats.
Endvidere skader EU’s afhængighed af biomasse ikke kun EU’s skove – træpilleindustrien ødelægger også i stigende grad skove i Nordamerika. Investorer og den finansielle sektor er begyndt at få øjnene op for disse problemer, og virksomheder og industrier, der brænder skovbiomasse, påtager sig i stigende grad finansielle og klimarelaterede risici og sætter deres omdømme på spil. For nylig fjernede Standard and Poor’s Europas største træfyrede kraftværk, Drax, fra sit Global Clean Energy-indeks[6] og sendte dermed et klart signal til investorerne og til de politiske beslutningstagere om, at skovbiomasse ikke hører hjemme i en økonomi med ren energi.
Nogle spørger, hvordan EU kan opfylde målene for vedvarende energi, hvis skovbiomasse ikke længere er omfattet af RED. Det er især problemerne ved de fluktuerende energikilder der fokuseres på, men undersøgelser, (for eksempel denne fra Tyskland[7]), viser, at problemerne knyttet til sol og vinds varierende produktion kan løses teknologisk blandt andet ved hjælp af lagring, hvilket gør det unødvendigt at anvende biomasse. Hvis en del af de 17 milliarder euro i støtte til biomasse omfordeles til ægte ren, vedvarende energi, vil det sikre, at målene for vedvarende energi ikke kun opfyldes på papiret, men at de fører til reelle fordele for klimaet.
Vi erkender, at mennesker fortsat vil brænde træ til opvarmning, uanset om skovbiomasse tæller med i målene for vedvarende energi eller ej, men de regioner, der er mest afhængige af træ til opvarmning, ville også få større gavn af, at ressourcerne blev rettet mod rene alternativer som varmepumper og øget energieffektivitet, hvilket ville forhindre de negative sundhedskonsekvenser, der følger af afbrænding af træ.
Kommissionens forsøg på at reformere RED-kriterierne for biomasse (i forslaget fra juli 2021) indeholder langt fra de nødvendige reformer, og bæredygtighedskriterierne beskytter hverken klimaet eller skovene.
- Forslaget udelukker kun stammer egnet til tømmer og finér samt rødder og stubbe – typer af træ, der i forvejen næsten aldrig bliver brugt som brændsler
- Forslaget udelukker anvendelse af træ fra primære og gamle skove – men disse udgør kun 3 procent af de europæiske skove, hvilket betyder, at resten af skovene er ubeskyttede, og at der ikke gøres noget for at reducere skovhugst til bioenergi eller forhindre skadelig praksis som for eksempel ren afdrift i disse skove.
- Forslaget foreslår først fra 2027 at ophøre med støtte til rene elkraftværker, der brænder skovbiomasse. Men de fleste biomasseanlæg producerer både elektricitet og varme, og der kan fortsat ydes støtte til anlæg, der anvender bioenergi sammen med kulstofopsamling og -lagring (BECCS), som er en uprøvet og dyr teknologi.
- Forslaget foreslår at anvende kaskadeprincippet, men det er alt for for vagt i denne henseende og fokuserer kun på “rundtræ af høj kvalitet”, hvilket gør det muligt at brænde træ med lave økonomiske, men høje kulstof- og økologiske værdier.
Kort sagt, ingen af disse kriterier tager fat på de grundlæggende konsekvenser af afbrænding af biomasse, fordi afbrænding af træ altid vil udlede kulstof hurtigere, end træerne kan vokse op igen for at opveje emissionerne. Det er tid, vi ikke har til at afværge de værste konsekvenser af klimakrisen. Det er derfor forkert at påstå, at bæredygtighedskriterierne i RED sikrer, at afbrænding af biomasse giver emissionsbesparelser.
I NOAH har vi regnet på, hvordan det danske klimaregnskab ville se ud, hvis emissionerne fra skorstene, hvor biomassen brændes af, bliver regnet med – altså det der opgøres som et memo item (tal fra 2019):
- Hvis vi ser på det territoriale klimaregnskab (inklusiv LULUCF) så ville de danske udledninger kun være faldet med 20 procent i stedet for de 30 procent, det officielle klimaregnskab fremviser. Dette tal fremkommer, når vi inkluderer emissioner fra den del af biomassen der er importeret, idet vi antager, at der er gjort rede for emissionerne knyttet til det danskproducerede biomasse i det danske LULUCF-regnskab.
