Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
1. maj er mere end en festdag – det er en dag, hvor arbejderklassen over hele verden samles i kamp for bedre vilkår, social retfærdighed, fred og solidaritet.
I Danmark og andre vestlige lande er forskellen mellem rig og fattig vokset. Priser på bolig, mad og energi er steget, men lønningerne for mange i arbejderklassen følger ikke nødvendigvis med i samme tempo.
Flere job er blevet præget af midlertidige kontrakter, deltidsarbejde, platformsarbejde (for eksempel Wolt-bude) og mangel på jobsikkerhed. Det skaber utryghed for mange arbejdere, især de yngre.
Historisk har arbejdere verden over kæmpet for fred, fordi de ved, at det altid er dem, der betaler den højeste pris …
Industrijob og traditionelle faglærte job forsvinder eller forandres. For dem uden lange uddannelser kan det være svært at omstille sig til et arbejdsmarked, hvor der bliver stillet større krav om digitale og tekniske kompetencer. Det kan gøre det sværere at finde job og stige i løn.
Samtidig med disse økonomiske udfordringer står arbejderklassen også over for en anden trussel: militarisme og krig. Når staten finansierer milliarder til våben og krigsdeltagelse ved at skære i velfærd, uddannelse og infrastruktur, er det arbejderne og de svageste grupper i samfundet, der betaler prisen.
Historisk har arbejdere verden over kæmpet for fred, fordi de ved, at det altid er dem, der betaler den højeste pris – både som soldater på slagmarken og som familier, der lider under økonomiske kriser skabt af krigens økonomi.
Solidariteten med undertrykte nationer som Palæstina er en naturlig del af denne kamp. Når palæstinensere fordrives fra deres hjem og nægtes grundlæggende rettigheder, er det den samme logik, der underminerer arbejdernes rettigheder i Danmark: En lille elite der beriger sig gennem undertrykkelse af en anden klasse eller nation.
Derfor må arbejderklassens kamp for bedre arbejdsvilkår i Danmark også være en kamp mod krig, militarisme og for international solidaritet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.