Vil regeringen overhovedet have kvinder med anden etnisk baggrund i arbejde?
Regeringen siger, at ikke-vestlige indvandrerkvinder skal i arbejde, men tiltag, som vi ved virker, er erstattet af initiativer, der direkte skader.
|
Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har svært ved at se, hvordan turneringen om 37 timers tvangsaktivering er andet end et show, der skal få regeringen til fremstå indvandrerfjendsk.
Det skyldes, at fraværet af de tiltag, vi ved, vil skabe integration og bedre rammer for at få blandt andre kvinder med minoritetsbaggrund i arbejde, er erstattet af initiativer, der er direkte skadende.
Uddannelse er nøglen
På trods af at manglende sproglige kompetencer er en af de største barrierer for, at ikke-vestlige kvindelige indvandrere og flygtninge er i arbejde, så imødekommer regeringens forslag det på ingen måde.
I hele oplægget til reformen mistænkeliggør Socialdemokratiet i stedet en gruppe med minoritetsbaggrund, men undlader meget belejligt at fortælle, at ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i dag kun får danskuddannelse svarende til mellem tre og ti minutter om ugen.
Vi ved i forvejen, at mængden af anvendte gloser, og i det hele taget hvor meget dansk du får talt i virksomhedspraktik, er stærkt begrænset. Det siger sig selv, at det i et nyttejobregi vil bliver nærmest ikke-eksisterende.
Hvorfor skal indvandrere, seniorer, mennesker med handicap og andre betale for, at politikerne har svigtet, og at arbejdsgiverne ikke forpligtes?
Derfor er det helt væk fra vinduet, når regeringen satser alt på (ud)nyttejobs. Selv hvis medborgeren er i uddannelse eller opkvalificering på en sprogskole, vil det være sådan, at de får afbrudt deres undervisning, hvis beskæftigelsesindsatsen kalder.
En undersøgelse fra VIVE viser, at manglende viden om det danske arbejdsmarked også er en benspænder, hvilket kun er med til at udstille, hvor kritisabelt det er, at medborgerne skal tvangsaktiveres i nyttejob i stedet for at tilbydes et rigtigt arbejde med rigtige kolleger, rigtige rettigheder og en rigtig løn.
Hvis vi som samfund skal gøre det, vi ved, virker i virkeligheden, så skal vi prioritere ordinær uddannelse og danskundervisning. Uddannelser er en af de bedste måder at blive bygget op på i stedet for nedbrudt.
Ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden vil et rigidt fokus på en kortsigtet beskæftigelsesindsats spænde ben for en klog og langsigtet indsats, hvor man ud over at blive på arbejdsmarkedet også får bedre muligheder for at kunne deltage aktivt i samfundet.
Fattigdom fremmer ikke integration
Ud over at manglende sprogkundskaber kan udfordre ens mulige engagement i samfundet, ved vi, at det også gør sig gældende for en trængt økonomi.
Den særligt lave integrationsydelse (den såkaldte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) skader integrationen. For fattigdom afskærer folk fra at deltage i foreningslivet, i børnefødselsdage, i kulturen – altså netop fra at blive en del af samfundet.
Flere undersøgelser indikerer, at der kan være store sociale slagsider ved en lavere ydelse, og nu lægger regeringen op til, at den i forvejen lave ydelse skal kunne gøres endnu lavere.
Økonomisk frigørelse og uddannelsesløft
Til forhandlingerne rejser vi ovenstående problemstillinger og ikke mindst det faktum, at det, regeringen har præsenteret, er statsstøttet social dumping uden lige. Det er helt tydeligt, at det vil betyde en udsivning af arbejdspladser, der i dag er på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.
I Enhedslisten kæmper vi for et opgør med den særligt lave ydelse (der skubber flere ud i kriminalitet og sygdom) og vil i stedet skabe økonomisk tryghed, styrke de sproglige kompetencer, fokusere på ordinær uddannelse og rigtigt arbejde, ikke nyttejobs.
Jeg håber, beskæftigelsesministeren vil bruge nytåret som anledning til at få genopfrisket, hvordan han for blot kort tid siden sagde, at det skulle være slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne.
Og at han vil se på de nyeste beskæftigelsestal, der viser, at arbejdsgiverne udmærket godt kan ansætte indvandrere, når de kan se fordelen ved det. Hvorfor skal indvandrere, seniorer, mennesker med handicap og andre betale for, at politikerne har svigtet, og at arbejdsgiverne ikke forpligtes?
11. januar 2022 | 09:42