- Og hvis vi ser på Danmarks globale klimaaftryk i dit ministeriums rapport fra april i år (hvor emissioner fra biomasse specifikt er undtaget), så ville de danske udledninger kun være faldet med cirka 8 procent i stedet for de cirka 26 procent, det officielle klimaregnskab fremviser. (Bemærk at i 2020 blev Blok 4 i Amagerværket åbnet – emissioner herfra er derfor ikke medregnet, men vil ændre det reelle regnskab i negativ retning. AMV4 vil blive forsynet med cirka 1,2 millioner tons træflis per år. Det kan omregnes til cirka 1 million tons CO2 ekstra ifølge omregningstal, der kan udledes af tabeller fra Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Fra Hofor har vi fået oplyst, at næsten al den anvendte flis i Blok 4 er importeret – så det vil forværre det globale klimaregnskab yderligere).
Vi håber, du vil sikre dig, at EU’s Ministerråd får kendskab til de klimamæssige konsekvenser af den danske omstilling fra kul til biomasse. Det skylder Danmark den europæiske befolkning.
Vi er opmærksomme på, at det ikke er dig, der har stået bag omstillingen, og blev for nylig, af en af de nuværende assistenter for socialdemokratiske parlamentsmedlemmer, gjort opmærksom på, at du som europaparlamentariker selv var modstander af at brænde træ af til energi. Vi er også opmærksomme på, at du i Ministerrådet er oppe imod stærke kræfter, der slet ikke ønsker nogen regulering i forhold til anvendelsen af træ til energi.
Men vi kan også med bankende hjerter følge udviklingen i Tyskland, hvor det, der burde være en god nyhed om, at landet hurtigt vil udfase både kul og atomkraft, er meget bekymrende, så længe biomasse regnes som en (støtteberettiget) vedvarende energikilde.
Problemerne med bioenergi bliver i stigende grad fremhævet i hele verden, og folk er opmærksomme på, hvordan EU håndterer disse problemer. Næsten to millioner mennesker har skrevet under på, at vi skal gøre en ende på den “kreative bogføring” af biomasse og fremskynde en reel klimaindsats.
Med det danske eksempel in mente opfordrer vi dig indtrængende til at kæmpe for de reelle bæredygtige løsninger i EU. Vi vil helt konkret bede dig om at arbejde for at:
- Stoppe tilskud og andre støttemekanismer til energi fra afbrænding af skovbiomasse og sætte en stopper for, at dette kan tælle med i målene for vedvarende energi. Biomassesubsidier bør omdirigeres til at støtte ægte, ren, grøn energi såsom vind- og solenergi og geotermisk energi, til energieffektiviseringer og varmepumper og til genopretning og beskyttelse af skove for at genopbygge deres kulstoflager.
- Gennemføre tilsvarende reformer i relation til LULUCF, EU ETS og i byggelovgivningen.
Hvis EU følger disse anbefalinger, vil det bidrage til at nå klimamålene, understøtte målene for biodiversitet og genopretning af skovene og samtidig reducere luftforureningen.
Vi vil meget gerne drøfte disse emner mere detaljeret med dig.
Henvisninger
1: I 2018 var partikelforurening ansvarlig for cirka 379.000 tidlige dødsfald i EU28, og træafbrænding var en stor og voksende kilde (større end vejtransport). WHO opfordrer nu regeringer til at udfase energi produceret ved forbrænding af kul og biomasse.
2: European Commission, July 2021, Final report: Study on energy subsidies and other government interventions in the EU, Figure 11: RES subsidies by technology (2015-2020), p. 35, https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/be5268ba-3609-11ec-bd8e-01aa75ed71a1/language-en
3: 80 procent af de skove i EU, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, er i en “ugunstig” tilstand, og kun 14 procent er i en “gunstig” tilstand, ifølge EEA.
4: EU Biomass Use in a Net-Zero Economy, a course correction for EU biomass, Material Economics report, 2021 https://materialeconomics.com/latest-updates/eu-biomass-use
5: Den anden halvdel kommer fra restprodukter fra fabrikker og træ efter forbrug.
6: https://www.theguardian.com/business/2021/oct/19/drax-dropped-from-index-of-green-energy-firms-amid-biomass-doubts
7: https://www.nabu.de/imperia/md/content/nabude/biooekonomie/210802-nabu-fit-alternativen-holzverfeuerung.pdf
8: https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/amagervaerket/om-amagervaerket/
9: https://secure.avaaz.org/campaign/en/climate_action_now_loc/
10: For at opnå klimaneutralitet, skal LULUCF-forordningen omfatte et meningsfuldt mål for kulstofdræn på landjorden og gøre en ende på afhængigheden af fremtidig udbredelse af BECCS ft. https://www.pfpi.net/wp-content/uploads/2021/11/PFPI-EU-Land-Sink-Target-report-Nov-23-2021.pdf
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
