Læserbrev
Vil den nye ældre- og sundhedsreform medføre øget brugerbetaling?
Med implementeringen af både den nye ældrereform og sundhedsreformen får civilsamfundet en kæmpe kontrolopgave med at følge udviklingen og sikre, at der ikke gennemføres mere brugerbetaling ad bagdøren. Sundhedsbehandling bør fortsat være med fri og lige adgang for borgerne, skriver Peter Kay Mortensen i denne blog.
|
Nu har et flertal i Folketinget lavet en aftale om en ny ældrereform. Denne aftale skal nu omsættes til lov og efterfølgende implementeres i samfundet. Spørgsmålet er, om de intentioner, der ligger i aftalen, slår fuldt igennem, og det betyder en fornyet og bedre ældreomsorg. Der er nogle elementer, der peger i den rigtige retning, men der er også ting som for eksempel lokalplejehjem, der risikerer at pege i den forkerte retning.
Samtidig har en ekspertgruppe forelagt anbefalinger til en ny sundhedsreform. Udgangspunktet og formålet med reformen kommer af en erkendelse af, at der i den nærmeste fremtid bliver flere ældre, der får brug for behandling. Anbefalingerne peger på tre mulige strukturer for den fremtidige styring af sundhedssektoren. I såvel ældrereformen og anbefalingerne til en sundhedsreform peges der entydigt på, at systemerne skal tættere på borgerne.
Der er problemer, som skal løses
Der er i anbefalingerne til den nye sundhedsreform lagt op til et tættere samarbejde mellem de praktiserende læger, den lokale sundhedspleje og hospitalerne. Der er faktisk forslag om at flytte ældreområdet fra kommunerne og over til et mere regionalt sundhedssystem med for eksempel 8-10 mindre politiske regioner i stedet for det nuværende system.
Det har selvfølgelig fået kommunerne op i det røde felt. De vil under ingen omstændigheder opgive ældreplejen. Regionerne mener heller ikke, at der skal ændres på deres nuværende placering i forhold til sygehusopgaven.
På et eller andet tidspunkt kommer der en politisk aftale om de nævnte anbefalinger. Der er i hvert fald nogle problemer, der skal løses set i forhold til det nuværende system. Der bør i fremtiden ikke være en konflikt mellem sygehusloven, som administreres af regionerne, og serviceloven, som administreres i kommunerne.
Senior- og ældrerådenes opgave bør få en opstramning i forbindelse med den kommende lovgivning.
Mange ældre, der bliver udskrevet fra sygehusene, har oplevet at måtte betale for den fortsatte behandling, som er foregået på de kommunale akutpladser. Det til trods for at der er fri og lige behandling i sundhedssektoren. Kommunerne har været tilbøjelige til at hjemtage deres borgere fra sygehuset, før de var færdigbehandlet, for at undgå at betale regionerne for en sygehusseng. Dernæst har de ad bagdøren indført brugerbetaling for ydelser til de ældre.
De ældre, der er færdigbehandlede, har også været ramt af, at kommunerne ikke har været klar til at modtage deres borgere med den nødvendige genoptræning og øvrige rehabilitering. Når det er sket, har det ofte betydet genindlæggelser, og de gamles helbred er blevet dårligere.
Disse forhold skal løses med den nye sundhedsreform.
Ældreråd skal inddrages
Når både ældrereformen og sundhedsreformen skal implementeres, lægges der større vægt på civilsamfundets medvirken. Det er her, vi også har de lokale senior- og ældreråd. Desværre er det ikke mange kommuner, der tager rådenes arbejde alvorligt. Flere kommuner mener, at rådene er et irriterende organ.
Men de bør i denne fase med implementeringen af den kommende lovgivning inddrages mere som rådgivende. Rådenes rolle bør også blive nævnt tydeligt i den kommende lovgivning. Rådene repræsenterer alle borgere over 60 år. Det ville være helt naturligt, at valget til disse råd fulgte valget til kommunalbestyrelsen, samme dato og med fremmødevalg. Det sker desværre ikke i dag, men det bør blive en helt naturlig ting som følge af de nye lovgivninger.
Senior- og ældrerådenes opgave bør få en opstramning i forbindelse med den kommende lovgivning.
De to reformer bygger på kommissorier, der er udarbejdet af regeringen. Det er tydeligt fremgået, at de forslag, der måtte komme, ikke må betyde øgede statslige udgifter. Der er godt nok i aftalerne mellem regeringen, kommuner og regioner for 2025 lagt yderligere midler til at dække den demografiske udvikling, men er det tilstrækkeligt?
Civilsamfundet får en kæmpe kontrolopgave med at følge udviklingen og sikre, at der ikke gennemføres mere brugerbetaling ad bagdøren. Sundhedsbehandling bør fortsat være med fri og lige adgang for borgerne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. juli 2024 | 07:43
